Dansk essay, vil i læse det igennem? {{forumTopicSubject}}

Jeg har fået et essay for som hedder "Samtaler i mørket", hvor vi skal skrive om de tanker og samtaler vi har/gør os i mørket, og om de ting vi føler ved mørket

Så ville blive rigtig glad hvis i gad bruge et par minutter på at læse det, og skrive hvad i syne?

Tak på forhånd:)

3 Samtaler i mørket

Mørket kan symbolisere mange ting, døden, sorg, ulykke eller uhygge, men hvorfor symbolisere mørket lige netop disse ting? Kan det ikke også symbolisere hygge om et bål, glæden ved en fest?

For mig får mørket mig til at tænke og undre mig over mange ting her i vores verden, når jeg kigger op på stjernehimlen og tænker ”Er der mon liv der ude et sted, er der mere mellem himmel og jord end vi ved?”. Mørket får mange samtaler til at løbe gennem mit hoved, mange samtaler jeg har ført med mine venner, samtaler jeg nogen gange helst vil glemme.
Samtaler der får alle de uhyggelig ting ved mørket til at stå klart foran mig igen, de får mig til at tænke, om det virkelig er meningen at mørket skal være uhyggeligt, eller om det blot er noget vi har bildt os selv ind?

Når jeg går hen ad stien, og det eneste lys er fra månen selv, føler jeg at mange øjne kigger på mig og at mange følger efter mig, men hver gang jeg vender mig om for at kigge er der intet og jeg er alene igen, som jeg var før. ”Men er det blot min fantasi der løber af med mig eller er der faktisk nogen?” Det er nogle af de samtaler som mørket får mig til at tænke på når jeg går, men hvor går jeg egentlig hen? Jeg ved det ikke, men jeg bliver ved med at gå og gå, jeg går bare rundt i ring og tænker på alle de ting ved mørket jeg kender så godt, alt det, med at alt det uhyggelige kun sker om natten når alt er opslugt i mørket og der intet lys er, når alt bare er væk og det eneste der er tilbage er de ord og sætninger du aldrig fik sagt.

Mørket er blot et fænomen, men hvorfor er det så at vi er så bange for det? Hvad er det der gør at vi finder alle de uhyggelige tanker og drømme frem når vi tænker på mørket? Hvorfor er det at vi ikke tænker på alt det gode som mørket også bringer, det at sidde rundt om bålet om sommeren og fortælle historier, det at sidde og kigge på stjernerne på himlen, det er der jo intet uhyggeligt ved, så hvorfor forbinder vi mørket med uhygge? Hvorfor tænker vi ikke på alt det uhyggelige der er, når lyset er der, føler vi os trykke i lyset eller er det blot fordi vi altid har lært at mørket er der, hvor alt det uhyggelige kommer til live?
Når vi ligger under dynen om natten føler vi os trykke, men hvorfor, mørket er der jo stadig, det er ikke væk bare fordi vi har dynen omkring men alligevel er der en form for tryghed når vi ligger der og kigger ud i mørket, det er som om mørket ikke kan rører os nå vi blot har dynen omkring os, men kan det ikke stadig det, når du falder i søvn kommer drømmene jo stadig selv om du har dynen om dig, der er stadig de uhyggelige tanker der er blot gemt væk, men hvor langt væk? Er de ikke lige ved overfladen, kan vi ikke nemt finde dem frem?

Det er blot nogle af de tanker jeg gør mig når jeg tænker på mørket og alle de samtaler som mørket bringer.

Så hvad er det egentligt ved mørket vi er så bange for, er det mon os selv og de ting vi ikke ved om os, eller er det alt det som vi ikke ved om mørket, alt det vi ikke om befinder sig der, i mørket?