Kasteration... så galt kan det gå... {{forumTopicSubject}}

Lørdag d. 2 feb skulle jeg have kastereret min dejlige Santos.
Dyrelægen kom kl: 10 om formiddagen, og vi fik Santos gjordt klar ude i vores løsdriftshal for der var godt med bund/strøelse når nu han skulle ligge ned under det hele.
Han blev bedøvet og det varede ikke længe før han snork sov... Dyrelægen og hans medhjælper fik ham gjordt klar. Men da dyrelægen laver det første snit udråber han"pis" den har sgu brok...! Noget af tarmen havde lagt sin helt tæt på tekstiklerne og det var ikke så godt sagde han men han var jo nødt til at operere videre og fjerne de tekstikler. Den gik også fint nok og da det var ordnet var det så tid til opvågning... Men da Santos kommer på benene hænger der pludselig 15 cm af tarmen ud fra det ene hul og dyrelægen skyndte sig at få ham givet noget mere bedøvelse så han kom ned og ligge igen. Så blev han lagt om på ryggen (han vejer 350-400 kg) og alle fire ben blev bundet op i loftet og så skar han et 20 cm langt snit i lysken og fik alle tarmene m.m. syet sammen med kattetarmesnor. Men det forløb rigtig godt sagde dyrlægen og han sagde at du skulle vi bare se tiden an og han ville komme de næste fem dage og kigge til ham.
Der gik 3 timer og 20 min inden Santos stod på benene igen men jeg var bare glad for at se han oppe igen, og gå ind i sin boks og vrinske til de andre og starte med at æde sit hø.
Men glæden varede kun til dagen efter... jeg havde været ude og se til ham om natten og der stod han fint og gumlede men om morgenen da vi kom ud for at fodre lå han ned og sparkede og kunne ikke rigtig komme op så det ud til. Vi forsøgte at hjælpe ham og støtte ham, men det var ligsom om at benene ikke virkede. Dyrelægen kom og han sagde at han havde aldrig i sit liv som dyrelæge i 35 år set noget ligende. Men vi blev enig om at han måske bare skulle have noget mere tid. Så han fik et par dage mere til at få chancen for at komme sig og rejse sig, og han forsøgte rigtig mange gange i løbet af de dage men hver gang forsvandt benene bare under ham i halmen på betongulvet. Vi blev mere og mere bekymret, og jeg besluttede mig for at kontakte Søren Slettebo (hestedyrelæge) for at høre om han kunne hjælpe mig. Han ville straks kontakte Ansager dyrehospital og høre dem for han mente at havde hørt om dette fænomen før men havde aldrig selv set det.
Og han kunne så fortælle mig at de oplevede det ca. 5 gange om året og ud af de 5 tilfælde var der 1 hest som aldrig rejste sig igen...! Så jeg tænkte at det skulle ikke være min hest den ene, han SKULLE bare op igen.
Men på dag 8 efter operationen begyndte han at få liggesår og trykninger flere steder til trods for at vi fik ham vendt fra side til side flere gange om dagen.
Vi snakkede frem og tilbage med Slettebo og Ansager om hvad vi skulle stille op og vi fik så den ide at flytte han ud i løsdriften hvor han blev opereret for der var et bedre underlag og få "hovfæste" i. Så vi var 6 voksne mænd og "lille" mig som fik ham slæbt på gummimåtter de 15 meter der er ud til vores løsdrift. Dette var på dag 9. Han var ikke helt tilfreds med at ligge derude helt alene så jeg sad hos ham i flere timer med hans hoved i mit skød og bare nussede med ham, og jeg tænkte jeg kan ikke bære at miste ham...
Vi fortsatte en dag mere med at vende ham og mens vi gjorde det var det ligesom om han fandt ud af at bunden var nemmere at rejse på end betongulvet i stalden, og endelig på dag 11 fik vi ham op på alle fire ben og han stod i 10 min cirka inden han væltede ned i halmen igen, men vi stor tuede af glæde for nu gik det da frem ad. Og ganske rigtigt, i løbet af de næste par dage stod han i længere og længere tid. Vi var lykkelige og ikke mindst dyrelægen som havde kasteret ham var meget glad for han havde været og se ham hver eneste dag siden operationen så han synes han var en ener...
Og idag d. 16 april kan Santos rejse sig, løbe, bukke trille sig, og drille de andre på folden nøjagtig ligesom før han blev opreret... Og jeg er så lykkelig for at han stadig er her....=o)