En helt forfærdelig nat {{forumTopicSubject}}

Ja, som overskriften siger - sikke en nat
Jeg havde været hjemme hos min kæreste og tog hjem sent om aftenen, men var ikke så træt og sad og hyggede mig med film til kl. 01 om natten.
Min hund havde haft det dårligt hele dagen, hun havde ikke villet spise og havde virket varm. Men hun har en mavetarmsygdom, som gør hun af og til har det sådan, hvor hendes medicindosis så skal sættes lidt op, så får hun det bedre. Hun er 10 år.
Pludselig kom hun ind i stuen og gik hen til døren, jeg lukkede hende ud og hun havde dårlig mave. Da hun kom ind drak hun vand - hun stoppede hele tiden og kiggede på mig på en meget speciel måde. En måde der sagde mig, at noget var helt galt - endte med at stå med tårer i øjnene, selvom jeg tit har set hende have det sådan, og ved, at det bare er sygdommen og det snart går over.
Hun begyndte at gå, og jeg fik igen fornemmelsen af, at det var noget andet. Hun gik langsomt, hun faldt over sine egne ben, og lagde sig pludselig ned. Jeg bar hende ind i seng, hun var total dødvægt. Her lå hun og rystede, det flød fra hendes næse, hun var brandvarm og hun klynkede af smerte. Jeg vækkede min mor, vi tog hendes temperatur. 41,1 grader. Så dyrlægen blev kontaktet, vi blev henvist til en nattevagt 40 km fra hvor vi boede. Så den tur måtte vi ud på.
Det var så skrækkeligt. Hele vejen sad jeg og forventede, at hun ville stoppe med at trække vejret hvert øjeblik. Min mor prøvede at berolige mig, men jeg vidste, at noget var helt galt og var sikker på at miste hende. Hos dyrlægen sagde de, at hun skulle indlægges. Hun fik drop, antibiotika og fik taget blodprøver. Det var meget svært at køre fra hende, og da vi kom ud i bilen, begyndte jeg bare at stortude. Jeg sagde til min mor igen og igen at jeg havde en forfærdelig fornemmelse af, det var alvorligt og at jeg var bange for at miste hende.
Her tidlig morgen vækkede min mor mig med nyheden - at min hund havde klaret sig, hendes temperatur var faldet og hun havde spist. Blodprøverne viste, at det var en flåtbåren sygdom! Så at få hende af sted til indlæggelse havde været det helt rigtige valg.

Puha - nogle gange er det altså utroligt hvad ens inituition kan gøre! Jeg vidste, det var noget andet end det sædvanlige bare ved at kigge hende i øjnene og læse, hvad hun prøvede at fortælle mig. Man skal ikke undervurdere sin inituition. Jeg er overlykkelig for at jeg stadig har hende, det var godt nok noget af en nat.

Andre med en turbulent nat?