Når hesten "græder" :-( {{forumTopicSubject}}

I går eftermiddags når jeg kom op i stalden, fik jeg et stort vrinsk af Tindur. Hans krop "falder sammen" og han står og hænger. Da jeg kommer over til ham står han "brækker" sig og foran ham lå der en dam med slim/bræk. Jeg trækker ham ind i stalden og ringer dyrlægen. Han har fået spiserørsforstoppelse I mens vi venter på dr.dyr står han og piber/græder og trækker sammen i smerter. Og der står man som hesteejer og intet kan gøre..Man er så magtesløs og må bare forsøge at massere hestens spiserør og give ham støtte til at holde smerterne ud. Han står og piber og piber. Hvorfor blev man ikke dyrlæge så jeg bare kunne gå ud i bilen og hjælpe ham med det samme... Endelig var hun der. Han fik noget for de værste smerter og så skulle slangen ned. Dette var Tindur ikke helt enig i. Efter lidt kamp var han så udmattet at han ikke kæmpede mere og vi fik slangen i og kunne begynde at rense ud. Til sidst fik vi det løs og Tindur var så taknemmelig og udmattet. Han blev sat i boks og måtte ikke spise på et par timer. Jeg kørte så hjem efter at have forsikret mig om at han var ok. Han "brækkede" sig over mig før jeg kørte..Men da havde jeg allerede blevet "dækket" til af "bræk" både i hår og øjne fra tidligere så det var lige meget så længe han var ok. Da jeg kom tilbage 1 time senere stod han og sparkede sig under maven..jeg så en flue og tænkte ikke mere over det og han fik sit "krybbefoder" (ølgær, gulrødder, hvidløg, æbler, lucerne, vitaminer og olie) Han spiste det. Så blev han ved at stå og sparke sig under maven, stå og kikke/bide i den og gå hvileløst rundt..Så forstod jeg hurtig at han havde kolik symptomer. Jeg ringede dr,dyr igen og Tindur begyndte at stå og "græde" igen... Dyrlægen var på vej til en syg hest i Odense som er 40 min væk..men hun skulle skynde sig alt hvad hun kunne.. Jeg ringet min søster for psykisk støtte..I mens jeg snakkede med hende, stod Tindur og græd..jeg kunne ikke holde det ud og sagde til min søster at nu tager jeg og gør som i gamle dage bare for at gøre et eller andet...Jeg la på og tog Tindur for vi skulle ud at gå.. Vi gik frem og tilbage, frem og tilbage med en grædende hest. Pludselig klappede den ene dør i. Tindur blev forskrækket og hoppede frem og tog nogle travskridt, vi gik nogle skridt videre. Han stoppede op og sked Yes det virkede..endelig lidt gang i maven.. Jeg gik lidt til med ham og han græd stadig. Efter nogle gange til op og ned af staldgangen kunne han ikke mere så jeg satte ham tilbage i boksen.. Der stod han og hang. Så pruttede han pludselig en ordentlig en. Han "sank" sammen i lettelse, og begyndte at spise af sin hø.. Jeg ringede dr.dyr og snakkede med hende hvor hun sagde at så var det fint, hun behøvede ikke at komme men at jeg skulle kikke til ham i nat. Så kl 01.30. kørte jeg op til min hest. Han stod og havde det fint og spiste. Nu er jeg på vej op til ham igen og regner med at vi klarede den.
Min hest når nok at blive 4 år I går var jeg ikke så sikker. Han har fødselsdag om 12 dage. Utrolig hvad det gør ved en at de bliver syge. Jeg føler vores forhold er meget stærkere nu. Men at stå magtesløs med en hest der "græder" har jeg aldrig oplevet. Jeg har set heste i smerte. Men Tindur er den første hest der nogensinde har "grædt" foran mig.

Mvh TT der er psykisk smadret lige nu.