Historie ;D {{forumTopicSubject}}

Harj alle!
Vil så gerne være forfatter, og så så jeg at Camilse også ligger noget af nogle historier her ind, som hun har skrevet....
Jeg ved godt at den ser lang ud...
Men jeg vil meget gerne høre, hva i syntes om det her?:

Den Vilde Hingst

1. Kapitel

Langt, langt oppe på den højeste bjergtop, nær Oregon i USA, stod den prægtigste unge Mustang hingst og skuede stolt og majestætisk ud over det åbne landskab. Hans blanke hårlag skinnede, som det pureste guld, i solens stråler og hans snehvide man bølgede, som den blødeste silke, i vindens lette brise.
Han drejede hovedet og kiggede ned i dalen bag sig. Kiggede ned på hans helt egen lille flok, bestående af 5 unge hopper, som gik og græssede fredeligt mellem hinanden. En var creme farvet, med kuldsort man. En var broget. En anden var hvid, med sort man og sokker, og to af dem var brune, den ene med lys man, den anden med mørk.
Hingsten var godt tilfreds med sin lille flok.
Det var ved at være noget tid siden, han var draget bort fra den flok, hvori han var vokset op. Nu stod han her og var allerede godt i gang med at opbygge sin egen. Men der var ingen der havde set dem. Der var ingen der kendte til den smukke muskuløse hingst og hans folk, endnu.
Han kunne ikke holde det i sig længere. Han sitrede af bare glæde og følelsen af frihed. Han rejste sig på bagbenene, og udstødte en kraftfuld, rungende vrinsken, der gav genlyd langt ud i horisonten. Han landede med forbenene igen, rystede sin store elegante man, og galoperede ned til sin flok.
Vinden havde ført den stolte vrinsken med sig ned ad bjerget, og langt ud over det flade land. Nogle heste på en mark begyndte at pruste, og løbe rundt mellem hinanden. De blev pludselig fyldt af glæde og energi.
”Rolig nu venner,” lød en munter stemme fra en ung pige, der var på vej hen til hegnet, med en grime over skulderen, ”I er da helt oppe og køre,” grinede hun. Hun havde godt nok også selv mærket den pludselig glæde og energi. Den var kommet som et sus i maven. Hun gik ind på marken, og kaldte sin egen vallak Roxy hen til sig. ”Det var godt søde!” roste hun, og gav ham en godbid, da han var kommet helt hen til hende. Roxy var en smuk brun-blommet Morgan, med en lang og fyldig man. Den unge pige havde fået grimen på ham og trukket ham ud fra marken, da hun hørte en drillende stemme bag sig: ”Hej Sonya! Jamen du behøver da ikke at skynde dig.” Sonya vendte sig om og så sin bedste veninde, Tammy, på hendes rødbrune Morgan, Carrie. De havde aftalt at ride en tur sammen kl. 14.00, men hun havde helt glemt tiden. ”Er klokken allerede to?” spurgte Sonya forbavset. ”Den er faktisk 5 minutter i,” lo Tammy, ”men jeg ville bare lige se hvor langt du var kommet. Jeg havde godt nok ikke regnet med, at du allerede havde hentet hesten,” spøgte hun. ”Ih, hvor er du træls,” sagde Sonya og lod som om hun var fornærmet, mens hun skyndte sig at binde Roxy fast til en pæl udenfor, og løb ind efter sadel og hovedtøj.
Sonyas familie havde igennem mange år avlet Morgan heste, og hendes veninde vidste godt, at hun hjalp sine forældre med at træne og tilride dem. Det var som regel derfor, hun altid var sent på den, når de skulle ud og ride. Tammy havde også selv købt sin hoppe, Carrie, hos Sonya, efter at have plaget sine forældre tusind gange.
”Nå skal vi komme af sted?” spurgte Sonya forpustet, da hun var færdig med at sadle Roxy, og svingede sig i sadlen. ”Det var da en utrolig god ide!” lo Tammy. Og så red de to piger grinene ud i landskabet side om side...

Hva syntes i så?