Lidt tanker her fra! {{forumTopicSubject}}

Er det en alle har? Eller kun mig?
Den fylder i hvert fald en hel del hos mig!
Frygten for at miste personer jeg elsker. Frygten for at min mor! Frygten for min søster for taget livet af sig selv! Hver gang gang hun siger hun ikke kan mer. Ikke vil kæmpe for det mere. Hver gang hun siger at hun ikke vil spise mere. Hver gang min mor kommer til mig og siger at hun ha taget en overdosis af sine piller. IGEN. Hver gang dette sker forvandles en lille bid af mit hjerte til sten! Hver gang det sker mister jeg mit vjer og ønsker det hele kun er en ond, ond drøm! Men nej. Jeg må se sandheden i øjene! Blinke tårene væk fra min øjnkrog! Jeg kan ikke lade min mor vide at jeg bliver så ked af det at en del af mit hjerte dør! Jeg må være stærk for hendes skyld! Hvis ikke jeg er det vil hun bryde helt sammen og sikkert dø af sorg og jeg kan ikke miste hende! Jeg kan kun blive ked når jeg er helt alene! Langt væk fra mennesker!

Den aller største frygt er dog at jeg mister det jeg ikke har endnu. At jeg mister HAM! Drømmen om mig og ham. Drømmen om et liv med ham.
Men er han kun en drøm? Er det bare min fantasi der har taget over? Vil han mon heller have hende? Og hvis han vil hvordan ville jeg så kunne lave om på det? Og hvorfor er det jeg elsker ham så fandens højt at jeg konstant har ondt i mit hjerte over at han ikke er hos mig nu?
Min krop og sjæl længes efter ham! Efter at høre hans stemme. Efter at han nusser min kind så blidt med hans store hænder og efter at jeg nusser han. Jeg længes efter at kunne se ham dybt ind i hans flotte øjne og sige hvor højt jeg elsker ham!!
Men hvor gode er mine chancer? Vil han være sammen med dig? Eller holder han mig hen som reserve hvis det ikke går med hende? Vil skæbnen mon at det skal være mig og ham? Eller skal jeg bare se til at det er hende der får min drøm?
Hvordan fjerner jeg denne frygt for at han ikke taler sandt? Jeg stoler blindt på ham, men er det en fejl? Hvordan fjerner jeg fyrgten så jeg kan få ro i min sjæl? Kan jeg fjerne den? Er det meningen at jeg skal være lykkelig med ham? Eller skal det bare slutte her? Slutte med at jeg skære i mig selv? Eller måske bare tae mit eget liv? Men ville jeg kunne gøre disse ting? Hvis jeg ikke er her mere hvad gør jeg så hvis det var meningen at det var mig der skulle gøre ham lykkelig? Hvis det var mig der skulle være hans evige elsker, højt elskede kone og mor til hans børn?
Er det mon en god ting at jeg elsker ham så meget at det til tider kan gøre fandens ondt? Kan jeg være den han søger? Han jeg virkelig være hans drømmepige? Kan det virkelig passe at jeg er det? Hvis ikke så fortæl mig hvordan jeg bliver det. Fortæl mig hvad jeg skal lave om på. Fortæl mig det for jeg vil gør alt for dig! ALT! Jeg vil gå gennem ild og vand, tørke og oversvømmelse! Jeg vil end da DØ for dig! Hvis det var det der skulle til for at du overlevede og kunne være lykkelig.
Jeg elsker dig for fanden! Og er jeg ikke den du leder efter, er jeg ikke din drømmepige og hvis jeg aldrig kan blive det så sig det. Sig det så jeg kan prøve at indstille mig selv på at drømmeprinsen ikke bliver min mand, men kun min højt elskede ven. Jeg vil vide det for jeg kan ikke bære det hvis du forsvinder ud af mit liv! Hvis jeg skal stå tilbage og være ulykkelig resten af mit liv for at du kan være lykkelig med hende så vil jeg næsten heller det end at miste dig for evigt! Mit hjerte slår kun for dig! Dig og ingen anden mand! Min kærlighed til dig er større end det burde være muligt! Det håber jeg virkelig at du ved? Og jeg vil drømme og håbe at det vi har haft sammen ikke kun er en meget livlig fantasi, men at det faktisk gengæld. Husk at jeg altid vil være der for dig min elskede!!