gider i læse ? (stil)+ hjælp til indle {{forumTopicSubject}}

gider i læse min stil ?
evt. fejl ?


<b>jeg er gået tom for idéer til indledningen !
vil du hjælpe =) ? </b>


En flyttebil kører hen af Ballevej og stopper ved lejlighedskomplekset, som jeg selv bor i. 3 mænd hopper ud og åbner ind til møblerne, og begynder at bærer møblerne op i en lejlighed i komplekset. Der kommer en bil og parkerer bag flyttebilen. En kvinde stiger ud og kigger rundt. Hun ser op mod mit vindue, og går stille op til hendes lejlighed. Jeg tænker ikke videre over hende, og smutter så ned i Brugsen for at handle ind. Jeg kommer tilbage til min lejlighed, og ringer til pizzariaet og bestiller 3 store pizzaer. Klokken nærmere sig snart 18, og jeg har jo inviteret 2 gutter til at se fodboldkampen i tv. Nicklas og Mads banker hurtigt på døren en halv time efter og smutter ind. ”Hey Theis!”, råber Nicklas og smider sig derefter på sofaen, mens Mads stille og roligt kommer ud i køkkenet med Pizzaerne, jeg havde bestilt. Mads og jeg skærer pizzaerne og finder en kasse øl, og så skal vi ellers se fodboldkamp! Midt inde i fodboldkampen, banker det på døren. Jeg går ud og åbner og dér står kvinden, hende som lige er flyttet ind. ”Hej. Jeg er din overbo. Jeg er lige flyttet ind og har lige fundet ud af at jeg har glemt at købe vaskepulver, og Brugsen er jo lukket nu. Har du noget jeg må låne?”, spørger Kvinden. Jeg står bare og stirrer på hende. Hun har blondt langt hår og blå øjne. Hun er ikke særlig høj, men lige min størrelse. ”Hallo?”, siger hun og fniser lidt. ”Øh, ja selvfølgelig!”, siger jeg og er lidt genert. Jeg går ind og finder vaskepulveret og kommer tilbage til døren. ”Skal jeg have det hele?” fniser hun. ”Tjae, du kan altid komme tilbage eller stille det udenfor døren”, siger jeg og smiler. Hun smiler til mig og siger:” Okay. Jeg hedder for resten Clara”, og rækker en hånd ud. ”Jeg hedder Theis”, og rækker ud efter hendes hånd. Vi giver hinanden hånden og jeg trækker langsomt min hånd til mig. ”Vi ses”, siger hun og løber op til hendes lejlighed. Jeg lukker stille døren og går ind til drengene. ”Hvem var det?”, spørger Mads om. ”Det var bare min nye overbo.” siger jeg og sætter mig ned og tager noget af min øl. ”Er hun lækker?”, spørger Nicklas med et smil. ”Tjae, hun ser da okay godt ud, men hvordan vidste du, at det var en kvinde?”, spørger jeg og kigger på ham. ”Jeg skulle bare have et glas vand ude i køkkenet og så kunne jeg jo ikke undgå at se jer”, siger han. Der bliver stille og vi ser fodboldkampen igen. Fodboldkampen med Danmark mod Spanien endte 1-3 til Spanien og det er vi ikke glade for. Drengene tager hjem i lidt fuld tilstand, men det tænker jeg ikke over. Nu tænker jeg bare på Clara. Måske skal jeg se om jeg kan få mit vaskepulver igen, og så er der jo også god chance for at snakke med hende igen. Jeg går stille op til 2.sal og kigger på døren. Clara Haaning står der på skiltet. Jeg banker stille på døren, for vil jo nødig vække hele komplekset eller Clara, hvis hun nu sover. Døren går stille op, og Clara kigger op. ”Hej, du må undskylde at jeg ikke har afleveret vaskepulveret, men jeg var simpelthen for doven til det i dag”, siger hun træt. ”Det går nok, jeg har også to ben at gå på”, siger jeg med et smil og rækker ud efter vaskepulveret, som hun havde hentet, mens jeg snakkede. Jeg kigger på hende meget længe, og uden at opdage det, har jeg taget fat om hendes hånd i stedet for vaskepulveret. ”Hov, undskyld”, siger jeg og skynder mig at tage hånden til mig. Hun kiggede på mig. ”Skal du ikke ind og have en kop kaffe?”, spørger hun så, og jeg bliver meget overrasket over tilbuddet, men siger hurtigt ja. Hendes lejlighed er meget rodet, men det er jo klart, når hun lige er flyttet ind. Vi sidder stille i hendes stue, med en flyttekasse som bord. For at bryde stilheden spørger jeg så:” hvorfor er du egentlig flyttet hertil?”. ”Min ekskæreste opsøgte mig hele tiden, så der var ikke så meget andet at gøre, end at flytte, men det er jeg også glad for. Man skal jo opleve noget nyt” svarer hun. Vi snakker lidt om vores familie, barndom og mange andre ting. Pludselig kigger Clara på uret og siger:” klokken er da over 3!” meget overrasket. ”Jae, vi har da fået sludret en del”, siger jeg til hende med et smil. Vi afslutter vores snak, og jeg smutter ned i min lejlighed med mit vaskepulver.


Jeg vågner ved 9 tiden næste dag af larm ovenpå. Nå, så hun er allerede i gang igen, tænker jeg og beslutter mig at stå op. Jeg ser lidt tv mens jeg spiser morgenmad, men kan ikke høre noget i tv’et uden at skrue så meget op at jeg vækker hele komplekset, så jeg slukker tv’et og tager noget tøj på. Så går jeg op på 2.sal og banker på. Clara åbner døren, meget forpustet. ”Skal jeg hjælpe dig?”, spørger jeg, for skal alligevel ikke lave noget i dag. ”Gider du det? Mange tak!”, svarer hun meget glad. Hun er ved at stille hendes møbler på plads, men hun kan vist ikke bestemme sig, hvordan det skal stå. Jeg giver hende lidt idéer, og det ender med at vi får det sat nogenlunde på plads, uden for meget larm. Timerne flyver af sted, når man har det sjovt. Det er hyggeligt at snakke med hende. ”Nåe, hvad skal du så i aften?”, spørger jeg pludselig. ”Hmm, det ved jeg ikke. Men har du ikke lyst til at spise her hos mig?”. ”Hvorfor ikke? Jeg skal jo ikke rigtig lave noget”, svarer jeg. Vi bliver helt færdige og så smutter jeg ned til mig selv og går i bad. Jeg får gjort mig i stand og overvejer at smutte ned og købe blomster, men lader være, for så godt kender vi jo ikke hinanden at jeg kan tillade mig det. Oppe i hendes lejlighed, dufter der af god mad. Vi har en hyggelig aften sammen, men vi får vist drukket for meget vin.


Jeg vågner i min egen seng. Det larmer i mit køkken, og jeg går derud. ”Godmorgen”, siger en bekendt stemme. ”Hvad dælen laver du her? Og hvad er klokken?”, spørger jeg meget forbavset. ”Jeg har da sovet på sofaen. Klokken er 11”, siger Clara med et smil. Jeg husker ikke så meget af aftenen, men det går nok. Vi får det morgenmad, Clara har lavet. Og jeg må sige, hun er rigtig god til at lave mad. Vi er sammen igen næsten hele denne dag. Vi hygger os med vores tømmermænd og ser tv og meget andet.


Dagene og ugerne går, og Clara og jeg er faktisk sammen dagligt. Der har ikke været én dag, hvor jeg ikke har været oppe i hendes lejlighed og snakke med hende. Jeg har også præsenteret hende for Mads og Nicklas. Mads ser ud til at kunne lide hende utrolig meget, men der er intet med Nicklas. Han har også en kæreste. Men der var noget der ikke måtte ske i tirsdags. En mand kom med en taske op til Clara. De er meget sammen og jeg har ikke haft en ærlig chance til at snakke med hende uden at manden kommer. Så jeg har ikke snakket med hende i 5 dage nu. Jeg ved ikke om det er hendes kæreste, eller en god ven, eller hvad det er. Men jeg tror min chance er for lille nu. Så må jeg søge videre.


Jeg går i flere dage uden at snakke med Clara. Jeg hører dem tit oppe i lejligheden eller på vej ned af gangene, som regel grinende. Der er nu gået 14 dage, hvor jeg ikke har sagt ét eneste ord til hende. Jeg føler mig helt fortabt. Jeg har heller ikke snakket med Mads eller Nicklas i de dage, for de tror sikkert, at jeg er sammen med Clara. Men så sker det! Manden fra Clara’s lejlighed, har sin taske over skulderen, og går ud fra Clara’s lejlighed, alene! Jeg tænker bare mon det er forbi med dem to? Jeg bliver glad, for er helt sikker på at det er forbi.


Næste dag beslutter jeg mig at gå op til Clara. ”Hej Theis!”, siger hun og giver mig et knus. ”Nåe, er det forbi med jer to så?”, spørger jeg om, utrolig dumt. Hun kigger undrende på mig:” Hvad og hvem mener du?”. Jeg bliver stille og kigger ned i jorden. ”Jeg troede at ham manden, var din kæreste” svarer jeg stille og lidt genert. ”Theis? Det var min bror, der var på besøg!” svarer hun og griner til den store guldmedalje. Jeg kigger op, helt forbavset:” var det?”, og begynder stille og grine af mig selv. Vi står og griner i lidt tid, før Clara spørger:” skal du ikke med ind og have en øl?”. Jeg smiler til hende og nikker. Tænk at jeg kan være så dum at tro at det var hendes kæreste! Vi får snakket en hel del om hvad vi har lavet, mens vi ikke har snakket med hinanden. Lige pludselig kommer det ud af mig:” Jeg elsker dig”. Der bliver helt stille i stuen, og Clara kigger lidt alvorligt på mig:” mener du det?” med en lille glimt af lykke i hendes øjne. Jeg kigger smilende på hende og svarer:” Ja”. Hun læner sig over bordet og giver mig et kys på kinden. Jeg smiler mere end nogensinde! Og det synes jeg, at jeg har en god grund til, synes jeg. Vi slutter vores samtale over den lange stilhed, og jeg smutter op til mig selv. Endelig! Efter 4 måneder får jeg hende! Siger jeg stile til mig selv med et stort smil. Jeg går hen til vinduet, der hvor jeg stod, da jeg første gang så hende. Den dag glemmer jeg ikke.