Mareridtet som endte lykkeligt. Mareridtet som endte lykkeligt.

Jeg sidder her efter en hård torsdag/fredag nat, og har simpelthen bare brug for at komme ud med historien.

Jeg fik her for 3 måneder min nye pony hjem, han hed Bali. Han er en rigtig sød og dejlig pony, som jeg har rykket mig rigtigt meget med, i forhold til jeg er en ekstremt nervøs rytter. Jeg tør både galoppere på tur, springe 40 cm og ja galoppere uden sadel!

Han lagde sig i sidste uge ned inde i ridehuset to gange, men da han gabte begge gange tænkte jeg bare han var træt, og har onsdag og torsdag lagt ned ude på folden og rullet. I går da jeg skulle have undervisning i dressur, glædede jeg mig, og vi havde jo sprunget dagen før hvor han var frisk nok. Han gik dog mærkeligt på staldgangen, og jeg råbte til min mor som mugede ud '' Mor mor! Jeg tror der er noget galt med ham! Skynd dig! '' hun tænkte jo bare, jaja jeg muger altså ud. Hun så det så godt, og troede han var stok halt, men så lignede han en der skulle tisse, og han blev så lukket ind i boksen hvor han smed sig, og ville rulle. Efter noget tid fik nogen piger fra stalden ham op og han blev trukket rundt med inde i ridehuset..

Min mor ringede til dyrelægen som ville komme ind for en halv time. Hun tjekkede ham, og hun ville tro det ar tarmslyng men var jo ikke. Vi skulle så få ham ind til Højgård Hestehospital til observation, og vi fandt en trailer og bil, og kom så afsted. Dyrelægen derude tjekkede ham, og sagde hun ville ringe.

Senere ved 20 tiden sad vi i stalden, med nogen af dem der var kørt med ud på Højgård, og prøvede at få tankerne på noget andet og spiste pizza. Hun ringer og siger han var blevet vasket igennem tarmene og det kunne gå begge veje, men nu skulle hun vente på smertestillende var ude. Jeg var self positiv, og sagde til mig selv han ville klare den!

Kl 21.30 er vi lige kommet hjem, og dyrelægen ringer og siger det slet ikke går. Ponyen smider sig konstant og har virkelig ondt. Vi fik så 20 minutter, til at tage en beslutning i. Aflive eller operation.. Efter mig og min mor snakkede sammen, og fik ringet til min mormor besluttede vi os for at han skulle opereres..

Vi ventede så, og ringede til Højgård kl 2, hvor vi var meget nervøse for at hører hvordan det var gået. Det var dog gået godt, og han var på benene igen. Han havde taget det fint. Her i formiddags var mig og min mor så derude og han var træt, men frisk. Vi måtte strigle ham, og vi måtte godt gå udenfor og græsse med ham i 5 minutter og gå lidt med ham.

Jeg havde bare lige brug for at komme ud med min ''oplevelse''. Måske nogen der har prøvet det før?