{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.718 visninger | Oprettet:

Et år fri efter 9. klasse? {{forumTopicSubject}}

Hej alle:-)

Nu skal vi jo allesammen starte i skole igen snart.. Og her begynder jeg at blive nervøs. Jeg skal starte i et 10. klasses center i min by, og jeg glæder mig bestemt ikke. Folk der har mobbet mig op til 8. klasse (derefter tog jeg på efterskole som jeg så fandt ud af ikke var noget for mig, og derfor skal jeg ikke det igen) skal jeg nu se i øjnene igen, alle de værste. Jeg har i forvejen konstateret stress af lægen (og socialangst, som nok er min største byrde) og det er ret svært for mig at se det kommende år let for mig, ISÆR hvis jeg skal være i selskab med de her mennesker igen, som jeg jo skal. Jeg har ikke mulighed for at komme længere væk, så lad være med at foreslå det. Jeg kunne godt tænke mig et år fri fra skole - hvor jeg evt kan komme igang med noget selv - Jeg ved ikke hvad, jeg tegner meget, så måske få noget igang der (med forældres støtte selvfølgelig) og evt praktik eller arbejde. Er det muligt at tage fri fra skole? Det er 10 klasse ellers, og jeg er 16 år gammel.

Ingen dårlige kommentarer. Jeg har det i forvejen rigtigt svært ved at slå det her emne op. Og ja, man kan faktisk godt have det svært selvom man "kun" er 16.

Undskyld hvis emnet er lidt rodet, men håber det er nogenlunde forståeligt. Tak på forhånd.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Et år fri efter 9. klasse?
  • #2   1. aug 2014 Har du snakket med nogle af dem det sidste års tid? Måske de har forandret sig? Du har forandret dig?

    Skal du tage en 10'ende? Kan du ikke evt. tage en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse?


  • #3   1. aug 2014 Butikker som fakta og netto søger faktisk ofte ungarbejdere under 18 til fuldtid - her påkræves det "kun" en 9.klasses eksamen. Måske det er et forsøg værd at søge, hvis du har en af dem i nærheden - tror også andre "discount" butikker måske kan bruge dig :).. Er desværre bange for, at der ikke er så mange andre steder, at få arbejde i din alder smiley

  • #4   1. aug 2014 Hvad med at springe 10 klasse over, og så læse videre på en videregående uddannelse eller lignende? altså hvis du ved hvad du vil?
    Jeg var vildt skoletræt efter 9 klasse, og tog et sabbatår, hvor jeg arbejdede hos en berider... det var det ideelle for mig dengang smiley

    Håber du finder ro i dig selv og dine omgivelser, føler med dig smiley


  • #6   1. aug 2014 Ville sige at det kan gå to veje hvis du tager et år fri.
    1 du får det bedre. Bliver modigere og frisk på en ny start.
    2 Du går den vej de fleste gør. Længere ned i deprationen. Større socialangst. Og får det svært ved at komme igen.

    Kan godt forstå at tage et år fri, lyder som paradis, men tro mig, det hjælper jo ikke at isolere sig endnu mere.. Taler af personlig erfaring smiley
    Men det går jo også an på hvordan din situation er smiley

    Jeg har ALTID været utrolig isoleret og har meget svært at snakke med andre mennesker. Men da min faglige viden sagtens kunne række til et års pause (10/12-taller), besluttede jeg at det var tid til at uddanne mig selv, socialt.
    Jeg er blevet Au Pair i Tyskland, hvilket var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget! Ikke nok med, at jeg aldrig har været andre steder end Danmark, bor hos nogle jeg overhovedet ikke kende, så snakker de KUN tysk. Må sige det er noget af en udfordring!

    Allerede nu har jeg det meget bedre, fordi jeg har udfordret mig selv med noget der ikke kunne være, værre.

    Måske er det hvad du skulle prøve? smiley

    Ville sige at hvis din beslutning bliver pausen, så lad for guds skyld vær med bare at få et job! Det hjælper dig på ingen måde at sidde i kasse i et år.

    Jeg håber det hele var til at forstå, og at jeg har givet dig en smule mod! smiley
    Ps. Man kan sagtens tage 1 år fri. Det kaldes sabbatår, og de eneste der kan kræve, at du skal lave noget, er dine forældre. Ikke komunen, så ja, det er muligt smiley


  • #7   1. aug 2014 Kan desværre ikke overskue gymnasium pt med min diagnose ... plus, jeg ved slet ikke hvad jeg vil.

    Og desværre har de ikke ændret sig. Jeg har modtaget beskeder af hadefuld vis på min facebook.

    Angående arbejde i butikker, det kan jeg næsten heller ikke.. Jeg skal have plads til at være uden at føle mig presset, og det bliver jeg netop i butikker med mange mennesker.

    Ved bare slet ikke hvad jeg skal gøre..



  • #8   1. aug 2014 Blokér spaderne på face!
    Jeg arbejdede i Netto, og selvom det var en af mine største frygt, og at jeg græd dagen før første arbejdsdag, blev jeg også utrolig glad for det. Det er ikke så svært som man tror! smiley
    Faktisk så er den første månedstid sjov! smiley


  • #9   1. aug 2014 Folk finder jo vej ligemeget hvad, det er desværre ikke kun facebook.. smiley

    Det er virkelig svært for mig at omgås andre når jeg har det sådan som jeg har det. Jeg har flere gange prøvet at øve mig ved at gå rundt i butikker alene osv, men det ender altid ud i svimmelhed og nærmest angst anfald.


  • #10   1. aug 2014 Hov, Kaja, så ikke din forrige kommentar.
    kan man bare tage fri uden at få et større job? Allesteder hvor jeg har læst, har det været sådan at man skal ud og lave noget og så videre.


  • #11   1. aug 2014 Teknisk set ja, men nej du kan ikke ligge på sofaen i et år.
    Endten skal man bidrage til samfundet, eller også skal man være under "udvikling".
    Det kan være au pair, eller et mindre arbejde i stalden.

    Men igen, tænk nu endnu engang over det, inden du lukker dig ind i en boks i et helt år! smiley

    Du kunne starte i de små og få et staldpasser arbejde i din stald, eller i en fremmed? Der behøver du jo ikke at snakke med nogle, fordi det er bare dig og hestene smiley
    Hvis det går godt nok kan du jo så tage et skridt videre og arbejde i en brugs 2 dage om ugen smiley
    Der er jo næsten ingen i en brugs! smiley


  • #12   1. aug 2014
    En UU vejleder fra kommunen vil slå dig oven i hovedet hvis du bare ligger dig hjemme på sofaen. Jeg droppede vel ud af gymnasiet en fredag og en mandag fik jeg opkald fra en UU vejleder.

    Pænt irriterende type der ikke vidste særligt meget om noget.

    Jeg har selv været socialangst pga. mobning og det der fik mig udover det var at droppe angsten så og sige og hoppe ud i situationer. Det jeg var angst for var hvad andre mennesker på min alder tænkte - og dermed duede et arbejde i butik fint, da det mest var nogen over min alder og dermed var jeg ikke så bange for at de dømte mig, som jeg var for nogen på min egen alder ( 14-16 år ).

    Og faktisk så elsker jeg nu kundekontakt - jeg er så bare igang med anden uddannelse, men stadig med menneskekontakt; Social og sundhedshjælper.

    I en butik kan du også meget "passe dig selv" - sidder du ved kassen i Kvickly, Bilka e.l så er det typisk der du sidder hele dagen og er kun i kontakt med kunderne. Men i Netto, så kan man godt være lidt på gulvet og sætte vare på plads og samtidig også ind imellem være i kassen.
    Men man kan stadig være meget i sin egen klokke og passe sig selv, hvis man bare kan finde ud af at være serviceminded for kunderne og samarbejde med kollegaer om at sætte vare på plads e.l hvis der er travlt inden åbningstid.


  • #13   1. aug 2014 Nu har jeg godt nok hestene hjemme, men der ligger en rideklub ikke langt væk hvor en af vores ponyer er lånt ud til 2 piger. Kunne jeg i teorien få lov at få fri fra skole hvis jeg fik arbejde der?

  • #14   1. aug 2014
    Et eller andet skal du lave og du skal have en plan for fremtiden - der står uddannelse i panden på de UU vejledere :o).

    Det er lettest og snakke med en og hører hvad de mener mht til din psykiske tilstand taget i betragtning fx :o).


  • #15   1. aug 2014 snak med din mor smiley
    Hvis hun acceptere det, skal hun nok ordne det med komunen smiley
    Men ja, det mener jeg smiley

    Kender en fyr som tog et sabbatår, hvor han kun red på sin egen gård (uden arbejde) smiley


  • #16   1. aug 2014 Okay, tusind tak for jeres råd.. det betyder virkelig meget.

  • #17   1. aug 2014 Du kan sagten holde et år fri fra skole, og tage ud at arbejde fx.
    Så bliver det alligevel også nemmere når du skal videre og have en uddannelse, hvis du har noget erfaring smiley
    Tror også det ville sætte det hele lidt mere på plads:)


  • #19   1. aug 2014 Endnu en grund til at jeg er anonym på facebook. Men altså... det med social angst er altså svært, for - an på hvor slemt det er - er der ikke ret meget man kan. Jeg tror dog ikke, at det vil hjælpe at "tage et år fri", desværre smiley

  • #20   1. aug 2014 Det kunne nærmest være mig, der havde skrevet det der. Jeg står i præcis samme situation, og var også igennem det med efterskole, social angst, og mobning indtil 8. klasse (hvor jeg så droppede ud af skolen et år) Jeg kom så bare ind på en fantastisk special skole, som sådan en som dig, måske også kunne have stor glæde af? Jeg skal også på 10. klasses center efter sommerferien:S Hvor er det henne du skal gå?

  • #21   1. aug 2014 Jeg lider af angst og depression, og har derfor ikke været i skole igennem hele 8. klasse, og skal ikke i skole det meste af 9.
    Personligt anbefaler jeg dig ikke et helt år hjemme - Måske et halvt, men ikke et helt medmindre du finder dig en hobby eller et job, hvor der er andre mennesker.
    Min sociale angst fylder utrolig meget, og jeg kan ikke være sammen med flere mennesker af gangen, bare sådan uden videre medmindre jeg har en jeg er tryg ved, der kan gå med mig.
    Men én ting er sikkert. Jeg er ved at blive rablende gal af at gå hjemme hver evig eneste dag, fordi psykiatrien siger jeg ikke må lave noget.
    Det jeg er, er sygemeldt. Noget min forhenværende psykolog og psykiatrien har besluttet. Men gid jeg dog bare indimellem måtte lave noget socialt, SELV med min angst. smiley


  • #22   1. aug 2014 Jeg vil også sige, at du er nødt til at komme ud og prøve nogle grænser af. Du behøves ikke at komme helt ud af din comfort zone, men du er også nødt til at prøve at arbejde med din angst, og det kommer du jo i hvert fald ikke til, hvis du overhovedet ikke vil se andre mennesker. Hvis du ikke kan starte på gymnasium eller arbejde i en butik med mange mennesker, så er du nødt til at finde ud af hvad du kan lave. Jeg tror ikke, at det vil gavne din angst at tage et helt år hvor skemaet hedder "arbejde-hjem-sove" uden at se nogen mennesker - tværtimod tror jeg sagtens, at det kunne gå endnu mere ned ad bakke, hvis du helt isolerede dig.

    Jeg tror derimod det kunne gavne dig rigtig meget at få et arbejde, hvor du i hvert fald bare har lidt kundekontakt, så det ikke er hele tiden at du skal være social, men i mindre doser som stadig udfordrer dig og gør dig stærkere. Det er hårdt, men jeg tror bestemt også det ville være lærerigt smiley


Kommentér på:
Et år fri efter 9. klasse?

Annonce