Alt er bare kaos:-( {{forumTopicSubject}}

Ved slet ikke hvor jeg skal starte. Det bliver nok rodet. men håber i vil læse det

Jeg har altid drømt om at blive ung mor. selvfølgelig ikke ung ung mor. men blive ung mor efter jeg blev færdig med min uddannelse. Min kæreste havde sagt ja, har lovet mig siden jeg begyndte at snakke med ham om det at vi skulle prøve når jeg begyndte på det sidste skoleforløb. Jeg gik så hen og blev gravid sidste år og besluttede mig at det skulle være nu. Desværre for jeg en spontan abort tidligt i graviditen og det var ufattelig hårdt da jeg allerede havde indstillet mig på det var nu. og havde fortalt det til alle og var godt i gang med at planlægge hvordan fremtiden så ud. Nu er jeg så startet på det sidste skoleforløb. og er færdig til februar. havde så en snak med kæresten om det, men han havde pludselig ombestemt sig. og det var utrolig hårdt da jeg virkelig havde set frem til at nu skulle vi prøve. jeg havde det virkelig skidt en søndag aften og kunne ikke tænke på andet lå bare og græd. tirsdagen efter kommer min veninde og fortæller mig at hun er gravid og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. for hun var absolut ikke klar til at blive mor nu. men hun har nu valgt at det også skal være nu. og det gør det bare ikke nemmer for mig. men jeg vil selvfølgelig være der for min veninde.

Så havde jeg fødselsdag i fredags og inviteret gæster. havde inviteret min nærmeste famile og kæresten far og lille bror da kærestens lille bror stadigvæk bor hjemme og de har hjulpet mig rigtig meget. Fredag formiddag skriver min svigerinde til mig og sviner mig til fordi hende og hendes kæreste ikke er inviteret. prøver så pænt at forklar hende at det er fordi vi ikke har plads hjemme ved os og det ved de godt. men hun forstod det simpelthen ikke og blev ved med at svine mig til og sagde til mig at jeg var skyld i at hun ikke kunne snakke med hendes storbror mere. og det forstod jeg slet ikke for de snakker da fint sammen. Lørdag skulle vi så hele kærestens famile til fødselsdag. sammen med 125 andre. kæresten og jeg går pænt rundt og siger goddag til alle gæster og da jeg kommer til min svigerinde nægter hun at give mig hånden. vi kommer så også til at sidde ved samme bord og i de 3 timer vi var der sad hun og svinede mig til og sagde det ene lort efter det andet. til sidst for jeg nok og spørg hende hvad fanden hendes problem er for nu havde jeg siddet og hørt på hendes lort om hvor dum og klam jeg var i 3 timer. i mens min kæreste, hendes kæreste og min kærestes lille bror sidder og høre på det og intet siger til hende. og da jeg så spørg hvad fanden hendes problem er bliver min kæreste sindsyg sur på mig og siger jeg skal holde min kæft. Så kunne jeg bare igen side og høre på hun sad og svinede mig til.
Nej jeg følte mig dum. forstår ikke hvad jeg har gjort forkert, men snakke med mig vil hun absolut ikke. Min kæreste er ligeglad.

Føler virkelig jeg gør alt for min kæreste jeg betaler hans mad, benzin til bilen, rydder op gør rent, vasker bil og når jeg kommer hjem til det laver jeg også mad, jeg tager afsted kl 07 om morgen og kommer hjem mellem 18-19 om aften, han tager afsted kl 07 kommer hjem til middag og har 1-3 timers pause og er hjemme igen kl 18. og alligevel jeg skal lave alt det huslige. han siger han er træt og han laver ih og åh så meget. Jeg går i skole fra kl 08-16.30 så skal jeg ud og passe hesten og har 45 minutter frem og tilbage til og fra skole. Er virkelig ved at være træt af det hele. men han hjælper mig også meget når det hele så virkelig brænder på. hvis nu en dyrlæge regning lige pludselig kommer eller andet.
Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere. Det hele køre på rundt i mit hoved konstant:-(