da min verden brød sammen..!! {{forumTopicSubject}}

ikke mange kende rtil den føelse af frygt, vrede og sorg på samme tid. jeg opleve alle tre føelser på nødagtigt samme tidspunkt.

jeg kunne se bilen som var kilet sig fast under vores lastbil, så vi ikke kunne få rampen op, vi havde 4 heste på bilen, den end ekom ud af en side dør, men resten nægtede.

jeg følte det var et maraigt og håbede jeg snart ville vågne, men da ilden brød op igemmen lastbilens tag, løb det mig koldt ned af rykken, mit maraigtblev virkelighed det jeg trygtede mest skete.

jeg gik kold på stedet hverken græd eller var ked af det. ambulancen kom, 3 dyrlæger kom. efter alt ilden var slukket, kom de ind til de tre heste hvor den ene knabstrupper var gået i panik og måtte aflives på bilen.

de sidste to blev kølet ned længe så blev vi kørt på hospitalet for at blive tjekket for røgforgiftning.
så fik jeg afvide at de måtte aflive den ene af de to heste der kom ud af lastbilen,
da jeg fik afvide det var meny (den jeg red og havde haft med til stævnet) brød jeg sammen.

jeg vilel ikke trøstes, fik forfærtelige tanker om selvmor.
da vi skulle hjem første vi forbi der hvor vores lastbil var blevet kørt han, desvære lå de to døde heste ved siden af under en placening, og kunnekun se meny men det var osse slemt nok at kunne se min bedtse ven.

jeg elskede virkelig den hest over alt, selv om han var grim, havde gjordkrampe og var kryppebider betød hun mere end noget andet, jeg fik mod til springning igen spring... baner uden at trivle på jeg virkelig kunne.

vi kørte du til stald cassøe (der ride rvi ude det var deres hest)..
der havde nogle cassøe kørt den hest to de to der kom senest ud, dyrlægen var der, den havde fået røgforgiftning og bliver aldrig rideheste igen..
jeg kunne ikke se cassøe i øjenene, jeg følte mig som en forædder..
en morder de tanker og ord fløj rundt i hoved på mig.

minder strømmede igemmen mig, på så kort tid, jeg var kold, begyndte til pysolog, men jeg syndes ikke det hjalp det store, i starten hadede jeg mig selv mere og mere. følte hun ødelage mig liv.

i skolen støtted emine venner og venider mig, som aldrig før, men når jeg kom hjem og ud til cassøe red en anden pony for dem var det i stilhed, kunne ikke klare og tale med dem, de snakked emeget om ulykken og jeg måtte gå hver gang kunne ikke klare at høre om det da jeg på det tidspunkt mente det kun var min skyld.

jeg ved jo godt nu, at det ikke var min skyld, men stadigvæk i dag føler jeg at jeg havde en del af slykden..
skrev mange a4 sider på pc om min skyldføelse.
jeg har lidt meget under at svigte min bedste ven , hun var som en søter, noget særligt. har aldrig mødt en hest jeg har knyttet mig så meget til.

når jeg ser bål tændes vælter de mørke gange ind over som som et kvælende tæppe. jeg svigtede, hende ville bytte mit liv for hendes men ikke engeng gud kan gøre noget så stort. hun er stadigvæk om mig, hun passer på mig, støtter mig, hun er i luften, hendes sjæl, er der, jeg ved det lyder dumt og idiosk men jeg VED hun er omkring mig, jeg kan mæske hende.

min tro på hun er et sted derude er så stæk.
jeg elsker hende endnu, og hun vidste det.
lige meget om alle andre har glemt hende hodler jeg stadigvæk troen stært og ved jeg nok skal få hende tilbage om det skal være i min nye hest ved jeg endnu ikke. men hun kommer tilbage.

jeg mener på hendes vejne at hun over hoved ikke har nogen grund til tilgive mig, og et jeg har gjord nod hende svigtede hende hvor hun havde mest brug for tryghed og troen på at jeg var det for hende..

måske tro folt en hest er en hest, jeg har tiltro til alle de heste jeg rider, de betyder alle noget særligt, men ingen har nogen sinde været en meny om igen .ingen.
jeg ser billeder igen og igen men jeg græder afligevel ved den alle, og mindes den vareme sommer dag. hvor hun sprang bedre end nogen sinde.

jeg har stadigvæk en tyng samvitighed, efter alt det er skete de. 21 august 2005.
men det sidder stadigvæk meget dybt, ikke alle sår læges, mine minder forsvinder aldrig.
hendes øjne skindede og pelsen var flot bland, han havde fået klaippet øre og var flettet rigtig flot.
vi var begge klar til at vinde områdemesterskeberne, men det ende på en helt anden måde, hun midstede livet, og jeg er stadigvæk skyldig..

min meny 4-ever