Fanfiction 2 - @BellaVinter {{forumTopicSubject}}

Her er så 2'eren til den fanfiction jeg skrev for nogle måneder siden, som nogen var helt vild med.
Jeg kan blandt andet huske at Nico var nærmest besat xD

Den hedder The Day Goes By, og bliver nogenlunde ligeså lang som Break Of The Dawn. Den handler om Booboo Stewart (Seth Clearwater)

Kapitel 1
Opmærksomhed!

Endnu en hård dag på Breaking Dawn sættet. Eller, måske ikke for mig, for jeg stod jo bare og så på, men i hvert fald for Booboo. Min kæreste. Selvom der er gået over en måned, kan jeg ikke vænne mig til det. At jeg er kæreste med en filmstjerne. Det er simpelthen bare forkert.
Ikke fordi jeg ikke er ALT for vild med ham. Jo for fanden om jeg er… Men jeg er bare ikke typen der holder af opmærksomhed. Eller mange mennesker. Og da slet ikke mange mennesker, der alle sammen giver mig opmærksomhed…
“Er du klar til at gå skat?” spurgte han, ude fra badeværelset. Vi boede på samme hotel, på samme værelse, og hvis min mor vidste det, ville hun blive virkelig paranoid. Og NEJ, der skete IKKE noget.
Vi skulle til en eller anden mode event, som jeg egentlig ikke interesserede mig særligt for. Ikke fordi at Booboo gjorde det, men hans agent syntes at han skulle komme, og han syntes lige så at jeg skulle med, for alle skulle vide hvem Booboos kæreste var.
Jubii… Mærk sarkasmen. Det er bare slet ikke min stil at folk skal kende specielt meget til mig. Jeg skal virkelig være tæt på folk, før de overhovedet kender min sande personlighed. Og pludselig skal hele verden kende mig. Den rigtige mig… Et ord: Stress!
Men det er prisen for at date en stjerne, og jeg vil ikke give slip på Booboo for noget. Ikke for noget som helst.
“Ja, jeg er der næsten!” råbte jeg tilbage.
Jeg trak i en eller anden mørkerød kjole fra Versace, som jeg egentlig var fuldstændig ligeglad med, og finpudsede min make-up lidt. Overdriv eyelineren lidt, havde Kristen sagt, sidst vi havde snakket.
Nårh ja, endnu en vild del af mit nye liv. Alle de mennesker der er med i mine yndlingsfilm, har altid virket uvirkelige. Ikke-eksisterende.
Og pludselig kender jeg dem alle sammen. Og de er faktisk skide søde. Ashley Greene skulle også med til den der event, og det skulle nok blive hyggeligt. Hun havde nærmest, sammen med Kristen, leget barnepige for mig siden jeg kom. Vist mig rundt, forklaret mig en masse ting, og i det hele taget sørget for at jeg ikke kom galt af sted.
Og det har de nu klaret meget godt, for har jeg på intet tidspunkt været i problemer på nogen måde.
Og så var det at Ashley kom og bankede på.
“ Hey mennesker? Er i ikke snart klar?” råbte hun gennem døren.
“Jo, bare kom ind,” svarede jeg, i mens jeg lagde det sidste strøg af mascara.
“Wow! Du er da virkelig klar til galla, hva’? Hvem har skaffet dig den kjole?” spurgte hun.
“Ja, det aner jeg virkelig ikke, den kom ligesom bare med posten. Og det er da meget fed, men du ved at jeg foretrækker mine jeans…” mumlede jeg.
“Ja, det ved jeg. Har du for resten set din kæreste. Han ser skide godt ud,” lo hun. Jeg havde slet ikke bemærket at han var kommet ud, men hun havde ret. Han så fandme godt ud. Skræmmende godt!
“Er vi klar til at gå, piger?” spurgte han.
“Ja, det regner jeg da med. Er vi ikke det Bella?” sagde Ashley, og jeg nikkede. Det stod usagt imellem os, at jeg bare skulle slappe af. Tage det roligt. Ashley vidste lige så godt som Booboo at jeg hader opmærksomhed.
“Ja, vi er klar,” sukkede jeg, og tog Booboo i hånden. Ashley tog min anden hånd, og gav den et klem. Og så forlod vi hotelværelset, fortsatte hen til elevatoren, og tog den ned i lobbyen. Der var usædvanligt tom. Det var som alle var et eller andet sted henne. Faktisk en lille smule skræmmende.
Men vi ignorerede det, og skyndte os igennem dørene, og ud i den friske luft. Og lige ind i en sort limousine med tonede ruder.
“Så er vi på vej,” mumlede Booboo, og tog lidt fastere om min hånd.
Egentlig var der ikke så langt. Vi var der ti minutter senere. Ikke at jeg havde nogen idé om hvor vi var, men det er altså heller ikke nemt at finde rundt i USA, sammenlignet med lille Danmark.
“Og så begynder det,” sagde Ashley og smilede til mig. Og om det gjorde.
Hun åbnede døren til limousinen, og blitzlysene blændede mig.

Skriv hvad i synes