jeg HADER det danske system! {{forumTopicSubject}}

jep.
i nat kl. 1 er kathrine jo i byen. så skriver min bedste veninde (hun er som en søster for mig.) at hun ligger og ryster og ikke kan få vejret. jeg ringer til hende og prøver at berolige hende og få hende til at ringe til 112.
det gør hun så men de smækker bare røret på.
jeg tager så hjem til hende, og hun har revet alt ned fra væggene og man kunne høre hende gå i panik helt ude på gaden. jeg er aldrig kommet så hurtigt op af 62 trappetrin!
da jeg kommer ind til hende er hendes læber helt blå og jeg ringer straks 112.
klovnen stiller mig om til lægevagten som siger hun skal trække vejret i en pose!
fair nok, det prøver vi.
så jeg sad i et kvarter med en pose for munden af min veninde og hun gik bare mere og mere i panik. så ringede jeg fandme 112 igen, og sagde at nu måtte de satme sende en for at hente hende og så måtte jeg tage regningen!
og de ville stadig ikke.
de bad mig bare om at tage hende med på skadestuen, og så begyndte jeg at råbe, for vi er 15 og hendes mor var ikke hjemme og mine forældre var ikke hjemme. så vi havde kun mulighed for at komme til herning med taxi.
jeg ringede så efter en taxi og havde ingen kontanter, så jeg aftalte med ham at vi kom og betalte idag (dagen efter)
inde på sygehuset giver de hende så beroligende, og hun falder lidt til ro..

lægen fortæller mig at hun har haft et angstanfald og i værste fald kunne hun have gået i kramper og gjort skade på sig selv og derefter besvimet.

hvorfor satan er det at det danske system er så modvillige når man har fucking brug for hjælp?!
skal man ringe og sige at personen har været død i 3 minutter før de reagerer!?

jeg er virkelig rystet over systemets modvillighed når man virkelig har brug for hjælp.