{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.131 visninger | Oprettet:

Inkognito
Inkognito
Tilmeldt:
13. mar 2013
Følger: 1 Emner: 5 Svar: 9

Hader mit liv {{forumTopicSubject}}

Hm, jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver, men jeg har brug for at se nogle af mine tanker på skrift og lade andre se mine tanker.

Jeg går og har det ganske forfærdeligt for tiden og det har stået på i over et år.

I løbet af det år har jeg taget 30 kg på. Og min selvtillid er styrtdykket.
Jeg er i praktik i forbindelse med min uddannelse. En praktikplads hvor det hele er så stift og jeg bliver kigget over nakken hele tiden. Jeg har meget sygdomsfravær fra praktikpladsen.
Jeg ser ikke nogle venner, da jeg ikke bryder mig om at de skal se, at jeg har taget så meget på.
På trods af at jeg stadig bor hjemme kan min familie ikke finde ud af at kommunikere med mig.
Jeg har ubetalte regninger, hvilket ikke skyldes manglende penge, men simpelthen fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at åbne mine breve.
Jeg kan godt tage min sammen til ar stå op om morgenen og fodre hestene og lukke dem ud. Men jeg magter ikke at skulle gå hen til bussen og tage på arbejde.
Jeg roder, og jeg har ellers altid haft det klinisk rent.
Jeg har en masse tanker, men jeg ved ikke hvordan jeg skal fastholde tanken og lytte til tanken, hvis du forstår. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig.
Jeg har en kæreste, som også selv har nogle problemer at slås med, og forholdet har også fået nogle rutcheture, men pt er der ikke de store problemer, udover at jeg ikke har lyst til ham, fordi jeg føler mig ulækker og tyk. Selv nogle gange, når vi kysser, føler jeg afsky.
Jeg er ked af min situation i livet. Ked af de valg jeg træffer. Ked af at jeg på en uddannelse, som jeg dybest set ikke har lyst til. Men hvad har jeg så lyst til?

Der er kun en til at vide det og ændre tingene. Men jeg kan ikke komme videre. Jeg er låst til den uendelige situation, jeg er havnet i.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hader mit liv
  • #1   24. okt 2013 Få en tid ved din læge, hvis det ikke er depression, så får du nok en henvisning til udredning på psykiatrien..

    Kan sætte mig ind i alt du skriver, så held og lykke.


  • #2   24. okt 2013 Det lyder ikke sjovt smiley
    Følg Stald Revsgaard's råd, og held & Lykke smiley

    //Stephanie N M Poulsen


  • #3   24. okt 2013 Jeg kender det godt. Meget af det du beskriver er nøjaftigt hvad jeg står i. jeg har dog været ude i selvmordstanker også og en enorm ensomhed da jeg ikke har haft nogen venner i en meget lang periode..

    Jeg kan kun anbefale at se en eller to af dine bedste veninder, de kan måske hjælpe dig. Om ikke andet så kan i jo evt. lave en aftale om at træne sammen. Jeg har selv taget på hen over de sidste måneder og har en enorm usikkerhed omkring min krop, jeg ville gøre alt for at have en veninde at træne sammen med.

    Ellers så tag fat i din læge, eller få fat i en psykolog. Jeg har gået til psykolog det sidste halv år, hun har hevet mig op af mine ellers meget dybe huller og fået mig lidt på ret kurs igen selvom der er langt igen. Det hjælper virkelig at få vendt det hele med en der ikke dømmer en og som ved hvad de snakker om. og at man ved det ikke kommer videre da de har tavshedspligt.

    Men held og lykke med det, intet menneske er tjent med at gå og have det dårligt å håber virkelig for dig du kommer ud af det igen!


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #4   24. okt 2013 Ved ikke om din alder passer? Altså at du er 22?, hvis den passer er der en til at hjælpe, og det er dig selv..

    Det er nemmere sagt end gjort, men Igang, tag dig selv i nakken, og sæt dig nogle mål.

    Prøv pg snak med din familie, fortæl at du gerne vil tabe dig, men at du virkelig gerne vil have deres støtte..

    Måske i bare har misforstået hinanden?

    Syntes ikke dit problem luder som noget en læge kan ændre på, pg heller ikke noget der er "slemt" nok til en psykiatri, mere et spørgsmål om at dovenskaben har taget overhånd og blevet til en dårlig vane og en livsstil.


  • #5   24. okt 2013 Du bliver nødt til at tage dig sammen til at få en tid til en psykolog, det er en ond destruktiv cirkel det der, og den skal du ud af!

  • #7   24. okt 2013 Hvis jeg var dig, ville jeg starte med at tage til lægen. Din historie lyder på mange punkter ligesom min, bortset fra at jeg har en fantastisk kæreste smiley

    Jeg har lige selv været igennem tromlen på ny, og har nu fået en henvisning til en psykolog. Heldigvis ikke en depression, men på nippet til at det kan tippe den vej. Men find en læge der lytter og vil forstå, slå dig ikke til tåls. Det kan virkelig godt betale sig - for din egen skyld, og ja, selvom du er tyk og har det træls, så ER du det værd.

    Ønsker dig alt det bedste smiley


  • #8   24. okt 2013 Udover hvad de andre skriver kan meditation hjælpe på tanke mylder. Man lærer at lytte til tankerne. Koncentrere sig. Og får på en måde færre tanker men det er fordi de ikke virker påtrængende.
    Jeg mediterer stadig.
    Er det slemt er trance bedre.
    Selvtillid - jeg tror bare du skal begynde at fortælle dig selv at du er lækker og smuk SOM DU ER.
    Har aldrig forstået dem der mener de ikke er smukke før de vejer 40 kg har fået opereret brysterne større og fedtet mindre. Og har fået fjernet rynkerne.
    Jeg synes de fleste mennesker er SÅ gude smukke.
    Og gæt hvorfor de er så smukke?
    Det er fordi de stråler indefra. De elsker sig selv og har overskud til sig selv og andre. Overskud til at smile.
    Jeg har ikke altid elsket mig selv. Det var en beslutning jeg tog.
    Som så mange andre vigtige beslutninger.


  • #9   24. okt 2013 Hej..
    Nu har jeg ikke læst alle svarene igennem.. men nåede til svaret fra
    "Astrid M. Tholstrup" .. Intet ondt om dette svar, for det almindeligt at have den holdning smiley .. Svaret fra Astrid er bare ikke sandt.. Du skal ikke bare tage dig sammen, og mande dig op, det kan du nemlig ikke selv. Du skal have hjælp til det.. Det handler nemlig ikke om dovenskab og om at du ikke vil, det handler om at du ikke kan!! ... Jeg har arbejdet med psykiatri i 5 år, så jeg ved hvad jeg taler om... Dit problem er ikke for lille til at få hjælp, dit problem er stort og fylder hele dit liv..
    Du skal have professionel hjælp, start med at snakke med din læge, han kan henvise dig til en psykiater..
    Dit problem er stort, og skal tages alvorligt.. Hellere nu end senere...
    Hvis du har brug for at spørge om noget.. uforpligtende, må du gerne sende en privat besked til mig..

    Med Venlig hilsen
    Katja


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #10   24. okt 2013 Katja: skriver som jeg gør, fordi jeg har haft det nøjagtig som ts beskriver det smiley men om vi havde det ens, kan jeg ikke svare på, da hun selvfølgelig ikke åbner sig 100%..

    Jeg skriver ud af hvad der hjalp mig, og det var simpelthen at tage mig godt og grundig sammen smiley


  • #11   24. okt 2013 Astrid: ... Ja det er bare ikke alle der kan "tage sig sammen" .. Hvis man lider af en depression kan man ikke selv.. Så kan man godt få dårlig samvittighed over at man ikke bare tager sig sammen.. Og det skal man ikke smiley .. Det er også bare for at pointere at hvis man ikke kan tage sig sammen, kan det meget vel være sygdommen og så er det simpelthen umuligt at få det bedre, uden at få hjælp...
    Det er ikke ment som kritik af dit svar smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #12   24. okt 2013 Katja: ved jeg smiley

  • Inkognito
    Inkognito Tilmeldt:
    mar 2013

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 9
    #13   24. okt 2013 Ja jeg har det svært ved at tage mig sammen. Jeg har kun negative tanker omkring mig selv. Og ja jeg føler mig som ultra doven og udskyder tingene til den næste dag og næste dag.
    Jeg har lidt af depressioner on and off siden 2007, og nok mest on både med selvmordstanker og uden. Og lige for tiden er de der smiley jeg har enormt svært ved at åbne mig op og fortælle at jeg har problemer, fordi jeg gerne vil kunne klare mig selv.
    Men jeg har taget mig sammen, jeg skrev det her. Og efterfølgende fik jeg fat i min læge, som allerede har en tid i morgen.


  • #14   24. okt 2013 Det lyder fornuftigt, at du har kontaktet lægen smiley

  • #15   24. okt 2013 Hvor er du sej!

Kommentér på:
Hader mit liv

Annonce