Historien om Olga. {{forumTopicSubject}}

Hej Hg'er,..

Igår skrev jeg en historie eller startede på den, jeg har skrevet 2 afsnit nu og er godt i gang med nr. 3

I må meget gerne læse hvis i har lyst,.. og sige hvad i sys om det (:

1. Den vilde hest

For længe siden ude i marsken, boede der en ung pige ved navn Olga. Hun boede sammen med sine forældre og 5 søskende, i et lille falde færdigt hus. Hendes far arbejde på en stor gård tæt på, der kunne han lige tjene til at forsørge sin familie. Om efteråret hjalp rasten af familien med at tage roger op, da det gav godt. Hendes mor sørget for alt det der hjemme, så faderen ikke skulle ordne det efter en lang arbejdes dag. Om sommeren hjalp hendes mor med at vaske tøj i bækkene i marsken, men det var kun når dem på den store gård skulle have store vask. Der var mange af de fattige kvinder fra området der hjalp med at vaske, så de kunne tjene en lille skilling. For penge var noget af det, alle ikke havde meget af.
Olga var en meget dygtig og kreativ pige. Hun viste at hvis man skulle klare sig, måtte man hjælpe til. Hun tjente selv sine penge, til skolen og andet sjov. Hun hjalp en gammel mand med at rydde op og sådan nogen ting. Den gamle mand ved navn Manfred, boede på den gamle kro. Der var en masse gamle ting som bar skulle væk og nogen gange hvis Olga fandt noget hun kunne lide og Manfred ikke gad have det, tog hun det med hjem.
En dag hvor Olga gik hen til Manfred, hørte hun noget larme inde i den gamle kro stald. Det lød som nogen skrig, Hun tog fat i døren ind til stalden og åbnede den lige så stille. Lige foran hende i et af båsende, stod der en rødbrun hest og kiggede på hende. Olga kunne se i dens øjne at den var skræmt, den vente det hvide ud af øjnene og så meget opmærksom ud. Hun gik helt ind ad døren, for hun ville se nærmere på det store dyr. Den vrinskede og gik helt amok, hun gik tættere på og sagde roligt “rolig min ven jeg gør dig ikke noget”. da hun kunne se hele hesten, så hun at den var meget mager og havde en masse sår på hele kroppen.
Da hun havde kigget på den i noget tid uden at røre sig, åbnede døren og der stod Manfred. Han spurgte til hvad hun lavede der, “ jeg hørte bare nogen larme her inde og så ville jeg se hvad det var. Hvor har du den fra ?. Manfred fortalte hende at det var en hest han havde fået af en afdød ven, han viste ikke helt hvad han skulle gøre ved den. Den var jo alt for tynd til at blive slagtet og den var alt for vild til at han selv kunne håndtere den med sin dårlige arm. Olga tilbød sin hjælp til at gør hesten rolig, hun havde altid drømt om at kunne ride ture på en smuk hest ude i det fri.
Et par dage efter kom Olga over til Manfred igen, De gik ind i stalden til den rødbrune hest. Olga fortalte at hun havde fundet et navn til hesten, Den skulle hedde Lucky. Hun havde læst i en bog i skolen, om en mand der havde fundet en næsten død hund i en skov som han redet. Den kaldte han Lucky fordi det betyder heldig. Hun havde jo et stort håb om at hun skulle gøre hesten rolig og rede dens liv for at være skræm overfor nogen som ikke ville gøre den ondt.
Olga stod ved båsen og kaldte “Lucky kom her, jeg gør dig ikke noget”. Hesten kiggede underligt på hende som om den tænkte hvem taler du til, kan jeg stole på dig. Men efter noget tid kom den hen til hende og snuste til hende, men lige pludselig bid den ud efter hende og Olga faldt ned på staldgulvet. Hun tænkte nej det kan ikke passe, jeg skal nok vise den hest hvem der bestemmer, hun gik hen efter et tov og lavet en grime ud af det. Hun havde nemlig lært af sin far hvordan man gør når hun har hjulpet ham på gården med køerne. Hun åbnede lågen ind til båsen og gik ind, så lod hun Lucky komme til hende. Han kom hen mod hende og Olga tog stille arm om dens hals og lagde grimen på. Lucky blev bange og stejlet, så Olga røg ind på sidevæggen. Olga rejste sig op og tog fat i tovet som hun nu havde fået på hesten. Lucky så meget underligt på hende, den var meget nervøs og den var ret bange. Olga åbnede lågen og gik ud, Lucky gik med og da han kom ud stod han nærmest og danset fordi han var bange. Hun bandt ham på staldgangen og begyndte lige så stille og røre ved ham. Han var ikke helt tryk ved det, men på en eller anden måde nød han at det ikke gjorde ondt. Mens Olga rørte ved ham beroliget hun ham med at synge en af de salmer de havde lært i skolen, hun tog så en blød børste og aet ham stille med den. Lucky stod helt stille og nød det.
Et par uger efter Olga havde vundet lidt mere selvtillid, gik hun ind i boksen og kunne lige så stille få grimen på ham. Hun tog ham med ud på en lille fold bagved stalden og lukket ham der ud. Så satte hun sig på jorden og studeret den flotte hest løbe rundt af glæde om at være fri. Da Olga havde sat og kigget på Lucy i timer, kom han hen til hende. Han puffet til hende, så hun væltede ned i det høje græs. Hun tænkte Jubii han vil lege, så er der noget godt i ham. Hun blev så glad, at hun rejste sig og løb efter ham. Han var ikke rigtig bange mere og man kunne bare se den glæde i hans øjne. Manfred kom ud til folden og kiggede, han kunne ikke kende den hest han fik hjem for nogen uger siden.

2. Fortiden

En dag skulle Olga med Manfred til marked, han havde nogen ting han gerne ville sælge. De havde lånt en hestevogn af gårdmanden, da Manfred havde foræret dem et godt stykke håndværk engang. På vej der hen sad de og snakket om hvor godt det gik med Lucky, han var jo blevet mere rolig siden den første dag Olga så ham. Manfred var meget stolt over at Olga havde redet denne sølle hest, så nu kunne han måske få en god pris for ham. Olga så underligt på Manfred, han havde da vel ikke tænkt sig at sælge Lucky., nu hvor hun var blevet så glad for ham. Manfred fortalte så at det var ikke sikkert at der var nogen der ville have ham, fordi Manfreds gamle ven mistede livet på grund af denne hest. Mange mener nemlig at det var Lucky der var skyld i ulykken. Hvilken ulykke spurgte Olga undrende, jo ser du min ven, Viggo min gamle ven kørte heste og Lucky var efter en af hans bedste hingste, den havde kørt med ham over alt. Men den døde desværre af en sygdom. Men Viggo var sikker på at Lucky ville blive ligeså god som sin far.
En dag var Viggo ude og køre en tur med Lucky, solen skinnede og fuglene sang foroven. Men et brag lød fra den klare himmel og en masse sorte skyer kom frem, Lucky blev så bange at han løb alt hvad han kunne. Viggo kunne ikke holde ham og da de kom til et skrab sving, styrtede de. Viggo slog en koldbytte og landede på hovedet, Lucky var faldet og kunne ikke komme op fordi han sad fast. Efter nogen timer kom der en vogn kørende og de så lucky lå på vejen, de standsede og ville have ham fri. Men Lucky blev vild og ville ikke have de rørte ham, han bed ud efter dem og gik helt amok. Han kom selv på benene og styrtede af sted, mændene fra vognen fandt Viggo. Men det var for sent, han var nemlig dø.
En dag var Manfred taget hjem til Viggo, men der var ikke nogen. Stald døren stod åben, der inde i en boks stod Lucky og var helt mager. Der havde ikke været nogen der i nogen dage kunne man se , for hesten havde ingen vand eller mad. Efter noget bøvl havde Manfred fået Lucky ud og gik hjem til ham selv med den, for han kunne ikke lade den stakkel stå der. På vej hjem mødte han en mand der kom kørende med sin hest, han standsede og sagde “ ved de godt denne hest er meget farlig, og det var på grund af den at Viggo var dø”. Der fra har Manfred historien om Lucky, men han synes alligevel at Lucky skulle have en chance.
Olga takket pænt for historien, hun var rigtig glad for at Manfred havde redet hendes elskede ven.