Er det rimeligt af chefen?? {{forumTopicSubject}}

Ja, det er lidt nemmere at starte fra starten.

Jeg startede i oktober, som ung pige i hus, ved nogle kollegarer til min mor. Derfor har de troet de har kunne behandle mig som de ville og udnytte mig. Indtil videre har jeg bare bæret over med dem.

Men på et tidspunkt i starten af november, ligger 'fruen' sig syg.
Første sygedag, var Rikke, pigen jeg passer, også syg, hvor hun var nød til at tage den syge mor-baby, da hun selvfølgelig heller vil være ved hende end mig, når hun alligevel render for næsen af hende.

Næste dag har hun det fint, ja åbenbart så frisk, at hun vil udnytte sin 'sygedag' til at sidde ved computeren og ordne ting og rende fra kontoret og ud i køkkenet for at spise hele tiden, og derfor gøre det svære for mig, hvor hun hver gang bliver nødt til at passere mig, der sidder mig den stadig sløve pige, der pylrer hver gang hun ser sin mor.

Og tredje dag, foregår på samme måde. Helt frisk er hun. Hun fejler ikke en skid for at sige det mildt og det gjorde hun heller ej dagen inden. Men hun skulle jo også gøre klar til at få nyt tæppe på, så så 'syg' som hun var, var hun alligevel i fuld galop.

Nu til sagen.
I går havde jeg det skidt og var sløv, og kunne mærke at jeg i dag nok havde det en del værre, for halsbetændelse var på vej.
Når jeg har halsbetændelse er det rigtigt slemt, og jeg har altid problemer med at slippe for det igen, selv med pencilin, fordi det er så kræftigt.

Men jeg ringer så her klokken 5, hvor jeg lige er vågnet, da jeg normalt måde klokken 6 nogle dage.
Jeg siger så at den er helt galt, og jeg har tilmed lagt vågen fra klokken 10 i går aftes til klokken 3 i nat, og ikke kun sove, fordi jeg ikke kunne trække vejret ordenligt med alt det slim i halsen.
Hun siger bare koldt, at så må hun se om hun kan finde en løsning.
Hun ringer kort tid efter, og så 'spørger' hun kræfteme om jeg ikke bare er pylret over at have ondt i halsen. Forklare hende så, at jeg ikke er den type der bare melder mig syg, uden at have det rigtig skidt. (Hvilket hun jo åbenbart tillader sig) Jamen hun kunne ikke finde en klokken 5 om morgen til at passe hende og hun kunne ikke tage fri. Hun gik jo også på arbejdet, selvom hun var syg, det var hvad jeg fik at vide. HVAD? Hallo spade, hvad så med den gang....

Kan hun tillade sig det?!

Hun siger jo indirekte at hun ikke har tillid til mig.
Og egentlig har jeg gjort dem en tjeneste ved at sige nej tak tik 2 lærepladser jeg blev tilbudt efter jeg har sagt ja til dem, med vished om at jeg prioterede min uddannelse først, men alligevel kunne jeg ikke sige at de måtte finde en anden, allerede inden jeg var startet.