{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mit liv...
  • #4   4. okt 2012 Giver Irina ret, det er som sagt noget du skal arbejde med omkring dine følelser og det at kunne stole på nogen. Du skal bare holde håbet oppe og se på de lyser sider i de mørke tider smiley
    Kig gerne forbi min blog www.annagardel.blogspot.dk


  • #7   4. okt 2012 <b>Emma og Fender <3</b>
    Jeg er rigtig ked af at høre hvordan det er gået dig. Jeg har selv haft en utrolig hård barndom, og hvis du vil snakke, lytter jeg gerne.

    Jeg har inviteret dig til en låst gruppe her på HG der hedder "En dyster opvækst".
    Her kan du snakke med andre der har været lignende igennem, uden at folk udefra kan læse det. Du er også velkommen til at dele din blog derinde.
    <i>(Skulle andre have interesse, kan de skrive en PB til mig)</i>


  • #8   4. okt 2012 Hvor er i søde ! Mange tak! smiley

  • #9   4. okt 2012 Det er godt nok flot at du kan sætte ord på det. smiley

  • #10   4. okt 2012 Vil rigtig gerne læse din blog smiley

    Smider lige et link til min egen; dette er fra et specifikt indlæg for at give jer overblik over min situation pt.
    (link fjernet)

    Dette er til hele bloggen.
    http://camillasamsoe.wordpress.com/


  • #11   4. okt 2012 Camilla:
    Må jeg spørge om hvorfor du har det sådan som beskrevet i bloggen?


  • #12   4. okt 2012 Spørgsmål er velkomne smiley
    Ja det kan være lidt rodet at finde rundt i. Inde på bloggen er den en fane der hedder "min historie" den et skrevet før selvmordsforsøget men fortæller hvad der ligger til baggrund for. Jeg har været depressiv siden jeg var 11-12 år .


  • #13   4. okt 2012 Den har jeg læst nu, men jeg forstår bare ikke hvad det var der udløste det i første omgang. smiley

  • #14   4. okt 2012 Der er ikke nødvendigvis nogen udløser når det kommer til depression. Min mor har det (dog med udløser) og min oldefar begik selvmord efter at have været deprimeret. Det kan ligge en smule i generne, men det mest normale er selvfølgelig at der er en udløser. Vi ved endnu ikke helt om der er nogen her, for vi er som noget af det nyeste, kommet ind på en episode for omkring 8 år siden, hvor mine forældre første gang var tæt på at gå fra hinanden, på en ferie hvor hele min mors side af familien var med. Jeg selv husker ikke rigtig noget fra den ferie, kun små, ubetydelige glimt. Min far skulle også have fortalt mig at han flyttede, men jeg kan intet huske. Så de mener måske at det kan have været med til at udløse det hele, eftersom jeg har fortrængt det så meget.

    Men jeg går jo til psykolog nu ret ofte, efter jeg var indlagt, og her prøver vi jo at finde ud af hvordan og hvorledes. Jeg skriver det meste af det på bloggen.


  • #15   4. okt 2012 Som du kan fornemme er jeg ikke så meget inde i det med baggrunden for depressioner, det har bare været mit indtryk at der plejer at være noget som tricker det, med meget forskellig grad af "hårhed" hvis du forstår hvad jeg mener.
    Og jeg synes bare ikke rigtigt at jeg kunne finde grunden til at du blev depressiv i første omgang, så det var mere derfor. De efterfølgende ting kan jeg godt forstå. smiley


  • #16   4. okt 2012 Det er også en million gange mere forvirrende, når man ikke kan sætte fingeren på præcis hvad der gjorde det. Det er frustrerende, for tro mig, så ville jeg ikke stadig have det så skidt smiley
    Men desværre er der ikke altid en grund, nogen har bare mere belæg for det end andre. Jeg plejer at forklare det således:
    En depression opstår uden umiddelbar grund (som i mit tilfælde) fordi at hjernen stopper eller begrænser produktionen af b.la. serotonin. Serotonin er det stof som udløses ved f.eks. motion, og er et glad stof, der bringer os glæde. Det stof ''mangler'' jeg en del af, og derfor er jeg depressiv. Det er på samme niveau som en fysisk sygdom, for det er kroppen der er skyld i min depressive tilstand.


  • #17   4. okt 2012 Det ville i hvert fald være nemmere hvis du kunne sige at det var de her ting, der havde udløst det og så kunne bearbejde det og komme videre.
    Held og lykke med det i hvert fald. smiley


  • #18   4. okt 2012 Ja lige præcis smiley Jo tak smiley

  • #19   4. okt 2012 Hjælper det egentligt at blogge om det? smiley

  • #20   4. okt 2012 Jeg synes det hjælper mest på min omgangskreds. Jeg har som du nok kan læse, være en meget indesluttet og stille pige, og har reageret mærkeligt i mange situationer fordi jeg ikke rigtig er i stand til at vise følelser, så når nogen har været kede af det, er jeg gået min vej fordi jeg ikke kan håndtere det.

    Efter at have åbnet så meget op for det, så møder jeg meget mere forståelse for min opførsel og reaktioner i forskellige situationer. Det er en kæmpe lettelse, og det i sig selv hjælper.

    Det hjælper også på den måde, at når jeg får det skrevet, så ser jeg det på en ny måde, og kommer til at tænke ''er tingene egentlig så slemme?'' og lignende.

    Det hjælper også med alle de søde folk der skriver til mig privat, at de følger mig, og at de måske har oplevet noget lignende, man føler sig ikke helt alene så. Så jo, det hjælper lidt smiley


  • #21   4. okt 2012 Dejligt da. smiley

  • #22   4. okt 2012 Hvor er i søde smiley

Kommentér på:
Mit liv...

Annonce