Sorg, savnet, stadigvæk stort... {{forumTopicSubject}}

Hej alle søde hg'er!

Øv øv emne idag... men idag er det altså et år siden min aller bedste ven tog vejen frem til de evige græs marker, og et år og en dag siden jeg sidst kyssede ham på mulen, hyggede med ham, striglet ham og alt det der...
Han var min ven i gennem 3 år! og jeg har aldrig fundet så stor en glæde i en hest som jeg har eller havde med ham! Han var noget helt specielt for mig, selvom at jeg ikke sådan rigtig red ham, kun striglede ham, ja så betød og betyder han rigtig meget for mig! Han har hjulpet mig igennem, de sværeste tider, den gang jeg blev mobbet i skolen, den gang jeg havde det svært da min mor var i USA, i 6 måneder, den gang jeg havde det svært med min far! Den gang alt bare gik galt, var han ved min side!
Han var virkelig en hest, der bare kunne finde det ægte smil frem på mine læber! han betyder så meget for mig, jeg finder aldrig nogen en hest som ham igen! og ikke den samme glæde i en hest igen, har prøvet i et år nu, men den gider bare ikke dukke frem... virkelig den hest, var bogstavligt talt mit et og alt, han var endda en stor del af min familie selvom at de ikke gad heste overhovedet, var de også super kede af at han skulle væk...
Når jeg sidder og kigger på billeder af vores minder, så kan jeg sidde både at græde a både glæde og at være ked af!

Nogen som der har det på samme måde?