Mit liv med sygdommen - Anoreksi! {{forumTopicSubject}}

Dette her er ikke for at få opmærksomhed! Men for at fortælle hvor hårdt det er! Det lyder ikke særlig slemt. Men det er IKKE sjovt!

Jeg var vel ca. 6-7år, da mit liv blev forandret fuldstændig!
Jeg stod i skolen og havde lige haft gymnastik. Vi stod nogle piger foran spejlet, vi stod og kiggede på os selv. Jeg lagde mærke til at de andre var pæne og perfekte, hvor jeg selv var fed. Derfra valgte jeg at det skulle laves om, jeg ville ikke være så grim mere!
Vi gik ned i klassen, da vi var færdige med at kigge på os selv.
Vi sad nede i klassen, da jeg spurgte min lære hvordan man tabte sig.
Hun begyndte at fortælle at man skulle tænke over hvad man spiste, man skulle motionere. Nogle mennesker kastede op efter de havde spist ved at putte en finger ned i halsen!
Da jeg var kommet hjem, skyndte jeg mig ud på toilettet. Prøvede at kaste op, men det kunne jeg ikke, da jeg ikke lige havde spist.
Jeg begyndte at spise nede på værelset alle retter, jeg spiste måske et kvart skive rugbrød to gange ca.
Jeg begyndte at løbe en time hver dag jeg kom hjem fra skole!
Min mor&far var meget til gymnastik, og gik meget op i det.
Det samme gjorde mine søskende, så det begyndte jeg også til. Men to timer var ikke nok for mig. Jeg gjorde det HVER dag, hverdag og weekend.
Jeg lavede ca. 100 mavebøjninger, hoppede, armbøjninger, osv. i weekenden og hverdagen.
Jeg lavede så meget motion at i ikke kan tro det!
Da jeg var 9år blev jeg tvangslagt på sygehuset, hvor jeg ikke måtte lave særlig meget gymnastik!
Jeg skulle vejes 1 gang i ugen.! Det var en utrolig hård dag syntes jeg, jeg kan ikke huske hvilken dag det var. Men mener det var torsdag.
Jeg gik i skole der hvor jeg var indlagt, jeg skulle til en masse ’møder’ hvor vi snakkede om hvordan det gik osv.
Min mor og far, søskende men også andre i familien venner naboer, osv. Støttede mig rigtig meget i dette!
Jeg var der til jeg var 11år. Jeg kom hjem den 10 april.
Det betød utrolig meget for mig at jeg var kommet hjem.
Jeg laver ikke så meget gymnastik mere, jeg har tirsdag hvor jeg laver det fra kl. 16-19.
Jeg cykler til og fra skole og stald.
Så rider jeg også hver dag!

Jeg flyttede skole, for at starte på en helt frisk. Der er mange af mine veninder der ikke ved noget, om alt det jeg har været igennem.
Jeg har det stadig hvor jeg kan mærke at der er en anden en der prøver at få mig til ikke at spise, og lave mere.

Piger! Det er MEGET hårde en i tror! Jeg ved ikke om i så det i fjernsynet i går!
Men det de piger siger, er virkelig rigtigt. Jeg var derinde i 2år, jeg vil aldrig dette igen.
Det er langt fra sejt! Du ser næsten ikke dine veninder.
Jeg går stadig til de møder, og jeg snakker også tit i telefon med hende der har hjulpet mig igennem alt dette (min kontaktperson, psykolog)