Historien om Olga. {{forumTopicSubject}}

Husker i denne historie jeg skrev om Olga, jeg fik vist kun vist 2 kapitler her inde.
Har 3 og 4 klar til jer her , så kan i lige for en lille historie inden i går til ro ,..

forresten en god påske til jer (:

Jeg vil gå igang med Kapitel nummer 5 nu har en god ide og måske os en ide til nummer 6 ..

I må meget gerne skrive hvad i sys (:

1. Den vilde hest

For længe siden ude i marsken, boede der en ung pige ved navn Olga. Hun boede sammen med sine forældre og 5 søskende, i et lille falde færdigt hus. Hendes far arbejde på en stor gård tæt på, der kunne han lige tjene til at forsørge sin familie. Om efteråret hjalp rasten af familien med at tage roger op, da det gav godt. Hendes mor sørget for alt det der hjemme, så faderen ikke skulle ordne det efter en lang arbejdes dag. Om sommeren hjalp hendes mor med at vaske tøj i bækkene i marsken, men det var kun når dem på den store gård skulle have store vask. Der var mange af de fattige kvinder fra området der hjalp med at vaske, så de kunne tjene en lille skilling. For penge var noget af det, alle ikke havde meget af.
Olga var en meget dygtig og kreativ pige. Hun viste at hvis man skulle klare sig, måtte man hjælpe til. Hun tjente selv sine penge, til skolen og andet sjov. Hun hjalp en gammel mand med at rydde op og sådan nogen ting. Den gamle mand ved navn Manfred, boede på den gamle kro. Der var en masse gamle ting som bar skulle væk og nogen gange hvis Olga fandt noget hun kunne lide og Manfred ikke gad have det, tog hun det med hjem.
En dag hvor Olga gik hen til Manfred, hørte hun noget larme inde i den gamle kro stald. Det lød som nogen skrig, Hun tog fat i døren ind til stalden og åbnede den lige så stille. Lige foran hende i et af båsende, stod der en rødbrun hest og kiggede på hende. Olga kunne se i dens øjne at den var skræmt, den vente det hvide ud af øjnene og så meget opmærksom ud. Hun gik helt ind ad døren, for hun ville se nærmere på det store dyr. Den vrinskede og gik helt amok, hun gik tættere på og sagde roligt “rolig min ven jeg gør dig ikke noget”. da hun kunne se hele hesten, så hun at den var meget mager og havde en masse sår på hele kroppen.
Da hun havde kigget på den i noget tid uden at røre sig, åbnede døren og der stod Manfred. Han spurgte til hvad hun lavede der, “ jeg hørte bare nogen larme her inde og så ville jeg se hvad det var. Hvor har du den fra ?. Manfred fortalte hende at det var en hest han havde fået af en afdød ven, han viste ikke helt hvad han skulle gøre ved den. Den var jo alt for tynd til at blive slagtet og den var alt for vild til at han selv kunne håndtere den med sin dårlige arm. Olga tilbød sin hjælp til at gør hesten rolig, hun havde altid drømt om at kunne ride ture på en smuk hest ude i det fri.
Et par dage efter kom Olga over til Manfred igen, De gik ind i stalden til den rødbrune hest. Olga fortalte at hun havde fundet et navn til hesten, Den skulle hedde Lucky. Hun havde læst i en bog i skolen, om en mand der havde fundet en næsten død hund i en skov som han redet. Den kaldte han Lucky fordi det betyder heldig. Hun havde jo et stort håb om at hun skulle gøre hesten rolig og rede dens liv for at være skræm overfor nogen som ikke ville gøre den ondt.
Olga stod ved båsen og kaldte “Lucky kom her, jeg gør dig ikke noget”. Hesten kiggede underligt på hende som om den tænkte hvem taler du til, kan jeg stole på dig. Men efter noget tid kom den hen til hende og snuste til hende, men lige pludselig bid den ud efter hende og Olga faldt ned på staldgulvet. Hun tænkte nej det kan ikke passe, jeg skal nok vise den hest hvem der bestemmer, hun gik hen efter et tov og lavet en grime ud af det. Hun havde nemlig lært af sin far hvordan man gør når hun har hjulpet ham på gården med køerne. Hun åbnede lågen ind til båsen og gik ind, så lod hun Lucky komme til hende. Han kom hen mod hende og Olga tog stille arm om dens hals og lagde grimen på. Lucky blev bange og stejlet, så Olga røg ind på sidevæggen. Olga rejste sig op og tog fat i tovet som hun nu havde fået på hesten. Lucky så meget underligt på hende, den var meget nervøs og den var ret bange. Olga åbnede lågen og gik ud, Lucky gik med og da han kom ud stod han nærmest og danset fordi han var bange. Hun bandt ham på staldgangen og begyndte lige så stille og røre ved ham. Han var ikke helt tryk ved det, men på en eller anden måde nød han at det ikke gjorde ondt. Mens Olga rørte ved ham beroliget hun ham med at synge en af de salmer de havde lært i skolen, hun tog så en blød børste og aet ham stille med den. Lucky stod helt stille og nød det.
Et par uger efter Olga havde vundet lidt mere selvtillid, gik hun ind i boksen og kunne lige så stille få grimen på ham. Hun tog ham med ud på en lille fold bagved stalden og lukket ham der ud. Så satte hun sig på jorden og studeret den flotte hest løbe rundt af glæde om at være fri. Da Olga havde sat og kigget på Lucky i timer, kom han hen til hende. Han puffet til hende, så hun væltede ned i det høje græs. Hun tænkte Jubii han vil lege, så er der noget godt i ham. Hun blev så glad, at hun rejste sig og løb efter ham. Han var ikke rigtig bange mere og man kunne bare se den glæde i hans øjne. Manfred kom ud til folden og kiggede, han kunne ikke kende den hest han fik hjem for nogen uger siden.

2. Fortiden

En dag skulle Olga med Manfred til marked, han havde nogen ting han gerne ville sælge. De havde lånt en hestevogn af gårdmanden, da Manfred havde foræret dem et godt stykke håndværk engang. På vej der hen sad de og snakket om hvor godt det gik med Lucky, han var jo blevet mere rolig siden den første dag Olga så ham. Manfred var meget stolt over at Olga havde redet denne sølle hest, så nu kunne han måske få en god pris for ham. Olga så underligt på Manfred, han havde da vel ikke tænkt sig at sælge Lucky., nu hvor hun var blevet så glad for ham. Manfred fortalte så at det var ikke sikkert at der var nogen der ville have ham, fordi Manfreds gamle ven mistede livet på grund af denne hest. Mange mener nemlig at det var Lucky der var skyld i ulykken. Hvilken ulykke spurgte Olga undrende, jo ser du min ven, Viggo min gamle ven kørte heste og Lucky var efter en af hans bedste hingste, den havde kørt med ham over alt. Men den døde desværre af en sygdom. Men Viggo var sikker på at Lucky ville blive ligeså god som sin far.
En dag var Viggo ude og køre en tur med Lucky, solen skinnede og fuglene sang foroven. Men et brag lød fra den klare himmel og en masse sorte skyer kom frem, Lucky blev så bange at han løb alt hvad han kunne. Viggo kunne ikke holde ham og da de kom til et skrab sving, styrtede de. Viggo slog en koldbytte og landede på hovedet, Lucky var faldet og kunne ikke komme op fordi han sad fast. Efter nogen timer kom der en vogn kørende og de så lucky lå på vejen, de standsede og ville have ham fri. Men Lucky blev vild og ville ikke have de rørte ham, han bed ud efter dem og gik helt amok. Han kom selv på benene og styrtede af sted, mændene fra vognen fandt Viggo. Men det var for sent, han var nemlig dø.
En dag var Manfred taget hjem til Viggo, men der var ikke nogen. Stald døren stod åben, der inde i en boks stod Lucky og var helt mager. Der havde ikke været nogen der i nogen dage kunne man se , for hesten havde ingen vand eller mad. Efter noget bøvl havde Manfred fået Lucky ud og gik hjem til ham selv med den, for han kunne ikke lade den stakkel stå der. På vej hjem mødte han en mand der kom kørende med sin hest, han standsede og sagde “ ved de godt denne hest er meget farlig, og det var på grund af den at Viggo var dø”. Der fra har Manfred historien om Lucky, men han synes alligevel at Lucky skulle have en chance.
Olga takket pænt for historien, hun var rigtig glad for at Manfred havde redet hendes elskede ven.

3. Jagten på en ny hest

Det var en dejlig sommerdag, solen skinnede og alt var så grønt og friskt. Olga var med sin far oppe på den store gård og hjælpe med køerne, det plejet hun når der ikke var så meget at lave. For om sommeren gik børnene ikke i skole, der hjalp de til med at ordne den daglige dag. Men denne dag hvor hun lige havde hjulpet sin far med at tage køerne ud på marken så de kunne muge ud, kom hendes mindste bror løbene. Far blev bange for at der var noget galt der hjemme, for de små kom kun hvis der var noget galt. Peder hvad er der galt spurgte far. Olga du må skynde dig hjem, Lucky står og græsser foran huset. Olga og Peder løb hvad de kunne hjem, for de skulle jo ikke have han løb væk. Lucky var nemlig ikke helt tryg ved andre mennesker han ikke kendte, så det var kun Olga og Manfred der kunne komme til ham. Da de kom hjem til huset, stod Lucky der stadig. Peder løb ind i huset efter noget tov så de kunne lave en grime til Lucky, for hun skulle jo gerne kunne få ham tilbage til Manfred.
Da hun kom hjem med Lucky igen, satte hun ham ind på folden. Hun begyndte at gå hjem ad, men så lige pludselig kunne hun mærke en ånde hende i nakken. Lige bag hende stod Lucky, han var sprunget over hegnet. Hun gik tilbage med ham, men i stedet for at lukke ham ud på marken kom han ind i sin bås. Så gik hun ind til Manfred, for at høre hvad de skulle gøre så han ikke stak af. Manfred sagde at han nok kedet sig helt selv ude på den store mark, så måske skulle de finde noget selskab til ham. Olga kom med den ide at spørger sin nabo om de måtte låne deres ged til de fandt en hest.
Senere på aftenen gik Olga ind til den gamle dame der boede ved siden af, hun bankede på døren og en svag stemme lød kom ind. Hun gik ind og satte sig, så spurgte hun til om hun måtte låne geden og forklaret det om Lucky. Damen var ikke meget for det, fordi geden var noget af det dyrebareste hun havde. Men Olga fik lov, så måtte hun se om det hjalp.
Hun tog geden med sig og lukket den ud på Luckys fold, så hentede hun Lucky som blev så glad for at komme ud. Da han så geden løb han ligeså stille hen til den, han snuste til den. Da han havde undersøgt den lidt, begyndte han at muffe den lille sorte ged. Det var jo kun godt, så havde han accepteret den lille fyr.
Dagene gik og Lucky blev der hvor han hørte hjemme, Olga og Manfred havde aftalt at tage til marked inde i den nærliggende by. Der skulle de kigge efter en billig lille pony, så den gamle dame kunne få sin ged igen. De fandt en nordbagge hoppe plag, den ville blive en god som arbejdes hest når den blev ældre forklaret Manfred. Han gav et bud på 400 kroner til ejeren, og en to tre og hesten var Manfreds. Hvad skal vi kalde hende, Manfred synes hun skulle hedde Oda. Han sys nemlig at Olga var en dygtig ung pige, og navnet Oda lignet navnet Olga så den var næsten opkaldt efter Olga.

4. Oda møder Lucky.

Da de kom hjem med hoppen Oda, skulle hun møde Lucky. Manfred og Olga var spændte på at se hvad de ville sige til hinanden. Manfred forklaret hvad de skulle gøre, Olga gik ind på folden og tog fat i Lucky. Manfred kom med Oda og så lod de dem snuse, så Lucky ikke ville gå til angreb på Oda. Oda gav et lille vin og så var det over. De lod dem gå, Lucky var lidt nærgående men han var vist glad for den unge dame. Manfred og Olga gik nu hver til sit for at lade hestene nyde hinandens selskab. Dagene gik, og Olga lærte den nye hest bedre og kende. Olga havde fået af vide at Oda var var omkring de 3 år, så hun ville begynde og arbejde med hende fra jorden så hun kunne blive tryg ved mennesker. Lucky var stor hjælp for hende, for han kom jo når han så Olga og for Oda betød det jo at Olga var et menneske man kunne knytte sig til.
Oda var nu så godt knyttet, at Olga kunne ligge hovedtøj på som hun havde gjort i stand fra et gammelt seletøj. Manfred havde jo os haft i tankerne at hun skulle tilkøres når hun var klar til det, så det var jo vigtigt at hun var tryg og rolig. Olga lagde så hovedtøjet på Oda helt uden besvær og lade en sæk kartofler på ryggen af hende som Manfred havde fortalt, så gik hun af sted med den lille pony som tog det som en leg.
En måneds tid efter stod Olga og Manfred med Oda ude på folden, Manfred gav Olga en hestesko så hun kunne komme på ryggen af Oda. Som tog det i stiv arm, hun prikket til hende og de første små skridt blev taget under rytter. Ja Oda skulle nok blive en god lille ride hest en dag.