Tilmeldt:
16. mar 2005 Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.046
Det er altså trælst :( {{forumTopicSubject}}
I marts måned var jeg til lægen. På det tidspunkt havde jeg haft en bule på håndleddet i en lille måneds tid. Den var ca. 1 cm i diameter og bulede lige så meget ud. Den gjorde ikke ondt, men det gjorde hånden som helhed til tider.
Lægen fortæller at det er en udposning, og hvis den ikke efter en måned går væk efter sig selv, skal den opereres, hvilket kan blive lidt kompliceret da den sidder på den store blodåre i håndleddet, så de skulle stoppe al blodtilførelse til armen :S
Jeg gå lidt slukøret hjem, og en lille måned efter dukker der en ny bule op. jeg har dog ikke tid til at gå til lægen. jeg har travlt med eksamensopgaver, og efterfølgende travlt med at forberede til eksamen.
heldigvis er begge udposninger væk nu, men tilgegæld(desværre) har jeg i høj grad ondt i selve fingrene og oversiden af hånden. det er ikke hele tiden, men det er måske fem seks gange dagligt hvor det gør rigtig ondt.
Burde nok få det undersøgt, lige som jeg burde få undersøgt hvorfor jeg har problemer med at få vejret når jeg bevæger mig udenfor(sikkert noget allergi) og så er der lige en pokkers underlivsundersøgelse i forbindelse med undersøgelse for celleforandringer jeg burde få lavet.
Synes det hober sig op alt sammen.
Og jeg hader bare at tage til lægen. Føler ikke at jeg bliver taget alvorligt. Og det selvom jeg inden for de sidste seks år kun har haft brug for lægehjælp da jeg var kørt galt(den var gal med ryggen og jeg kunne ikke rejse mig) og da jeg skar mig i hånden. Hovsa... Der var også lige den gang med en forfrysning af fingren, men det blev klaret over telefonen/(man bliver altså nervøs når man i et par dage intet kan mærke i fingeren).
Måske jeg ikke bryder mig om det, fordi min mors underlivssmerter bare blev ignoreret af hendes læge i sin tid?
Øv altså...
maj 2005
Følger: 188 Følgere: 178 Heste: 1 Emner: 138 Svar: 2.466
dec 2004
Følger: 263 Følgere: 247 Heste: 22 Emner: 444 Svar: 4.037
Jeg føler med dig, har selv været igennem et lang syge forløb, faktisk 5 år, inden der kom en diagnose, Det er så svært både fysisk og psykisk, men du skal klemme på, og husk at du skal have det sjovt, indimellem, ellers går det galt for dig.
kender godt det med at andre ikke tror, både læger og venner/familie, tro mig, har været det hele igennem.
Du må gerne skrive til mig privat, hvis du har lyst.
Knus Anita W
Det er altså trælst :(