Historie :D {{forumTopicSubject}}

her er en lille historie jeg har skrevet Læs den og efterlad en mening Og om i sys jeg skal skrive videre

16- årige Caroline styrede mod den store forhindring der tårnede sig op foran hende på 110 centimer.
Hendes hest Fanelli som var hendes egen vallak hun kaldte Flipper, gjorde sig klar og Caroline lagde sig en anelse fremad for at lette vægten fra hestens ryg. Hver en muskel i Carolines krop gjorde sig klar til hoppet. Hun satte af og hendes hænder gav automatisk blidt efter på tøjlen.
Caroline havde reddet siden hun var 5 år gammel og red indtil videre landstævner på den dejlige og rutinerede hest, Fanelli.
Fanelli var en brun vallak, 12 år som Caroline havde fået i konfirmations gave.
Caroline mærkede det lette bump, der kom da hun landede på jorden igen og hun åndede lettet op. Hun trak tilbage i tøjlen et par gange, før den springglade hest ville stoppe. Fanelli kastede en gang med hovedet og Caroline klappede den.
”Så Flipper, rolig nu!” beroligede hun den og smilte. ”Flot!” Råbte hendes far som var hendes træner Jens, til hende. ”Kom over den røde og hvide, så tysker springet, den grøn gule, og til slut kombinationen,” beordrede han og Caroline gjorde sig klar. Hun kortede tøjlerne og lagde det udvendige ben lidt tilbage, og satte i galop.
Hun styrede mod den rød-hvide forhindring og mærkede igen suset i maven da hun svævede over forhindringen.
Hun red banen fejlfrit igennem og klappede Fanelli. ” Godt for i dag Caroline, skridt ham af og sæt ham op. Vi spiser om en halv time.” Sagde faren og gik. Caroline snøftede ind engang og klappede hesten igen. ”Super godt dreng, dygtig” Hun skridtede i 10 minutter og satte hesten ind.
Klokken halv 6 gik Caroline gennem bryggerset og ind til hendes mor, Karen som stod og var ved at forme frikadeller. ”Hej mor, det dufter godt!” sagde hun og plantede et kys på hendes mors kind. ”Tak skat, vil du være sød at dække bord?” spurgte hun og Caroline nikkede.
”Gik det godt med at springe?” forhørte moren sig og Caroline nikkede igen: ”Ja super godt han var så sød!” Karen nikkede og fortsatte: ”Hvorfor går du ikke op og tager den der kjole på fra moster og onkel? Den klæder dig sådan!” ”Ellers tak! Hvis jeg skal skifte til noget skal det være jeans,” fastslog hun og gik ovenpå for at gå i bad og skifte. Karen kiggede efter sin datter og rystede opgivende på hovedet.
10 minutter senere kom Caroline skrålende ud af badet. ”Gimme Gimme a man after midnigt!” Hun havde været i biografen sidste aften for at se mamma Mia sammen med hendes bedste veninde Sanne, og de havde hygget sig rigtig meget. Caroline svingede et håndklæde om håret og tog en bluse på og et par bukser. Hun smilede til sig selv i spejlet og løb ned af trappen. ”Hej Mor!” grinte hun. Igen var hun nede i det lille hyggelige køkken hvor hendes mor nu var ved at lave sovs. ”Hej skat! Blev det til noget med det bord?” Caroline nikkede og sagde: ”Jeps! Hvad med far og Jesper?” Jesper var hendes ældre bror som var 17. Han red også. ”De kommer ind lige om lidt,” sagde Karen fraværende mens hun rørte rundt i sovsen. Der gik endnu ti minutter og Caroline blev færdig med at dække bord. ”Jeg går lige ud for at tjekke om der er noget i vejen!” sagde Caroline med bekymret mine. Hun løb henover gårdspladsen og ind i stalden med plads til 15 heste. ”Hej pusser,” sagde hun og agede hendes anden hest, hingsten Sin Claire. ”Jesper? Jeeesper? Er du her?” Hun gik lidt længere ned af staldgangen og så derefter sin storebror. ”Hej Caroline,” sagde han. ”Hej, kommer du med ind? Jeg troede sgu der var sket noget med jer!” Jesper grinte og slog med armen. ”Og hvad skulle der så ske lille Caroline?” Caroline rystede irriteret på hovedet over sin brors reaktion. ”Hvor er far?” spurgte hun gnavent. ”Her Caroline!” råbte Jens. ”Kommer I?” ”Vi skal spise!” sagde Caroline, og de gik alle tre ind. ”Så er vi her,” sagde Jens til sin kone og satte sig ned for at spise.
Caroline fulgte hans eksempel, og Jesper ligeså. Snart sad de alle fire omkring bordet i det lille køkken. ”Børn... Der noget jeres mor og jeg har snakket længe om.. Vi skal flytte!” sagde deres far midt i maden. ”HVAD?” Caroline skreg henover bordet. ”Ja hvad? Hvad mener i med at flytte?” spurgte Jesper forvirret. ”Ja vi skal flytte din nød, fat det dog,” snerrede Caroline til sin bror. ”Hvorhen?” Hun kiggede irriteret på sine forældre. ”Ja, lad mig sige så meget at det er langt væk. Så, Caroline, du må ikke tage det så tungt men du må sige farvel til Sanne!” ”HVAD? Jeg flytter ikke nogen steder!” Hun tog hænderne til bordet, rejste sig op, skubbede stolen væk og løb op på sit værelse. Hun sørgede for at trampe rigtig meget på trinene så de kunne høre hvor sur hun var. Hun var også lige ved at smække med døren men gjorde det ikke. Det ville sikkert bare gøre tingene værre end de var.
Hun smed sig på sin seng og begyndte at græde. Hun havde jo boet på gården hele sit liv. Hun ville ikke kunne klare at flytte. ”Åhr, hvorfor kom de også med den åndsvage ide? Hvad hvis jeg slet ikke kan få Flipper og Sin Claire med? Gid jeg lige havde ventet med mit hysteriske anfald i 5 minutter så jeg måske havde hørt lidt om stedet!” Hun begyndte at græde endnu højere, og først da det bankede på hendes dør holdt hun op. ”Hvem er det?” råbte hun. ”Det er mor! Må jeg komme ind?” spurgte Karen med forsigtig stemme. ”Jaja,” Caroline sukkede højlydt og vendte hovedet mod væggen så ikke hun kunne se moderens ansigt. ”Lille skat dog! Det er altså ikke så slemt som du tror! Vi flytter til en endnu større gård. Altså, det bliver ikke vores helt egen gård..” Caroline afbrød sin mor: ” Hvad mener du med det ikke bliver vores egen gård?” spurgte hun interesseret. ”Jo, ser du. Far er blevet tildelt et job hos en berider i Jylland der har brug for noget mandskab. Til at ride og passe hestene. Lønnen er rigtig god, og vi kan altså ikke sige nej til den. Vi får en stald til rådighed med plads til 18 heste, så vi kan få de fleste af vores heste med. Og du og Jesper skal hjælpe til med at ride de yngre heste!” Caroline kiggede på sin mor med store øjne. ”Seriøst?! Wow hvor fedt! Hvad hedder berideren?” ”Lars Hansen.” ”Den Lars Hansen?! Shit man, det da helt utroligt! Ham springrytteren der deltager i VM? Mor det er jo fantastisk!” Carolines øjne lyste af begejstring. ”Mmm” Moren nikkede. ”Vi kommer til at bo ved siden af en anden berider der også bor der sammen med sin kone og 2 børn. De er på dig og Jespers alder tror jeg, pigen på din alder og drengen på Jespers!” ”Hvad hedder de?” ”Carsten Jensen, Line, Nik og Lina!” ”Super!” Caroline smilede over hele 5-øren. Men da hun tænkte på Sanne, røg smilet igen.