Når døden kommer for tæt på.. {{forumTopicSubject}}

Hvad er det der sker..
Hvad er det der gør..
Hvorfor skal det ske..
Hvordan kunne det ske..

Tirsdag den 2. november..
En ung fyr på 18 år, der lige har fået kørekort.. Er ude og køre med sin søster på 15 år.. De har det sikkert sjovt og morer sig.. Er spændte og glæder sig til at se fodboldkampen.. De når ikke frem.. En bil smadrer ind i dem og de dør.. Den anden billist er på intensiv..
Det er min venindes veninde og hendes storebror, der onsdag omkom i bilulykken i Frederikssund..
Jeg kendte ikke søskendeparret, men jeg ser og så hvor hårdt det er og var for min veninde.. Hele onsdagen og torsdagen snakkede vi sammen, og jeg gjorde mit yderste for at trøste hende..

Fredag den 5. november står jeg selv i min venindes situation..
Jeg sidder i klasselokalet, og modtager en sms fra en veninde "Har du hørt det med Johanna?..". Strakst kommer tanken i mit hovede "Selvmord!.." Til trods for at hun var/er en så skøn, fantastisk, livsglad og dejlig pige, men jeg kunne ikke forestille mig at der kunne være sket andet..
Jeg taster Johanna's navn ind på Facebook, og så snart jeg åbner hendes Facebookwall dukker "R.I.P." vægopslag op.. Længere nede beskriver en pige, at det var et biluheld da Johanna steg ud af en bus i Tåstrup..
Jeg kunne ikke fatte det.. Jeg kan stadig ikke fatte det.. Hvordan det kan passe at en 14-årig pige skal fra jorden så tidligt forstår jeg ikke.. Hvad skulle meningen være?!

Jeg bliver ved med at bilde mig selv ind, at der intet er sket og at jeg om lidt modtager et opkald fra en glad veninde, som fortæller mig at hun er okay igen.. Eller at jeg vågner og det hele bare var et forfærdeligt mareridt.. Men det gør jeg ikke.. Det er rent faktisk sket..

Hvad er det dog for en verden vi lever i .. Overalt dør der massevis af mennesker hver evig eneste dag.. Børn, unge, voksne og gamle..
Men nu er det kommet tæt på.. Nu er det nogen jeg kender.. Nu er jeg nødt til at forholde mig til det .. Det vil jeg ikke.. Døden er kommet for tæt på..