'mit' pindsvin er uden tvivl en fighter! {{forumTopicSubject}}

I sommers havde vi et lille marsvin unge, nok et par måneder gammel, så den havde alderen til at overleve, og havde ikke noget at gøre med sin mor.
Vi så jævnligt denne lille fætter, og som tiden gik, og det gik, gik der længere tid i mellem at vi så ham - tiden var nok også inde til at han faldt til ro og gik i hi.
Da vinteren var på sit højeste, og der lå store mængder sne uden for, så min far en dag 'vores' lille pindsvin lå under en busk, men tænkte ikke videre over det. Sneen forsvandt, og pludselig en dag kom min far i tanke om det, og fortalte om sit besynderlige fund, da han (pindsvinet) for længst skulle have sovet. Jeg blev ganske nervøs for vores ven, og var jævnligt ude at lede efter ham, men det var længe siden min far havde set ham, og derfor var jeg overbevist om, at han lå et sted død. Det er jo naturens gang, og jeg accepterede det også.
Men igår da jeg havde været ude at shoppe, og det var utrolig koldt, steg jeg ud af bilen og dér, på vores græsplane sad han. Jeg skyndte mig hen til ham, så han ikke nåede at stikke af for mig, min mor hentede et håndklæde så jeg kunne få ham op, i den papkasse jeg havde gemt til, når jeg fandt ham. Vi tog ham ind, og han fik noget torskerogn, som han guffede i sig rigtig hurtigt. Vi fik også kontakt på en plejer, der gerne ville se ham samme aften. Vi kørte afsted. Plejeren var noget chokeret over at han havde overlevet, grundet sin størrelse, men han blev vejet til at være 305g. Han havde 'selvfølgelig' lungeorm som jo er svært at slippe uden om, han blev behandlet for det.
På torsdag skal vi ud til plejeren og have resten af medicinen, hvis alt går som planlagt.
Plejeren fortalte at hvis jeg ikke havde taget ham op, ville han gætte på maks 14 dage ude i naturen..

Nøj hvor er det rart at vi fandt ham, lige nu står han og spiser sit killinge foder, de er nu kære sådan små dyr.

God weekend alle!