400 dage siden .. {{forumTopicSubject}}

I dag er det 400 dage siden at Baby forlod denne jord .
9600 timer uden den dejligste personlighed, den rødeste pels og den brede hvide blis .

Ja, for helvede hvor jeg savner Baby.

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at man kunne komme så langt ind på livet af en hest .
- og da jeg prøvede Baby regnede jeg da heller ikke med det . Han løb med mig og der var stortset ingen connection mellem os . Nej, det var ikke "love at first sight" . Og dog . Jeg kunne mærke at han lyttede lidt, bare lidt. Jeg lavede en masse volter og til sidst var det med vores begges gode vilje at vi tog en frisk galop til den anden ende af marken. Befriende. og det var blot min første tur på ham.

Det udviklede sig til et eventyr. Lange ture, koncentreret træning og leg . Orh, for helvede . Jeg elsker jo den hest !
Vi kom så langt . Sammen lærte vi hvordan man opbyggede de rigtige muskler, lavede svære øvelser og bare forstå hinanden . Det var liv og glade dage .

Hvilket der ikke er mere .
Ikke liv . Ikke glade dage .
For Baby blev aflivet og jeg har aldrig været ligeså glad siden.
Han havde åbenbart gået og spist en giftig plante (lad brandbæger brænde i helvede!) i løbet af sommeren og giften havde samlet sig i hans lever, som tilsidst gav op .
Men det grumme ved det hele var, at det kom fra den ene dag til den anden.
Jeg havde redet en skønherlig tur på ham fredag og mandag fik jeg mit livs værste besked . Han var blevet aflivet .

Siden den dag har jeg været tom . Jovist, jeg har da været glad for Sietse, min 'nye' part, men det er bare ikke nær det samme . At få ny part var jo ikke noget jeg valgte . Valget blev taget for mig .
Tror simpelthen ikke det kan sammenlignes med salg eller "normal" aflivning . For der er man godt klar over hvad der vil ske, man ved hvorfor man har valgt det . Jeg ved ikke hvorfor nogen (højere magter..?) har valgt at tage min elskede røde hest fra mig, og så i sådan en tidlig alder . Staklen var kun 7 år .

Når jeg tænker på ham nu, suger det i maven og gør ondt i brystet . Men jeg kan ikke græde . Jeg græd hele den dag . Mine øjne var helt tørret ud til sidst .. og det har de været siden . Undtagen nu selvfølgelig . hehe, det er klart .
Har ikke ladet mig selv tænke på ham så længe ad gangen.

Han gik fra at være en hest der bare ikke kunne stå stille i få sekunder af gangen til .. ja, det her:
http://hestegalleri.dk/uploads_large_wm/933679.jpg?24-09-2008 23:11:17

Nu sidder jeg så her, med tårene trillende ned af kinderne .
<b>Hvordan kommer jeg videre?</b>
Hvordan kan jeg lade mig åbne helt igen og tage en ny hest til mig ?