Heste adfærd i flok {{forumTopicSubject}}
Hej folkens
Fik dette fortalt af en der står opstaldet samme sted som mig.
Hestene skulle lukkes ind fra fold. Dette sker desværre ved et åndsvagt hegnsystem (jeg HADER det, men sådan foregår det på stedet) og hestene står så ved lågen og venter.
To heste står forrest, så min hoppe, så de andre.
Min hoppe forholder sig roligt, indtil lågen bliver åbnet. Så bider hun henholdsvis den ene og den anden hest i røven, af dem der stod forrest.
Hende der lukkede dem ind fortalte mig at dette var DYBT unormalt adfærd hos heste, at "angribe" nogen fra flokken bagfra på den måde, og at min hoppe ikke kender sin plads, og aner i øvrigt ikke hvordan hun skal opføre sig - hun vader bare ind i heste og mennesker og....ja der var ik det der ik var galt.
Altså lad mig starte med at sige at hun absolut ikke vader ind i mig! ALDRIG. Har sådan set heller aldrig forsøgt. De andre heste er hun mere eller mindre LIGEGLAD med. Har ikke set hende vade ind i nogen, men hun tager sig ikke synderligt af dem.
Her de sidste par dage når jeg har hentet hende, har jeg set hende jagte med de andre på folden. Er det bare mig der er åndsvag, eller ville de andre heste ikke sige fra, hvis hun var "galt på den"? De andre heste havde det med at lægge ørerne meget tilbage af hende når vi var på staldgangen, men efter jeg har set hende jage rundt med dem, MENER jeg (er ikke 100) at det er holdt op - af hvad jeg har set.
De andre heste er alle meget ældre end hende, undtagen en vallak, som opfører sig som hingst og lader til at være hendes bedste ven (de står ofte sammen).
Hende opstalderen sagde at min hoppe bare er en fovirret unghest, og at hun nok skal få nogen på ørerne af de andre, når de bliver trætte af det, og at tingene så nok skal "falde på plads". Men jeg kan love jer for at min hoppe er fuldstændig ragende ligeglad med om de andre lægger ører af hende eller hvad de gør, hvis vi fx står på staldgangen kan hun finde på at kigge i en andens hests krybe, selv om den anden hest TYDELIGT viser at DET er IKKE i orden - det rager min hoppe en fløjtende fis. Jeg lader hende selvfølgeligt ikke gøre det men binder hende, men i lignende situationer på folden flytter min hoppe sig bare lidt, og prøver så - ligeså upåvirket - igen.
Hun stod alene på fold i et par måneder inden jeg købte hende, og er generelt en hest med to personligheder. En DØD ROLIG en, og så en hvor hun ikke er til at komme i kontakt med.
I dag jagtede hun fx islændere i ridehuset MENS jeg red hende. Det var IKKE sjovt. Hun lagde ørene tilbage og anlæg til at løbe hver gang de kom buldrende forbi os. Hun plejer at være ligeglad med andre heste, også islændere, men de her to røde nogle kunne hun bare IKKE have! Hun faldt til ro da de gik....
Så ja...... Har jeg anskaffet mig en fuldstændig unormal hest ?
jul 2012
Følger: 18 Følgere: 18 Heste: 4 Emner: 54 Svar: 956
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
De ville ikke sige fra :o). Hvis hesten ikke er særligt dominerende selv, så siger de ikke noget, men løber bare sin vej.
Fleur går på fold med en æder sur shetlænder hoppe, Fleur er større men shetlænder hoppen er voldsomt sur og kan vogte over 3 godt spredte bunker hø på en gang. Bare hun går imod Fleur så løber hun sin vej.
Aldrig bider hun igen, Fleur er simpelthen bange for den lille pony.
Nogle heste er max sure på fold, især hvis der er foder, det hjælper sjældent på det fordi de så er meget motiverede for at få det alene og holde andre væk.
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 11 Emner: 12 Svar: 1.585
Og nej, ikke alle heste siger fra...eller siger først fra som aller aller sidste udvej. Sådan en af slagsen har jeg og jeg ville ønske han ville losse fra sig af og til. Derfor vil jeg helst ikke have mine heste på fold med andre, gider ikke skader.
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651
Det der skete ved leddet, vil jeg dog mene er HELT normalt. Det er en stresset situation for hestene, de ved godt de skal ind og have mad, og de er meget motiveret for det, og derfor reagerer de tit ved at skubbe og bide de andre heste, for at komme først. Det er dybt irriterende, men ikke unormalt. Jeg har dog lært min hest, at man ikke kommer ind ved at mase, og jo mere hun maser sig frem, jo længere tid går der før hun kommer ind.
dec 2012
Følger: 27 Følgere: 26 Heste: 2 Emner: 135 Svar: 1.799
jeg ville nok som CTS også tage hende ind, når hun var rolig.. vi har lige haf samme problem med en af vores opstalders hest.. hun bukkede, stejlede bed og ja.. var dum! hun kom bare sidst ind.. så gik der ikke længe, før hun fattede budskabet
jul 2012
Følger: 18 Følgere: 18 Heste: 4 Emner: 54 Svar: 956
For når jeg kommer og henter min hoppe, kommer hun stlle og roligt hen til mig, spiser æblet eller hvad jeg nu har med til hende, og så går vi ind... Intet bøvl. Men ja, jeg har da lagt mærke til at hun er sur overfor de andre heste, og jager med dem, her de sidste par dage... Personligt synes jeg det er dejligt at hun er livet lidt op, for hun stod meget og hang da vi lige flyttede hertil. Det er snart 2 måneder siden.
Jeg tror hun er i brunst lige nu, og jeg tror egentligt også de to islændere der var i ridehuset i går var nogen der bare køber ridehuskort, så de hører ikke til på stedet, så tror måske det var derfor Zille følte hun altså LIGE skulle markere hvem der bestemmer her! Ikke så fedt med mig på ryggen
Men rart at vide at det ikke er unormalt, det hun gjorde da de skulle ind, hende pigen sagde direkte til mig at det var DYBT unormalt og at det gør heste normalt ALDRIG. Hun fik det til at lyde som om min hest havde lavet et bagholdsangreb som hun nøje havde planlagt flere måneder forinden...
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651
Der hvor min stod før, hvor de gik mange på fold sammen, var der også en værre massen for at komme ind, men de løb så også frit ind selv, leddet blev bare åbnet og så løb de selv. Men når hestene står ved leddet og skal ind, bliver det hurtigt en konkurrence om hvem der kommer først, og de er bange for ikke at komme med ind.
Hvis din hest stod og voldsparkede de andre heste og stejlede osv. ville jeg nok synes det var lidt for meget, men fordi den bider lidt, og det ikke skaber det vilde kaos, kan jeg ikke se hvorfor hende pigen skal lave sådan et påstyr ud af det.
jul 2012
Følger: 18 Følgere: 18 Heste: 4 Emner: 54 Svar: 956
Min hoppe havde tandlæge i dag, og efter et par timer da hun var kommet til sig selv, satte jeg hende ud på fold. Hun gik direkte hen til halmen, og med ørene tilbage fik hun flyttet pigens hest helt væk, så hun selv kunne komme til at æde. Tænker nu om pigen bare er mobset over at min hoppe er højere i rang end hendes :D. Det ved jeg jo selvfølgeligt ikke om hun er, men hun fik da flyttet hendes hest i løbet af 0,5, med meget lidt besvær...
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651
Heste adfærd i flok