{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
513 visninger | Oprettet:

Læserbrev. Nogen der vi kigge igennem? {{forumTopicSubject}}

<b>De unges barske tale </b>

Kære jyllands-posten

Først og fremmest vil jeg lige takke for en fin artikel om de unges sprogbrug. Dog er jeg ikke helt enig i alt der står artiklen. Synes i virkelig det er så slemt, som det lidt fremstår i artiklen? Nu er jeg selv en af ’de unge’, som i mener taler grimt, og det kan også bare være fordi jeg er vant til at høre det, men jeg mener ikke det er så slemt – jeg synes i har overdrevet en smule i jeres artikel.

Det kan godt være, at de unges sprogbrug er blevet en hel del mere barskt - men slet ikke i den grad det fremstår i artiklen. Altså jo, man kan sagtens sige ’fuck dig’ i sjov med et smil på læben, og jo, man kan sagtens bande en masse hvis man er sur. Men så tit sker det heller ikke. Mange voksne taler ikke pænere selv.

”Hvis jeg bliver sur på Sarah, siger jeg ikke ’Gud, hvor er du dum’. Jeg siger bare, hun skal fucke ud af mit ansigt” siger Camilla i artiklen. Sådan vil ikke mene det er i virkeligheden. Hvis man blev sur på en veninde, tror jeg ikke man ville sige nogen af delene. Tværtimod. Jeg tror man ville holde det for sig selv, eller snakke med en anden veninde om det. Sådan gør langt de fleste det i hvert fald. Det er selvfølgelig klart at nogle vælger den hårde løsning; at sige noget grimt til personen de er sure på, eller starte et slagsmål eller noget lignende. Men langt de fleste ville vælge en anden løsning

Derudover er jeg også dybt uenig med Jørn Lund og Jens Raahauge, der mener at de unge får deres udtryk fra rapmusikken. Jens Raahauge siger bl.a.: ”Ungdomskulturen henter mange udtryk i hiphopmusikken, hvis tekster ofte er ekstremt vulgære”. Det kan godt være nogle af teksterne er lidt barske, men det er i hvert fald ikke der, man får sine udtryk fra. Jeg tror mange af udtrykkene, lad os bare tage ’fuck’ som eks., er ord folk altid har kendt, men bare ikke har turdet bruge, og så er flere og flere bare begyndt og bruge det, og så er det blevet mere og mere normalt, og nu er det langt mere normalt at sige ’fuck’ som det er at sige fx ’for søren’.
Der er stort set ingen der bruger udtrykket ’for søren’ mere. Engang var det sikkert et hårdt udtryk, som ’fuck’ er nu, men sproget skifter, ligesom næsten alt andet gør.

Til sidst i artiklen siger Camilla, at hun ikke vil tale på samme måde mere når hun kommer i 9. ”Det ville være totalt kikset”, siger hun. Endnu engang er jeg uenig. Måske er det en smule kikset når man tænker over det, men stort set alle og enhver der går i 9. Klasse taler på samme måde, og jeg er sikker på at Camilla taler ligeså grimt, når hun engang kommer i 9. Og når alle taler på den måde, er det jo lige pludselig ikke så kikset mere – så ville det være mere kikset at tale på ’den gammeldags’ og fine måde som den eneste.

Jeg er dog enig med Rasmus Horskjær der siger: ”Man kan sagtens have et beskidt sprogbrug, og samtidig være et godt menneske”. Hvordan man taler, har som regel intet at gøre med, hvordan man er som menneske.

Louise Sand Kirk
{adresse}.

Vil gerne have en god karakter, så ville være dejligt hvis nogen lige ville give lidt respons og evt. forslag:).

På forhånd tak:D.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Læserbrev. Nogen der vi kigge igennem?
Kommentér på:
Læserbrev. Nogen der vi kigge igennem?

Annonce