{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.102 visninger | Oprettet:

Fanfiction - Booboo Stewart :D {{forumTopicSubject}}

Hej folk! smiley
Nu fik jeg endelig for alvor startet min fanfiction, til novelle konkurrencen jeg deltager i.
Og her kommer første kapitel så xD

Break Of The Dawn

Kapitel 1.
Formørkelse. Og så lysner alting.

“Slap nu af Isabella,” sagde min mor. Hun forstod slet ikke hvorfor jeg var så meget oppe og køre. Jeg kunne bare ikke forstå hvorfor det ikke bare sagde sig selv?
For det første: Eclipse var endelig kommet, og jeg skulle selvfølgelig se den på forpremiere!
Men det var jo ikke det vigtige. Det var fedt, overfedt, men der var noget federe.
Jeg skulle se den i Cinemaxx, hvor Booboo Stewart ville komme! Oh My God!
“Som om jeg kan slappe af!” hvinede jeg.
Jeg havde lige taget mine elskede sorte jeans med sølvdetaljer på, og min dejlige nude tank top.
“Prøv nu bare. Det er surt Maja ikke kan komme med,” sagde min mor.
Det fik mig til at falde lidt ned igen.
“Ja.. Jeg glæder mig til at se hende om et par uger,” sagde jeg. Maja var min bedste veninde, men hun boede også i den anden ende af landet, og vi kunne kun se hinanden i ferierne. Heldigvis var sommerferien lige om hjørnet.
“Det kan jeg godt forstå. Nå, få du noget make-up på, og se at komme af sted,” sagde min mor, og forlod rummet.
Jeg lagde bare min sædvanlige make-up. En lille bitte smile pudder, bare til at udjævne nogle røde mærker. Og så noget eyeliner, og en del mascara, dog ikke for meget.
Og så skulle jeg ellers ud af døren.
Vi var jo i slutningen af juni, så jeg behøvede heldigvis ikke overtøj. Jeg kan virkelig ikke fordrage jakker. De har det med aldrig at klæde mig! Og man vil gerne bare se nogenlunde ud, når man skal møde en stjerne fra sine yndlings film.
Jeg fandt mine elskede, men dog sjældent brugte sorte stiletter frem, og smuttede i dem. Faktisk synes jeg høje hæle er mere behagelige end flade sko, selvom det lyder underligt.
De her var en form for gladiatorsandaler, med læderremme tværs over foden, med en halv centimeters mellemrum. Mine aller fedeste sko!
Og så skulle man ellers op til bussen.
Jeg tog bus 30 ud til Fisketorvet, og var der en halv time før Booboo ville komme. Der var alt for mange mennesker allerede.
Jeg købte en cola, og gik hen i et hjørne for at trække vejret. Jeg har aldrig været særlig god til det med store grupper mennesker. Og da slet ikke fremmede.
Jeg stillede mig i hjørnet, ved siden af en dør til baglokalet. Eller måske mere op af den.
Men jeg var så sikker på at den åbnede ud af, at jeg godt turde stå der. Så kunne jeg jo bare flytte mig, hvis nogen skulle ud.
Der tog jeg så fejl. Nogen tog fat i døren, og jeg skulle lige til at flytte mig, da den åbnede. Indad…
Jeg faldt bagover ind i en mørk gang, kun oplyst af nogle få lamper på væggene.
Og over mig stod en mørk, men underligt bekendt skikkelse.
“Undskyld, undskyld!” sagde skikkelsen, nærmest panisk.
“Det er okay, det var mig der var klodset,” mumlede jeg.
Skikkelsen rakte mig en hånd, og jeg tog den. Alle lamperne hang bagved ham, så hans ansigt henlå i mørke.
Da han trak mig op behøvede jeg slet ikke hjælpe. Gal han var stærk!
“Tak,” mumlede jeg genert, og famlede efter dørhåndtaget.
“Hey vent lige!” sagde han, og greb min arm. “Hvem er du?”
“Isabella. Jeg hedder Isabella.” sagde jeg bare, efterhånden desperat efter at komme ud og få noget luft.
“Booboo,” sagde han med et smil. Han tænder stod i stærk kontrast til hans hud, trods mørket.
Han vendte sig om og gik ned af gangen. Og det var sgu rigtigt. Han var Booboo Stewart. Og jeg stod mundlam tilbage, og prøvede at regne ud hvordan fanden det var sket.
Jeg fandt endelig dørhåndtaget og skyndte mig ud og gemme mig i et hjørne. Et andet hjørne denne gang!
Tiden gik hurtigt imens jeg gennemgik scenariet i tankerne, og endelig blev det tid til filmen. Trods at jeg var rystet kunne jeg ikke lade være med at hoppe på stedet på vej ind i salen. Heldigvis var jeg ikke den eneste der gjorde det.
Det første der kom var en særlig hilsen til alle der så den på premiere og forpremiere, fra Kristen Stewart og Taylor Lautner. Alle skreg, også mig selv.
Filmen begyndte, og jeg var tryllebundet.
Alle (inklusive mig selv, tror jeg) skreg igen da Taylor Lautner dukkede frem som Jacob. Han var også ret lækker. Dog har jeg selv altid bedst kunnet lide Robert. Måske er jeg alene om det, men jeg tvivler stærkt. Edward er jo også bare dejlig. Jacob kan virkelig være en idiot nogen gange. Jeg ved godt at det er fordi han elsker Bella og alt det der, men han kan virkelig være en arrogant stodder når han vil.
Men som sagt, filmen var fantastisk.
Hele vejen i gennem var jeg fængslet (ikke en overraskelse) og den efterlod mig åndeløs, kun ventende på fjerde og sidste film i rækken, nemlig Breaking Dawn.
Efter filmen kunne man jo møde Booboo.
Før havde jeg glædet mig så meget at jeg næsten ikke kunne vente, nu ville jeg bare grave mig ned, det første det bedste sted. Alt for at undgå at han genkendte mig, det ville være så pinligt! Og alle lamperne havde jo vendt mod mig, derinde…
Men samtidig skyldte jeg lidt mig selv den her oplevelse, så jeg stillede mig i en kø fuld af skrigende piger, og ventede på at det blev min tur.
Da køen endelig nåede til mig, var der næsten ikke flere tilbage. Der stod én pige bag mig. De fleste andre var taget hjem omkring midnat.
Efterhånden en halv time siden.
“Hey,” sagde han, i mens han kiggede på sin telefon.
“Hej,” svarede jeg, og ønskede så inderligt at han ikke ville genkende mig.
Men held har nu engang aldrig særlig godt kunnet lide mig…
“Hey, var det ikke dig, deromme i baglokalet?” spurgte han, en smule forvirret. Men han smilede stadig sit ultra-nuttede smil.
“Jo, jo det var mig,” svarede jeg, og kunne mærke at jeg rødmede.
“Godt du er her, jeg var bange for at jeg havde skræmt dig væk. Du tabte den her,” sagde han, og rakte mig en kæde.
MIN kæde.
Med MIN medaljon.
Den er mellemstor, af sølv, og hjerteformet. Jeg har den sjældent på, men på den anden side går jeg aldrig ud uden. Aldrig nogensinde.
I den ligger to billeder, foldet sammen til bittesmå stykker papir. Det ene er af mig og Maja, i en forlystelse i Djurs Sommerland.
Det andet er af min gamle pony Soulmate.
Jeg tog i mod den, uden at vide hvad jeg skulle sige, udover: “Tak.”
“Så lidt. Jeg kan jo ikke bare stjæle den. Og bare rolig, jeg har ikke kigget i den. Hvad er der for resten i? Altså hvis jeg må vide det. Et billede af dig og din kæreste?” spurgte han med dét smil.
“Nej… bare et billede af mig og min bedste veninde,” svarede jeg smilende
Jeg undlader for det meste det med hesten. De færreste forstår hvorfor jeg beholder et, et år gammelt billede af en hest, jeg sandsynligvis aldrig ser igen, i mit dyrebareste eje.
“Det giver mening,” svarede han.
Pigen der havde stået bag mig, var gået.
“Jeg tror de lukker nu,” sagde han.
“Ja okay,” sagde jeg nedtrykt. Jeg ville gerne have lært ham lidt bedre at kende. Det overraskede mig hvor afslappet jeg følte mig i hans selskab. Helt som mig selv. Helt som det skulle være.
“Men… Kan jeg ikke få dit nummer? Jeg er i Danmark et par dage, og det kunne være fedt at lære dig at kende. Hvis du altså vil…” mumlede han usikkert. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan verdensberømte drenge kan være usikre. Men det er nok bare mig…
“Ja det… Det kunne være fedt,” smilede jeg. “Mit nummer er 25153678.”
Han kodede nummeret ind som jeg sagde det, og kiggede så op.
“Fedt, jeg skriver til dig om lidt,” smilede han. “Men nu bliver jeg virkelig nødt til at gå.”
Jeg skulle lige til at vende mig om for at gå, da han trak mig ind i et knus. Det overraskede mig meget, men gjorde også et stort indtryk på mig.
Jeg syntes virkelig godt om ham indtil videre.


Ja, det var så det ;D
Jeg undskylder for eventuelle stavefejl, jeg skriver bedst klokken 2 om natten, så... xD


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fanfiction - Booboo Stewart :D
  • #2   24. mar 2011 Store ord! xD

  • #4   24. mar 2011 mere mere MEEEEEERE!!!

  • #5   24. mar 2011 OMG fed andeledes historie
    mere mere


  • #6   24. mar 2011 Katrine: Det kan (og skal) diskuteres smiley
    Nico: Jajaja, det kommer! smiley
    TEAM DEKO GODT: Tak smiley Det kommer smiley


  • #8   24. mar 2011 Joo! Anti-hahah! smiley

  • #10   25. mar 2011 smiley xD

  • #11   25. mar 2011 Mere :D!. Hvor er den bare mega god :D!!!!
    Vil ha hele historien smiley


  • #12   25. mar 2011 Har du fået skrevet mere smiley

  • #13   25. mar 2011 * Team stevens* CVC* Jeg er i gang! smiley

    Nico: Ehm ja.. Freak smiley Men lægger det først ind lidt senere, for det er ikke et helt kapitel ;D


  • #14   25. mar 2011 kun lidt smiley

  • #15   25. mar 2011 Hey, hvorfor sagde du ikke du havde det sidste?! smiley
    Men du er bare genial smukkeste Bella!<3
    - MERE MERE MERE! smiley


  • #16   25. mar 2011 Team mig! smiley Ehm.. Ja, fordi du ikke var på! Klokken 2 i går nat :p<3 Men godt du har læst den miin pige! Du skriver bare når du skal have det jeg har af kapitel 2 ikke? Hvis du når det inden jeg lægger det ind! xD<3
    Den der genial-kommentar.. Den overser jeg lige! -.-'


  • #17   26. mar 2011 SÅ! Kom der endelig mere! Klokken 2:35... Se, jeg er for længe oppe! Ö

    Here it comes!

    Kapitel 2.
    SMS-beskeder, og et cafébesøg

    Da jeg kom hjem den aften, havde jeg allerede en lang række beskeder fra Booboo. Jeg fortalte ikke min mor noget, hun ville bare flippe ud.
    Men jeg var virkelig bare lykkelig.
    Han virkede sjov, men også super venlig, og som en man kunne stole på. På den anden side… Man ved jo aldrig med en skuespiller…
    Jeg gik direkte i seng, men kun fordi min mor bad mig om det. Jeg blev ved med at skrive med Booboo til klokken halv 4, da vi omsider blev enige om at det måske var på tide at lægge sig til at sove, hvis vi skulle ses i morgen.
    Og det skulle vi.

    “Mor, jeg går en tur,” råbte jeg, og skyndte mig ud af døren.
    Jeg havde stadig ikke fortalt hende om Booboo, så derfor kunne jeg heller ikke rigtig fortælle hende at det var ham jeg skulle mødes med.
    I dag havde jeg lidt mere afslappet tøj på.
    Mørke denimshorts, sneakers, og en løs, hvid tanktop. Det så faktisk okay ud, hvis jeg selv skal sige det.
    Vi havde aftalt at mødes inde i København, på en meget eksklusiv café, der hed Victor. Plat navn, right?
    Men altså. Han havde fået ryddet caféen i mellem klokken 13:00 og 14:30. Du må virkelig ikke spørge hvordan , jeg aner det helt ærligt ikke! Det er vel bare sådan noget kendte mennesker kan, går jeg ud fra.
    “Hej Isabella!” råbte Booboo, og vinkede, da jeg trådte ind på caféen.
    Jeg gik stille og roligt hen til bordet, selvom jeg var helt utroligt nervøs.
    Hjertet sad oppe i halsen på mig, og jeg havde ekstremt svært ved at få vejret.
    “Hej Booboo,” sagde jeg, da jeg kom derhen. Det er sgu synd for ham med det navn. Han må da være blevet mobbet i skolen?
    Jeg satte mig ned overfor ham, og da jeg kiggede ham i øjnene slappede jeg med et af. Bare sådan, “puf…” og al anspændtheden forsvandt.
    Det lyder plat, det ved jeg godt, men det var altså sådan det var, tro det eller ej.
    “Hvad vil du have?” spurgte han.
    “Jeg aner ikke hvad man kan få her, så hvad med at du bare bestiller noget, og så stoler jeg på at du har en okay smag indenfor mad?” foreslog jeg.
    Sandheden er at jeg virkelig ikke er kræsen, så jeg havde intet i mod at tage chancen, og lade ham bestille for mig.
    “Ehm.. Hvad så med.. En clubsandwich og en cola?” spurgte han usikkert. Jeg kunne godt lide at se stjernen på dybt, omkring hans selvtillid. Det er bare en lille smule selvbekræftende.
    “Det lyder fint,” sagde jeg, med mit mest imødekommende smil. Han behøvede jeg ikke ligefrem at blive kvalt i usikkerhed.
    Han bestilte, og mens vi ventede på maden snakkede vi.
    Vi snakkede om alt, lige fra hans karriere, til min skolegang. (Hans karriere var klart det mest interessante!) og vores hobbyer udover det.
    Jeg fortalte ham at jeg holdte meget af at skrive historier, og at ride, og red på en dejlig pony der hed Martell. Han fortalte til gengæld mig at han dyrkede kampsport, og at han som yngre havde spillet i en band der hed Echoes Of Angels, og havde turneret med hans søstre. Interessant…
    Da maden så endelig kom, gad vi næsten ikke spise den, så fordybet var vi i en diskussion om hvem Bella BURDE vælge. Jake eller Edward.
    Jeg stemte selvfølgelig på Edward, men Booboo var ikke enig, og det gjorde at vi virkelig argumenterede for vores sag.
    “Jamen, Taylor ser sgu da klart bedst ud!” sagde han.
    “Nu er det jo ikke kun udseendet det handler om. Selvom jeg slet ikke er enig. Rob er bare dejlig!” hvinede jeg.
    “Jaja,” mumlede han, vidst ikke særlig overbevist, men løbet tør for argumenter. Jeg har bare altid godt kunnet lide idéen om uendelig kærlighed, ja undskyld mig. Og så må det jo være Bella&Edward forever, ellers holder den ikke rigtig. Og hvis Bella og Edward ikke bliver gift, bliver Nessie jo heller ikke født, og så står Jacob jo uden sin prægning. Og det kan vi jo ikke have, vel?
    “Den her sandwich smager altså godt,” sagde han, med munden fuld. Det lød lidt mere som: “Den her dandwich smager altdå gorg.”
    “Hvad?” spurgte jeg for at drille ham. “Jeg kan ikke forstå hvad du siger.”
    Han lo. Heldigvis havde han sunket sin mad.
    Han havde virkelig den dejligste latter… Åh nej.. Første tegn på forelskelse, er helt spontant at finde dejlige ting ved en fyr. Og jeg måtte virkelig ikke forelske mig i ham. Han boede i USA for god sake! Og var skuespiller! Endnu mere for god sake!
    “Haha, hvor er du morsom,” sagde han ironisk.
    “Ja da! Alt ved mig er fantastisk,” svarede jeg, endnu mere ironisk.
    “Ja, det er der vidst ingen tvivl om,” sagde han pludselig seriøs, og smilede nervøst.
    Jeg prøvede at smile til ham, men det var ikke nemt. Jeg var alt, alt for overrumplet til at se upåvirket ud.
    “Men… ehm… Vi må nok hellere gå nu… Klokken er 14:30, og jeg vil helst ikke overfaldes af fans…” mumlede han.
    “Nej, det vil jeg faktisk heller ikke,” svarede jeg med et smil.
    Som sagt har jeg altid hadet store grupper af mennesker, specielt folk jeg ikke kender. Og opmærksomhed er endnu værre!
    “Men, hvad med at jeg tager min hætte meget langt ned i ansigtet, og så går vi lidt og snakker?” spurgte han.
    “Det kan vi godt,” smilede jeg.
    Vi gik ud af caféen, hvor der så småt var begyndt at komme mennesker.
    “Må jeg stille dig nogle spørgsmål?” spurgte han.
    “Ja, altså… Det kommer an på hvilke, men så længe det ikke er noget alt for pinligt er det fint,” svarede jeg.
    “Okay… Hvad er din yndlingsfilm?” startede han.
    “Ehm.. Der er fire. Twilight, New Moon, Eclipse og Remember Me,” svarede jeg sikkert. Nemt spørgsmål.
    “Haha, klart! Pattinson filmene,” lo han.
    “Hey! Twilight er ikke ‘’Pattinson film’’ det ved du selv! Og Remember Me ville være god med næsten alle skuespillere. Den er bare uhyggeligt god med Rob,” forsvarede jeg mig. Og min stolthed. Og Rob.
    “Jaja, så siger vi det. Yndlingsbog?” fortsatte han.
    “Daggry og Vandrende Sjæle.” Det her var nok det nemmeste spørgsmål han kunne stille. Mine elskede gudebøger.
    “Ja okay, sikke en overraskelse. Så jeg går ud fra at din yndlingsforfatter er Stephenie Meyer?” spurgte han.
    “Ja! Hun styrer for vildt!” grinede jeg.
    “Godt.. Yndlingsfarve?”
    “Rød, sort og hvid,” sagde jeg. Nogle meget kedelige farver, det ved jeg… Eller ikke rød. Men sort og hvid er faktisk, teknisk set slet ikke farver.
    “Interessant… Vampyrfreak!” Udbrød han.
    “Ja, det kan vi godt kalde det. Det passer vidst meget godt,” smilede jeg. Efterhånden kunne jeg ikke lade være med at smule. Han var virkelig sød, og virkelig nem at snakke med.
    “Jeg er vidst nødt til at smutte nu,” mumlede han trist.
    “Ej det var ærgerligt… Hvor længe er du i Danmark endnu?” spurgte jeg ivrigt.
    “Jeg rejser om en uge. Jeg skal i gang med optagelserne til Breaking Dawn.”
    “Altså, egentlig synes jeg at det er skide irriterende at du rejser, for jeg vil rigtig gerne lære dig bedre at kende, men når det er for Breaking Dawn… Kan jeg lide i al evighed,” sagde jeg.
    “Ja, det kan du vel…” mumlede han med et smil. “Nå men, vi skrives, ikke?”
    “Jo da!” sagde jeg, som om det var det mest indlysende i verden. Før vi skiltes ved mit busstoppested gav han mig et kram og, Oh My God, et kys på kinden!
    Ihh! Hvor kunne jeg dog godt lide den fyr!
    “Vi ses,” smilede han, og vinkede til mig mens han gik.
    “Vi ses,” sagde jeg bare, men jeg er ret sikker på at jeg smilede i hele fjæset.
    Da han var ude af syne fiskede jeg min mobil op, og fandt Majas nummer.
    “Så ring dog lidt hurtigere!” stønnede jeg.
    “Hej, det er Maja,” sagde en velkendt stemme.

    Og ja, der er fejl, whatever, den er skrevet klokken 2 om natten smiley


  • #18   26. mar 2011 Super fedt mere mere
    de er alså nød til at ses igen inden han rejser hjem det er så sødt smiley


  • #19   26. mar 2011 Team mig!
    Du er stadig genila xD
    Og elsket<3



  • #20   26. mar 2011 * *TEAM DEKO GODT* *
    Det gør du nok.. Måske smiley

    Team mig!
    Det siger vi bare.. -.- det er ekstremt irriterende, sådan noget! xD Ros, altså :p<3
    Men jeg elsker også dig skat, og alt det der ;D


  • #21   26. mar 2011 Mere mere. Jeg lider jo ligefrem når der ikke er mere historie :o. xD.


  • #22   26. mar 2011 * Team stevens* CVC *
    Se det er creepy! Ö
    Men der kommer snart mere! xD Hvis jeg kan tage mig sammen til at skrive i dag! smiley


  • #23   26. mar 2011 Det kan du godt ^^ :D<3

  • #24   26. mar 2011 GUYS! It's not that amazing! Ö

  • #25   26. mar 2011 Yes it is!<3

  • #26   26. mar 2011 Not at all! xD

  • #27   26. mar 2011 Allways! smiley

  • #28   26. mar 2011 oh nooo you are so wrong about it, it`s super amazing smiley

    kom så skriv skriv skriiiv.. . . .


  • #29   26. mar 2011 Underlige mennesker... Det er meningen at i skal give mig ret her! smiley
    Specielt dig Sara! Du er min 4. bedste veninde, eller noget! Ö<3


  • #30   26. mar 2011 Ja jeg er!
    Og netopd derfor giver jeg dig ikke ret xD


  • #31   26. mar 2011 Det er ondt! Ö<3

  • #32   26. mar 2011 Learn o live with it! :D<3

  • #33   26. mar 2011 True.. 'Cuz you'll never change... -.-<3
    But, love you anyway! ;*


  • #34   26. mar 2011 Not in that way (;
    ILM!<3
    - og sovs nu smiley


  • #35   26. mar 2011 nej skriv nu

  • #36   26. mar 2011 Sovs betyder ses! smiley
    - NEJ SARA!! Ö Nu har jeg ikke lyst til at skrive mere.. -.-'


  • #37   27. mar 2011 smiley
    - hvis du ikke gør!


  • #38   27. mar 2011 DU ER OND! xD

  • #39   27. mar 2011 mere mere MEEERE!! smiley

  • #40   27. mar 2011 . Nico *elsker og savner Chilli* .
    Det kommer! Ö


  • #41   29. mar 2011 Haaah! Fortæl mig noget jeg ikke ved! :D<3

  • #42   29. mar 2011 hvornår får vi mere? er begyndt at få abstinenser xD

  • #43   29. mar 2011 Ihh!!! Onde, stressende mennesker! Ö
    Men jeg skriver videre nu! :xD


  • #44   29. mar 2011 uhh det var godt var lige ved at gå mentalt ned


  • #45   29. mar 2011 STRES!!! Ö

  • #46   30. mar 2011 Til gengæld synes jeg selv at jeg har været DYGTIG! For jeg har nemmerlig skrevet hele TO kapitler her i nat! xD
    Og nu er klokken så tyve minutter i 3, så jeg vil lægge dem ind, og gå i seng! xD


  • #47   30. mar 2011 Kapitel 3.
    Du gætter ALDRIG hvem jeg er begyndt at se!!

    “HEJ!” råbte jeg ind i røret.
    “Bella?” spurgte Maja.
    “Ja, det er mig! Hvem skulle det ellers være? Du kender jo kun mig der ringer fra hemmeligt nummer ikke? Lortetelefon..” sagde jeg.
    “Nej, Lea gør det også nu… Så nu ved jeg bare at det enten er dig eller Lea!”
    “Ja okay! Men jeg er altså ikke Lea!” pointerede jeg.
    “Nej, det ved jeg jo så nu,” lo Maja. “Men hvorfor ringer du?”
    “Fordi! Må en pige nu ikke ringe til sin aller bedste veninde, der bor i den anden ende af landet, uden at der nødvendigvis er noget vigtigt at fortælle?” drillede jeg.
    “Jeg kender dig. Når du snakker sådan der, ER DER noget vigtigt at fortælle!” svarede Maja igen.
    “Hvordan snakker jeg?” spurgte jeg med et grin. Majas evne til altid at få mig til at fokusere på noget andet, er og bliver utrolig.
    “Du er glad. Nærmest hyper,” grinede hun.
    “Ja okay, men vil du ikke vide hvorfor jeg er; glad, nærmest hyper;?” spurgte jeg. Selvfølgelig skulle min bedste veninde være den første til at vide det.
    “Jo… Hvad er det så?” spurgte hun ivrigt.
    “Altså… Du gætter ALDRIG hvem jeg er begyndt at se!!” hvinede jeg.
    “Nej, det gør jeg nok ikke, men hvem er det så?” Hun havde ingen idé. Hun tænkte sikkert at det bare var ‘’en eller anden’’.
    Men Booboo er er alt andet end ‘’en eller anden’’ specielt for en Twilight fan. Og det er jo præcis hvad Maja er…
    “Altså, du ved jo godt at jeg var til Eclipse premiere i går…” mumlede jeg.
    “Ja, det var jeg også… De film bliver bedre og bedre. Det er ikke til at tro!” hvinede hun.
    “Nej, det vil jeg så give dig ret i… Men det er ikke det. Altså, efter filmen, kunne man jo møde Booboo Stewart og få hans autograf. Og ved du hvad der skete da jeg skulle det?” Spurgte jeg ivrigt.
    “Hvad?! Stødte du ind i en helt vildt lækker dreng, der tilfældigvis godt kan lide Twilight? Drømmefyr…” sukkede hun.
    “Nej, bedre!” hvinede jeg.
    “Hvordan kan det blive bedre end det?” spurgte hun forvirret.
    “Hvad nu, hvis det ikke bare var en dreng der kunne lide Twilight… Hvad nu hvis det var en dreng der vidste absolut alt om Twilight, kendte alle skuespillerne, selveste Stephenie og så videre?” ledte jeg hende på vej.
    “Mødte du virkelig sådan en? Det kunne være så cool!” svarede hun.
    “Er det virkelig så svært at regne ud?” spurgte jeg utålmodigt.
    “Hvad?” Endnu mere forvirret end før.
    “Hvem tror du kunne kende ALLE skuespillerne, OG Stephenie Meyer? Der var til premieren. Som jeg mødte da jeg skulle møde BOOBOO STEWART! Eller det var faktisk ikke første gang jeg mødte ham, men den første gang var ret uheldig, og yderst pinlig…” stønnede jeg opgivende.
    “Booboo Stewart?” spurgte Maja skeptisk.
    “Ja sgu da! Det er SÅ vildt!” hvinede jeg, glad for at hemmeligheden endelig var ude. Eller, måske ikke ligefrem ude. Men nu vidste Maja det da i hvert fald.
    “Seriøst? Booboo Stewart?” endnu mere skeptisk. Suk…
    “Ja, Booboo Stewart,” hviskede jeg ind i telefonen, netop som min bus kom.
    “Hvis det her er en spøg, er du dødsens!” mumlede hun. “Eller, jeg ville nok ikke slå dig ihjel… Men nu lader vi lige som om at jeg rent faktisk er en trussel mod dig og dine über seje vampyrkræfter!” lo hun.
    “Det er du da også, din lille hekseunge!” svarede jeg. Måske en lille smule flabet, men som om jeg ikke er ragende ligeglad.
    “Du skal ikke kalde mig en unge! Jeg er faktisk to år, og ti dage ældre end dig, at du bare ved det!” svarede hun, mindst ligeså flabet.
    “Ikke hvis jeg er vampyr, og i virkeligheden er 200 år gammel, eller mere!” Det blev mere og mere latterligt, men det blev også sjovere og sjovere.
    “Men det… Du er lige blevet forvandlet, så du er kun 14, møgunge!” råbte hun leende.
    “Så siger vi det… Men det er sgu da cool, er det ikke? Og han er HELT vildt sød!” hvinede jeg.
    “Altså, nu taler vi om Booboo, ikke?” spurgte Maja, og jeg kunne høre at hun smilede.
    “Jo! Men nu skal jeg altså af bussen. Jeg skriver til dig på MSN, og fortæller dig ALT når jeg kommer hjem, men lige nu må jeg smutte,” skyndte jeg mig at sige.
    “Okay…” mumlede Maja utilfreds. “Ses!”
    “Ses!”


  • #48   30. mar 2011 Undskyld hvis det er lidt forvirrende sat op xD


    Kapitel 4.
    En laaang samtale…

    Jeg sprang ud af bussen netop som jeg lagde på, og krydsede så over vejen.
    På vej hjem kiggede jeg SMS’er.
    To fra Booboo… Fuck, jeg havde snakket i telefon med Maja i over en halv time.
    Booboo havde skrevet til mig lige efter vi skiltes, og igen for cirka to minutter siden.

    *Hej! :D*

    *Isabella? Ignorerer du mig bevidst, eller har du bare travlt? :/*

    *Hej! (: Jeg snakkede i telefon med min bedste veninde, det er derfor jeg ikke svarede (;* skrev jeg.

    Der er kun 300 meter fra busstoppestedet til mit hus, så jeg var næsten hjemme da jeg modtog svar:

    *Nårh.. Jeg er glad for at du ikke hader mig smiley Laver du?<3 (:*

    Ihh! Hjerte! Han skrev hjerte!

    *På vej hjem. Er der næsten (: Du?<3 ;p*

    *Lige kommet tilbage på hotellet. Og ved du hvad? Jeg blev overhovedet ikke overfaldet på vejen! smiley Ikke en eneste fan… Det er nok meget godt, ellers ville jeg bare begynde at snakke om dig xD Og du gider ikke have dit navn ståede over alt, vel?<3 ;D*

    Da jeg kom ind af døren råbte jeg hej til min mor, og gik direkte ind på mit værelse. Jeg fik ikke noget svar, så jeg gik ud fra at hun var ude at handle, men jeg gad samtidig ikke at tjekke efter.
    I stedet tog jeg min mobil frem igen, og skrev videre med Booboo.

    *Nej… Opmærksomhed.. Uf! Ikke lige mig.. -.-’
    - Hvilket hotel er det egentlig du bor på? Hvis jeg altså må vide det! XD<3*

    *Hilton, selvfølgelig. Kun det dyreste er godt nok til perfekte mig :p*

    *Haha, hvor er du sjov! ;p*

    Jeg undlod at fortælle ham hvor perfekt jeg egentlig syntes han var.

    *Ja, det er jeg nemlig! ;p Det er endnu en af de ting der gør mig perfekt xD<3* drillede han videre.

    *Sikke sjov du er… xD
    - Har du MSN?<3*

    *Ja da! BooStew@hotmail.com! Du ansøger bare smukke ;)*

    IHH!!! Smukke! IHH! Mundlam…

    *Det gør jeg så… Jeg hedder mixxiespiie@hotmail.dk, så bare accepter når anmodningen kommer frem :D*

    *Hvem er Mixxie? Din x? :p*

    *Nej, min bedste veninde! Maja! :D<3*

    Jeg tændte min computer i mens jeg ventede på svar. Da jeg åbnede MSN var der allerede en anmodning var BooStew@hotmail.com. Så jeg trykkede selvfølgelig accepter. Og så så man lige mig, med et kæmpe smil, i mens endnu en SMS fra Booboo tikkede ind.

    *Nårh, så længe det ikke er din nuværende kæreste! ;D<3*

    *Og hvorfor er det så så vigtigt at det ikke er min nuværende kæreste? ;p
    - Nå, jeg behøvede vist ikke at ansøge dig! Den havde du allerede klaret xD*

    Han var offline.. Crap! Han måtte lige være logget af… Men Maja var på.

    “Mixxie siger: DETALJER! NU!! :D<3”

    “Bella siger: Øjeblik…<3 Jeg skriver lige med ham! smiley
    - Og også hej til dig miin! XD<3”

    Så svarede Booboo endelig…

    *Fordi, hvis det var det, var du jo ikke single… Og det er altså den bedste forklaring du får! XD
    - Ja, men jeg var lige nødt til at logge af.. Det syntes hotellets internet i hvert fald. Så nu går jeg lige ned og snakker med bestyreren… -.-’ Besværligt! Ö*

    *Stakkels dig xD At skulle gå SÅ langt. Hen til elevatoren! Ö* svarede jeg bare, for nu SKULLE jeg give mig nogle detaljer. I mens jeg havde svaret Booboo havde hun skrevet:

    “Mixxie siger: Okay!<3”
    “Er du snart færdig med at skrive til ham?<3”
    “Sikke en lang besked du skriver… xD<3”
    “Ej, kom nu! Jeg er ved at DØ af nysgerrighed! Og det er endda en underdrivelse!<3 -.-”

    Hurtigt opsummerede jeg.

    “Bella siger: Han er glad for at jeg er single! Og han skriver <3! Og så er han SÅ dejlig!!! :D:D:D:D<3 ;*”

    Så tikkede en SMS ind…
    Fra min mor…

    *Hej skat.
    Er du kommer hjem?
    Ellers, hvornår kommer du så hjem?*

    *Jaja, jeg er hjemme -.-*

    Skyndte jeg mig at svare. Ikke lige den jeg gerne ville høre fra.
    Til gengæld havde Maja skrevet i mellemtiden.

    “Mixxie siger: Skønt! Du må overtale ham til at møde mig!<3 :D”

    “Bella siger: Jeg skal prøve!<3 ;)”

    “Mixxie siger: TAAAK! XD<3”

    “Bella siger: Altid! Det ved du da!<3 ;*”

    Endelig svarede Booboo!

    *Så er internettet fikset, og jeg logger på om 2 sek! :D<3*

    *Good! XD*

    Ca. to sekunder senere dukkede et vindue op på skærmen, der fortalte at Booboo loggede på. Og så gik der ikke mere end et par sekunder før han skrev:

    “Booboo siger: Hej smukke! (:”

    “Bella siger: Hej!(;<3”

    “Booboo siger: Vil du mødes igen i morgen? (: Jeg vil bruge min tid i Danmark fornuftigt xD<3”

    “Bella siger: Altså, jeg skal ud til min part, men efter det kan jeg vel godt :D<3”

    “Booboo siger: Jeg kunne også bare tage med! smiley Hvis det altså er okay med dig? (: Jeg kan godt lide heste! :D<3”

    “Bella siger: Det kan du også! smiley Kan du godt lide heste? XD<3”

    “Booboo siger: Fint, det er en aftale! ;D Altså ja… Jeg er i hvert fald ikke bange for dem xD<3”

    “Bella siger: Haha, okay! Cool nok! :D<3”

    “Booboo siger: Er det så en aftale?<3”

    “Bella siger: Ja, det er det! :D<3”


  • #49   30. mar 2011 Nice!!!!!!...
    MERE!!!!!!
    ARGH JEG KAN IKKE VENTE PÅ DET NÆSTE! Ö ! smiley


  • #50   30. mar 2011 team stevens har sagt det hele d:

  • #51   30. mar 2011 Hvad fanden laver i også hjemme fra skole? -.-' Altså, jeg skulle nødig snakke, men jeg skriver, så DON'T ASK! xD

  • #52   30. mar 2011 jeg er da osse i skole, men jeg stener bare xD

  • #53   30. mar 2011 kom på msn, så skal jeg irritere dig endnu mere d:

  • #54   30. mar 2011 Du har ikke min msn geni smiley Det ved jeg, for jeg er på! xD

  • #55   30. mar 2011 godt så, så ville jeg faktisk gerne ved hvem det er jeg har skrevet med istedet for som kalder sig selv for Bella? xD my bad

  • #56   30. mar 2011 Ja, lige det kan jeg så ikke regne ud! smiley Men det er altså ikke mig xD
    Men du kan da bare ansøge mixxiespiie@live.dk smiley


  • #57   30. mar 2011 uhhh. . . mere mere det er jo bare fantastisk !

  • #58   30. mar 2011 I dag skak jeg så liiige ud til min pony... Og liiige holde fødselsdag for min veninde... Og hvis jeg dør i dag fordi min Melle-hest ikke kan finde ud af at gå med sidepull... Ja, så kommer der altså ikke mere.. Org, det ville være trist Ö

  • #59   30. mar 2011 oh noo det må bare ikke ske

  • #60   30. mar 2011 Så kryds fingre for at min Melle-hest kan finde ud af at gå med sidepull smiley
    Det kan han sikkert... Han kan finde ud af det meste.. Bare ikke uden lige at stikke af og lave rodeo først xD


  • #61   30. mar 2011 kom nu, mere mere meeeeeeeer smiley

  • #62   30. mar 2011 Det kommer ... -.- Måske smiley

  • #63   30. mar 2011 Altså jeg begår jo snart selvmord hvis der ikke kommer noget mere :´(! smiley
    Og jeg ville jo nødig dø, så skynd dig ;D


  • #64   30. mar 2011 Hey jeg prøver smiley Men jeg forsøger at have at liv ved siden af mine skriverier... -.-'
    - Don't kill yourself, please... -.-


  • #65   31. mar 2011 Omg.. Har du et liv :o. Jeg troede at du var en robot eller noget :p.

  • #66   31. mar 2011 Nej, jeg FORSØGER at have et liv! smiley

  • #67   31. mar 2011 Det vil nok (måske) glæde jer at høre at jeg har planlagt (med hjælp fra Katrine) 5 dele af den her historie, og kun er halvvejs med del et xD


  • #68   1. apr 2011 Jaaa! I am happy :D.

  • #69   1. apr 2011 jaaa du har gjort mit liv meningsfuldt smiley

  • #70   1. apr 2011 Du er så genial, team mig! :D<3

  • #71   1. apr 2011 Jaja.. -.-' Jeg føler mig PRESSET! Ö

  • #72   1. apr 2011 Det er du også smiley

  • #73   1. apr 2011 SÅ KAN JEG IKKE SKRIVE! Ö

  • #74   1. apr 2011 Ö! Så er du ikke under pres smiley

  • #75   1. apr 2011 GODT! smiley

  • #76   3. apr 2011 Ja! smiley smiley ^^

  • #77   4. apr 2011 Ja, her kommer så femte kapitel. Jeg ved godt at det har været længe undervejs, men jeg har også haft travlt smiley

    Enjoy smiley

    Kapitel 5.
    "For helvede Martell!"


    Jeg skrev med Booboo til ved ellevetiden, men så gik han (desværre) i seng. Jeg blev som sædvanlig oppe til klokken 2, men jeg kedede mig sgu…
    Min mor vækkede mig.
    “Hvad er klokken?” mumlede jeg søvnigt.
    “Halv tolv,” svarede min mor konstaterende.
    “Fuck,” mumlede jeg. “FUCK!”
    “Hvad er der?” spurgte min mor.
    Fuck… Igen… Jeg kunne jo ikke fortælle hende noget. Hun skulle jo ikke vide noget!
    “Jeg skal bare ud til Martell… Gerne lidt hurtigt,” mumlede jeg, allerede ude af sengen. Jeg hader virkelig at stå op før jeg er ordentligt vågen…
    Mit ridetøj lå fremme, og da jeg havde fået det på, gjorde jeg ualmindeligt meget ud af at glatte hår og lægge make-up. Så meget at min mor blev nysgerrig.
    “Hvad skal du i dag?” spurgte hun.
    “Bare ud til Melle,” mumlede jeg, mens jeg stirrede stift ind i spejlet, og lod som om at jeg koncentrerede mig om at lægge den perfekte eyeliner. Men min mor kendte mig bedre end det.
    “Kig lige på mig. Du skjuler et eller andet? For ellers ville du ikke koncentrere dig så meget om den der,” sagde hun, og pegede på min eyeliner. “Du kan lægge det uden at kigge,” lo hun.
    “Måske, men jeg kan ikke lægge det med lukkede øjne,” mumlede jeg, og forsøgte at skifte emne.
    “Godt forsøgt! Hvad er det du skal?” spurgte hun.
    “Ingenting! Jeg skal ud til min hest, må man ikke se bare lidt godt ud i mens?” snerrede jeg.
    “Jojo, rolig tiger,” lo hun, og forlod endelig mit værelse.
    Jeg åndede lettet op, og skyndte mig at blive færdig.

    *Hvornår tager vi af sted? :D<3* fra Booboo.

    Jeg blev ret forvirret over den der vi-del, så jeg skyndte mig at svare.

    *Tager VI af sted? ;s<3*

    Han svarede overraskende hurtigt.

    *Altså… Ja? smiley Bare sig hvornår jeg skal komme forbi ;p<3*

    Jeg skyndte mig at ringe til ham. Hvis han kom forbi ville min mor se ham. Og det ville bare ikke være godt!

    “Hey Bella! Må jeg godt kalde dig Bella?” var hvad jeg blev mødt af, da han tog telefonen.
    “Jaja, det er du velkommen til, men Booboo? Hvad mener du med ‘komme forbi’ for min mor aner ligesom ikke at jeg er begyndt at snakke med dig, og jeg vil helst fortælle hende det.. Når der ikke står en Twilightgud i døråbningen,” forklarede jeg.
    “Jeg mente nu bare at jeg ville få mine herre seje personlige chauffør til at køre os ud til din hest, ikke at jeg ville komme forbi til en kop kaffe… Jeg er ikke særlig vild med kaffe,” sagde han.
    “Haha, så er jeg mere rolig,” grinede jeg. “Men så kommer du bare. Jeg er klar.”
    “Okay, jeg er der om 10.. Vent, hvor bor du?” spurgte han.
    “Japanvej 1. Men bare hold på hjørnet af Japanvej og Backersvej. Så ser min mor ikke bilen, hvis hun tilfældigvis skulle kigge ud af vinduet,” sagde jeg. Det sidste blev tilføjet en anelse ironisk, for der ville ikke være noget tilfældigt i det, hvis hun kiggede ud. Hun var mistænksom, og det var mere end tydeligt.
    “Okay, det gør vi ses. Ses smukke.”
    “Ses,” mumlede jeg. Jeg elskede når han kaldte mig smukke.
    Ca. ti minutter senere, modtog jeg en SMS.

    *Jeg er ret sikker på at vi er der nu xD<3*

    Jeg svarede hurtigt.

    *Perfekt! smiley Jeg er ret sikker på at jeg kommer om et øjeblik :p<3*

    Jeg skyndte mig at tage sko på, en elastik om håndleddet, og gribe min taske. Og så var det ellers ud af døren.
    “Ses, jeg smutter nu!” råbte jeg til min mor.
    “Vi ses,” råbte hun tilbage, i samme øjeblik som døren smækkede.

    “Hej!” sagde jeg overfriskt, da Booboo åbnede døren for mig. Bilen var diskret. (eller så diskret som en kulsort Mercedes med tonede ruder nu kan være… Nu jeg tænker efter, er det så ikke sådan Carlisles bil ser ud?)
    “Hej,” hilste han igen, og gav mig et enarmet knus. “Hvor skal vi helt præcist hen?” tilføjede han.
    “Fægårdsvej 46, i Ullerup,” sagde jeg, højt nok til at chaufføren på forsædet kunne høre det, henover larmen fra radioen.
    “Godt, det er ikke så langt herfra, kan jeg se,” smilede han.
    Jeg var bare forvirret.
    “Hvordan fanden kan du se det?” spurgte jeg fuldstændig lost.
    Han pegede på noget ved siden af rattet. En… GPS…
    “Ved hjælp af, dén,” lo han.
    “Ja, men den havde jeg så ikke lige set,” grinede jeg med.
    “Nej, det regnede jeg ud.”

    Vi kørte i stilhed resten af turen, mest af alt, fordi chaufførens tilstedeværelse gjorde det hele en smule akavet.
    Men da vi endelig kom ud på gården begyndte vi at snakke igen.
    “Det tager altså ret lang tid herude,” sagde jeg beklagende.
    “Det gør det slet ikke noget. Jeg vil gerne se din hest. Det er jo din hobby. Du har jo ligesom set min,” lo han.
    “Har jeg?” spurgte jeg forvirret. - Og Bella er stadig tabt for omverdenen -
    “Skuespil, geni. Min hobby er skuespil! Altså, du ved at jeg også elsker kampsport og alt det der, men min hobby er hovedsagligt skuespil. Og det har du vist set, har du ikke?” drillede han.
    “Det har jeg vist… Hvor var det nu jeg så det?” gav jeg igen.
    “Godt spørgsmål. Jeg aner det ikke!” sagde han, og tog sig til hagen, så han så virkelig spekulativ (og en lille smule latterlig) ud.
    Jeg var flad af grin over det. Det samme var han.
    Og ikke fordi det var specielt sjovt. Bare fordi det var sammen med ham.
    Åh nej… Jeg var for alvor ved at forelske mig i ham… CRAP!
    Jeg gjorde alt staldarbejdet mens Booboo så på. Ikke fordi han nægtede at hjælpe eller noget. Faktisk spurgte han op til flere gange om der ikke var noget han skulle hjælpe med. Men jeg har det bare bedst med selv at sørge for min pony.
    “Endelig færdig! Nu skal jeg bare hente ponyen, og så tager vi over i ridehuset og springer lidt,” sagde jeg.
    “Okay… Men kan du se ponyen nogen steder?” lo Booboo.
    “Næh.. Men hvordan kan du vide at jeg ikke kan se ham?” spurgte jeg mistænksomt.
    “Du viste mig et billede. I går. Og så er der også en masse på din facebook profil. Det var ikke så svært at huske hvad jeg kiggede efter,” smilede han.
    “Næh… Det var det vel ikke… Nåh.. Hvor er du lille hest?” Jeg spejdede rundt på hele folden, men min pony var pist væk. Eller, det vil sige… Han var ikke på folden. Men da jeg så kiggede længere ud, ud på sommerfolden, så jeg en lille broget pony stå nede i den anden ende. En irriterende lille broget pony.
    “For helvede Martell,” sukkede jeg.
    “Hvad er der?” spurgte Booboo forvirret.
    “Kan du se, helt derude? Der står min grimme lille pony og gumler græs, fordi han er så utrolig klog, og er rendt under hegnet,” mukkede jeg.
    “Haha! Han er sgu da sej at han sådan kan komme under et stødhegn,” sagde Booboo imponeret.
    “Ja, det ville jeg også synes hvis det ikke var mig der skulle ud og hente ham,” mumlede jeg.
    “Det kan jeg da bare gøre!” tilbød han friskt.
    “Du er skal være velkommen,” sagde jeg, og åbnede leddet.
    Jeg rakte Booboo træktovet, og så til mens han vadede hele vejen ned i den anden ende af folden, under hegnet, og ned mod Melle. Han var der næsten, da min fantastisk sjove pony opdager, at det er da ikke mig der kommer. Så er det sikkert nogen man må lege med… Så geniet af en hest beslutter at trave frisk og glad hen i den anden ende. Typisk Martell.
    Sådan bliver det så ved. Booboo går hen til ponyen, ponyen render væk.
    Jeg bestemmer mig for at gå ud og hjælpe. Martell kunne aldrig finde på at sparke Booboo, men jeg gider snart ikke vente mere, selvom det ser mere end komisk ud.
    Og lige som jeg passerer midten af folden, og er på vej hen mod leddet til sommerfolden, løber en helt utroligt uskyldigt udseende Martell under hegnet, og kommer travende selvtilfreds hen til mig.
    Typisk Martell. Igen.
    “For helvede Martell,” ler jeg.
    Jeg griner stadig da Booboo når derhen.
    “Det er ikke morsomt,” mukker han, men kommer så selv til at grine.
    “For helvede din lede krikke,” ler han, mens Martell glor uforstående på ham. Han tænker sikkert: “Jaja, så var det heller ikke sjovere. Jeg fik jo ikke noget mad.”


  • #78   4. apr 2011 ha ha hvor sødt
    mere mere


  • #79   4. apr 2011 kom så bella d:

  • #80   4. apr 2011 Årh hvis det virkelig var sket.. Skulle jeg have været der! :D<3

  • #81   4. apr 2011 Love´it! smiley

  • #82   4. apr 2011 Det med Martell.. Er sket.. Igen og igen og igen! xD
    Men Booboo var der (DESVÆRRE) ikke.. -.-<3


  • #83   6. apr 2011 Her kommer der så liiidt mere smiley Skriver lidt videre her i nat smiley

    Kapitel 6.
    CHOK!

    Udover Booboos mislykkede forsøg på at fange min geniale pony, gik dagen godt. Jeg sprang lidt på Martell i ridehuset, og vi kom op omkring 60 cm i cordeo. Det var virkelig en optur, og et stort skridt.
    Så spurgte jeg Booboo om han ikke også ville prøve at ride, og så ville jeg trække ham lidt rundt.
    “Du skal da prøve,” sagde jeg.
    “No way! Jeg falder sgu da af! Han kan ikke lide mig!” argumenterede han med at grin.
    “Men jeg trækker dig jo! Der sker ikke noget,” forsikrede jeg ham.
    “Det kan du sagtens sige. Det er ikke dig der falder af,” mumlede han.
    “Nårh, lille Booboo kan ikke engang ride på en lille sød pony. Det tør han nemmerlig ikke,” drillede jeg.
    “Okay… Hjælp mig lige op…” overgav han sig.
    “Du kan da selv komme op! Han er så lille,” udfordrede jeg ham.
    “Han er ikke lille… Han er meget høj og skræmmende…”
    “1 meter og 44 centimeter. Det er ikke højt,” sagde jeg, og rakte tunge af ham.
    “Gør det nu bare,” gav han igen, med et kæmpe smil.
    “Jaja,” mumlede jeg, og lod som om jeg var tvær.
    Da han endelig kom op syntes han ikke særlig godt om det. Ikke i starten i hvert fald.
    “Hvorfor er det også at du rider uden sadel? Så er det jo meget nemmere at ryge af,” spurgte han nervøst.
    “Det synes jeg ikke. Martell bukker ret tit, og så kan man risikere at ryge op foran sadlen. Så er det svært at komme tilbage og sidde ordentligt. Til gengæld hvis man rider uden sadel, kan man bare skubbe sig tilbage. Det er meget nemmere,” forklarede jeg.
    “Jeg synes bare at det er uhyggeligt… Han har ikke tænkt sig at bukke når du trækker ham, vel?” spurgte han videre.
    “Jeg trækker ham jo sådan set ikke, for jeg har ikke fat i ham,” sagde jeg. Jeg var efterhånden nået næsten ind på midten af ridehuset og gå. “Men nej, han bukker kun i galop.”
    “Puha, ellers var jeg fløjet direkte af,” mumlede han lettet.
    “Det er jeg ikke i tvivl om,” lo jeg.

    Han travede en lille smule på Martell, men var ved at glide af, i den lille ponys elendige trav, så han stoppede med det samme.
    Da vi endelig kom tilbage til stalden var jeg mildest talt smadret.
    Martell blev lukket på fold igen, og så ringede Booboo til sin ‘’herre seje personlige chauffør’’ og fik ham til at hente os.
    I de tyve minutter der gik, sad vi og snakkede i stalden, der var helt tom.
    “Det er surt at du rejser snart…” sagde jeg trist.
    “Ja, det er det. Virkelig surt. Jeg kan godt lide at være her,” mumlede han. Pludselig virkede han genert. Det havde jeg ikke oplevet før…
    “Jeg kan også godt lide at du er her. Jeg har ikke så mange venner her omkring,” sagde jeg, i et forsøg på at fjerne den pludselig anspændthed i samtalen.
    “Er det hvad vi er? Venner? Kunne det aldrig blive mere end det?” spurgte han, og lød nærmest frustreret. Mit hjerte galopperede af sted, så jeg var sikker på at han kunne høre det, mens jeg forsøgte at holde min vejrtrækning under kontrol. Jeg har altid været god til at skjule mine følelser og reaktioner, så jeg tror det gik meget godt, men jeg er faktisk ikke sikker. Øjeblikket var for uvirkeligt.
    “Æh.. Så det du siger er…” mumlede jeg, men nåede ikke at afslutte sætningen.
    “Jeg kan virkelig godt lide dig, Isabella. Virkelig, virkelig godt. Der er bare noget ved dig der er anderledes. Ærligt…” tilstod han, og kiggede på mig, i håb om at ordentligt svar. Det fik han ikke rigtig.
    “Æh…” var alt hvad utroligt intelligente lille mig kunne komme med.
    “Hey, jeg forstår det godt. Det ville være løgn hvis jeg sagde ‘No hard feelings’ men jeg forstår det trods alt godt,” sagde han, og forsøgte at smile.
    “Det er slet ikke… Jeg kan også godt… Det er bare… Chok…” var mit bedste bud på en sammenhængende forklaring på hvor vild jeg var med ham. Genialt… Simpelthen genialt.
    “Du kan også godt?! Du kan også godt hvad?” spurgte han ivrigt.
    Jeg tog mig sammen, tog en dyb indånding, og sagde:
    “Jeg kan også rigtig godt lide dig.” Jeg åndede tungt ud. Det var overstået, jeg havde sagt det.
    “Fantastisk!” udbrød han, med et stort smil.
    I samme øjeblik dyttede bilen udenfor.
    “Kom!” sagde han, stadig smilende, og tog min hånd.
    I samme øjeblik som han åbnede døren, slap han min hånd, og blinkede til mig. Så gik vi i stilhed ned af indkørslen, og satte os ind bag i den helt vildt seje Mercedes.
    Vi kørte endnu engang i stort set tavshed. Den eneste korte samtale var da jeg var på vej ud af bilen.
    “Så smutter jeg nu. Vi ses,” sagde jeg, og smilede til ham.
    “Ved du hvad, jeg følger dig lige til døren,” mumlede han, og gik ud på samme tid som mig.
    Da vi ikke kunne ses fra bilen mere, trak ham mig ind i mit nabohus’ indkørsel.
    “Vi ses,” sagde han, og smilede.
    “Vi ses,” svarede jeg, og smilede mindst ligeså meget.
    Jeg vendte mig om for at gå hen til døren, men han greb fat i min hånd, og trak mig hen til sig igen.
    Så kyssede han mig blidt. Kun kort. Prøvende. Som om han ville tjekke om jeg kunne lide det. Og selvfølgelig kunne jeg det. Jeg har aldrig været så vild med nogen før.
    “Vi ses,” gentog han, da han trak sig væk, og gik så hen mod bilen igen.


  • #84   6. apr 2011 uh, første kys smiley den havde jeg ventet på!

  • #85   6. apr 2011 jaa så kom det længe ventet kys
    mere mere smiley


  • #86   6. apr 2011 I er sgu nogle underlige mennesker, at i kan lide den... -.- xD

  • #87   7. apr 2011 hold nu kæft bella d: smiley

  • #88   7. apr 2011 Indrøm nu bare at du er underlig! Vi ved jo det passer smiley

  • #89   7. apr 2011 *savle-savle* xD

  • #90   7. apr 2011 Tør det væk Sara, du er jo ikke handicappet..., *hosthost* xD

  • #91   7. apr 2011 Jo jeg er squ da? Men se lige det nye billede, jeg har lagt ind af Viktor.. xD

  • #92   7. apr 2011 Ja, egentlig xD
    Okay.. -.-' xD<3


  • #93   8. apr 2011 Og syvende kapitel kom der! smiley God bless me, hva? -.-'
    Det er lidt kort, men det må i sgu leve med. Det giver mig mere tid her i nat, til at skrive kapitel 8 xD

    Kapitel 7.
    "Øh, altså... Se! En abe!"

    “Hvordan gik det ude hos Melle-drengen?” spurgte min mor, da jeg kom ind.
    “Fantastisk! Jeg sprang 60 på ham i cordeo, og han var super sød,” sagde jeg hurtigt.
    Jeg løb næsten ind på mit værelse, og skyndte mig at tænde for tv’et, for at det ikke skulle virke mistænkeligt. Måske skyndte jeg mig lidt for meget.
    “Hvorfor så stresset?” spurgte min mor, da hun stak hovedet ind.
    “Ikke for noget, jeg skynder mig bare, fordi jeg er træt,” mumlede jeg.
    “Okay…” sagde hun langsomt. Det kunne tydeligt høres at hun kun var blevet mere mistænksom nu.
    Hun gik heldigvis ud af mit værelse kort efter, og jeg kunne endelig slappe af. Men typisk mig, lagde jeg mig selvfølgelig ikke i min seng, og sov, selvom jeg virkelig var både træt og øm. Nej nej, jeg greb som sædvanlig min computer, og satte mig ind i stuen.
    Jeg loggede på MSN, og skrev med Maja.

    “Mixxie siger: Hej miin!<3”

    “Bella siger: Hej prinsesse! ;*”

    “Mixxie siger: Hvordan går det så med din hotte Twilight stjerne?!<3”

    “Bella siger: Han er altså ikke ‘min’ Ö Eller det tror jeg i hvert fald ikke… Måske xD<3”

    “Mixxie siger: Jaja.. Hvordan går det så med ham?<3”

    “Bella siger: Fint… :D<3”

    “IIH!” hvinede jeg.
    “Hvad snakker Maja om? Hvilken Twilightstjerne?” spurgte hun, mens hun stirrede stift på min skærm.
    “Jeg troede ikke at vi måtte læse hinandens beskeder..” mumlede jeg, og forsøgte at skifte emne ved at spille fornærmet.
    “Nu kan jeg jo ikke undgå at opsnappe et ord eller to. Og så blev jeg jo nysgerrig,” smilede hun undskyldende.
    “Jaja,” mumlede jeg.
    “Men hvem er det?” holdte hun stædigt ved.
    “INGEN!” snerrede jeg.
    “Bella, hvem er det?” spurgte hun alvorligt. Og jeg så ingen anden udvej end at gøre mig selv totalt til grin.
    “Øh, altså… Se! En abe!” råbte jeg, og pegede et tilfældigt sted hen. Det sted var, tilfældigvis, lige der hvor min kat stod.
    “Ej, hvor er hun ond ved dig Melle… Kom herop!” kaldte min mor blidt.
    Og derfor var det så fryd, da han hoppede op i sofaen som hun bad ham om. Men… Han gik lige hen til mig, og smed jeg op af mig.
    “Haha! Godt kat!” lo jeg, og glemte et øjeblik hvad min mor havde spurgt mig om. Men kun et øjeblik.
    “Hvad er det så Maja snakker om?” spurgte hun igen. Hvor jeg dog hader når folk gentager sig selv. Eller faktisk mest når min mor gør det…
    “Ja altså… Kan du huske at jeg var til Eclipse premiere, for 3 dage siden?” spurgte jeg, og prøvede at lede hende på vej.
    “Ja, selvfølgelig kan jeg det, du var overglad flere dage forinden,” sagde hun med et smil, men hendes øjne sagde mig at hun var forvirret. Ikke at jeg ikke kan forstå det.
    “Der kunne man møde Booboo Stewart. Det ved du godt, ikke?” fortsatte jeg.
    “Jo, det ved jeg godt, hvor vil du hen med det? Spurgte hun, om muligt endnu mere forvirret.
    “Ja, ham mødte jeg så… Og ehm… Tada! Så begyndte jeg ligesom at… sådan måske… på en måde… Date ham…” mumlede jeg.
    “Hvad gjorde du?!” gispede hun. Hun reagerede ligeså slemt som jeg havde forventet. Heldigvis ikke værre, men det her var slemt nok.
    “Begyndte at date ham… Sådan på en måde…” mumlede jeg skyldbevidst. Ikke så meget over at jeg datede Booboo, mere over at jeg ikke havde fortalt hende det.
    “Øh.. Ja, det gjorde du vel,” mumlede hun hen for sig.
    “Må han ikke komme forbi om en dag eller to? Jeg vil gerne have at du møder ham. Please!” plagede jeg.
    Det vist ikke nødvendigt, for hun nikkede bare og sagde: “Ja klart, jeg skal møde ham.”
    “Tak!” råbte jeg, og gav hende et kram.
    Så svarede jeg Maja, der havde bombarderet mig med beskeder:

    “Mixxie siger: Fint?! Hvad betyder fint helt præcist?!<3”

    “Mixxie siger: Bella?<3”

    “Mixxie siger: Miin? :*”
    “Mixxie siger: Hallo? Har jeg sagt noget forkert?<3 ;(“

    “Bella siger: Nejnej, jeg skulle bare lige forklare min mor hele Booboo-situationen :D<3 Hun tog det faktisk okay, men jeg tror også at hun er i chok! XD<3”

    “Mixxie siger: Haha! XD Okay så smiley Hvad betyder fint?!<3”

    “Bella siger: DET BETYDER AT HAN KYSSEDE MIG I DAG!!! :D:D:D<3”

    “Mixxie siger: SERIØST?! OH MY FUCKING MEYER! Ö<3”

    “Bella siger: Ja, lige min tanke!! :D<3”

    “Mixxie siger: Hvordan var det?<3 :D”

    “Bella siger: Det kan jeg slet ikke beskrive! Det var mere end fantastisk o;<3”

    “Mixxie siger: Ja, det tror jeg sgu på! Ö<3”


  • #94   8. apr 2011 uhh mere mrere

  • #95   8. apr 2011 MERE! ELSKER DET!!!.
    Syntes du skal udgive en bog XD! smiley


  • #96   8. apr 2011 Mere! smiley

  • #97   8. apr 2011 *(V)engel *-*Team Stevens * Cvc *
    Den har jeg hørt før.. smiley


  • #98   9. apr 2011 There you go.. Der kom det så xD
    Og nu skriver jeg liiige kapitel 9, i hvertfald noget af det xD

    Kapitel 8.
    Velkommen til mit ydmyge hjem. Med mere

    Min mor og jeg (og Booboo, men fra sidelinjen) blev enige om at han kunne komme to dage efter turen ud til Martell. Men så havde han også kun to dage tilbage i Danmark, før han skulle hjem til USA igen. Ganske vidst for at filme Breaking Dawn, men det gjorde jo ikke vores farvel mindre smertefuldt. Eller smertefuldt er måske at overdrive, men gal hvor var jeg vild med den fyr.
    Men han ville komme onsdag.
    Hele tirsdagen brugte jeg på at rydde op.
    Uhyggeligt kedeligt, det ved jeg godt, men mit værelse lignede noget der var løgn. Der lå kladder til historier, og vasketøj alle steder. Og vandflasker, som mit værelse har det med at flyde med.
    Da jeg endelig var færdig klokken 17:00 (efter en MASSE pauser foran computeren) var jeg smadret. Jeg smed mig i min seng, og så TV resten af aftnen. Eller det vil sige, til jeg faldt i søvn klokken 21:45. Og mig, som plejer at være oppe til klokken 3.
    Dagen efter var jeg bare lidt nervøs. Ville han komme ind, se at vi ikke var rige, og så bare skride igen? Ej, det var ikke Booboo… Var det?
    Jeg tog nogle mørke tynde leggins på, og en hvid top på. Så en lang Friis & Company halskæde, og mine elskede runde sølvøreringe.
    Og så ventede jeg ellers. Jeg havde beregnet tiden rimelig dårligt, så da jeg var færdig med at gøre mig klar, var der hele tre lange timer til Booboo kom. Damn it!
    “Det er så hvad der sker, når Bella glemmer at tænke,” mumlede jeg for mig selv, mens jeg ledte efter min fjernbetjening, der helt belejligt også var forsvundet. Oh happy day…
    Jeg endte med ikke at finde min fjernbetjening, men i stedet slæbe mig selv (og min dyne) hele vejen ind i sofaen for at se TV derinde.
    Det komiske i det er, at da jeg så fik tændt det, var der faktisk intet jeg gad se.
    Min mor stod endelig op, og lavede morgenmad til mig. Selv det er jeg for doven til at gøre selv, så uanset hvor sulten jeg er, laver hun det altid.
    “Her,” sagde hun, og rakte mig en tallerken med… Rugbrød… Det kedelige stads.
    “Tak,” sagde jeg med et smil. Jeg kunne jo ikke rigtig tillade mig at være utilfreds. Hvis jeg ville bestemme hvad jeg skulle have til morgenmad, måtte jeg lave det selv. Basta.
    Men det var nu okay. Der var grønsager til, så det blev knap så kedeligt. Jeg har noget med grønsager. Jeg elsker at spise dem, men gider jeg skrælle en gulerod? Aldrig i livet!
    Derfor er min eneste løsning, at lade min mor kokkerere. Og det kunne klart være værre end det er.
    Jeg spiste min morgenmad, mens jeg så endnu mere TV jeg ikke gad se.
    Så kiggede jeg på uret igen. Og igen. Klokken blev bare ved med at være 11, og han skulle komme klokken 13. To timer. To timer.
    Hvor utroligt det end lyder, så kom tiden hvor Booboo kom, og da det ringede på døren, stormede jeg gennem entréen for at åbne. Og ind af opgangsdøren kom… Postbudet… Årh, fuck ham. Han smed nogle breve i postkasserne nede ved døren, og gik så igen…
    Da det ringede på igen var jeg knap så ivrig. Men jeg ville stadig ikke lade min mor åbne.
    “Hej Bella!” sagde Booboo med et smil, da han kom ind af døren.
    “Hej!” smilede jeg tilbage.
    Han kom op af trappen, og kyssede mig på kinden. Det kildede ved hans berøring… Fantastisk!
    Han tog sine sko af, og jeg viste ham, ind i stuen, hvor min mor sad og læste.
    “Hej, Booboo,” sagde han, og rakte hånden frem mod min mor.
    “Hej, Anette,” svarede hun venligt, og rakte ham hånden.
    “Hun er slet ikke så skræmmende som jeg troede,” hviskede han i mit øre.
    “Nej, men det er kun fordi du ikke har set hende når vi skændes,” fniste jeg, ligeledes ind i hans øre.
    “Hvad står i og hvisker om?” spurgte min mor, irriterende som hun er.
    “Ingenting,” svarede vi bare i kor, og begyndte at grine.
    “Aha..” sagde hun bare som svar.
    “Men mor… Vi går ind på mit værelse,” skyndte jeg mig at sige, og trak så af med Booboo.
    Da vi gik ind på mit værelse stivnede han et øjeblik.
    “Hvad er der?” spurgte jeg bekymret.
    “Kæft, du har egentlig mange Twilight plakater!” lo han, og kiggede rundt. “Men ingen af mig?”
    “Der er ingen af dig i de danske blade… Det er virkelig irriterende,” beklagede jeg mig.
    “Ja, det kan jeg forestille mig, så lækker som jeg er,” drillede han.
    “Ja, det er du da,” sagde jeg ironisk.
    “Hey!”
    “Hvad skat?” spurgte jeg, og rakte tunge af ham.
    “Du skal passe på hvad du siger nu,” truede han med et grin.
    “Uh, jeg ryster!” sagde jeg, og lo.
    I stedet for at svare igen, lige så flabet som mig, sprang han frem, og kylede mig ned på min seng.
    Og bed mig blidt i halsen.
    “Hey, jeg troede at du var varulv,” drillede jeg
    “Ja, det er jeg da. Men nogen gange er vampyrerne de sejeste,” lo han. “Nogen gange.”
    “Altid!” modsagde jeg ham med et smil.
    “Din kæreste er varulv, og så siger du at vampyrer er de sejeste!” fnyste han fornærmet.
    Jeg stivnede ved ordet kæreste. Havde han virkelig sagt det?! Mit hjerte sprang mindst tre slag over, sådan føltes det da i hvert fald.
    “Bella, er der noget galt?” spurgte han, da jeg ikke svarede.
    “Kaldte du mig lige din kæreste?” spurgte jeg i stedet, stirrende ud i rummet, stadig lammet.
    “Det… Gjorde jeg vel,” mumlede han, og kiggede ind i væggen overfor min seng.
    “Ih!” hvinede jeg, og kyssede ham.
    “Så det gør altså ikke noget?” spurgte han forsigtigt.
    “Er du gal, nej!” hvinede jeg.
    “Jeg er muligvis gal, men jeg er glad for at det ikke gør noget,” lo han, og kyssede mig tilbage. Mere ivrigt end i går. Knap så forsigtigt og prøvende.
    Og jeg nød det også mere.
    Selvom det i går havde været fantastisk, havde jeg også været nervøs i det øjeblik. Det var jeg ikke nu. Det var perfekt.


  • #99   9. apr 2011 orrr hvor sødt mere mere

  • #100   9. apr 2011 Årrrh!!! Fantastiske gudinde! :D<3

  • #101   9. apr 2011 Don't overdo it, please... -.-'<3

  • #102   9. apr 2011 Kapitel 9.
    Et valg - et svært et.

    Da Booboo tog hjem den aften spurgte han om vi ikke kunne være sammen dagen efter. Jeg sagde selvfølgelig ja, uden så meget som at tøve.
    Han sagde at han skulle spørge mig om noget vigtigt, men at han lige skulle finde ud af hvordan han gjorde det rigtigt.
    Skræmmende…
    Min mor syntes til gengæld godt om ham. Ikke at jeg havde forventet andet. Han er jo bare dejlig!
    “Sød dreng,” sagde hun, Da hun lukkede døren efter ham.
    “Ja, jeg kunne ikke være mere enig,” sukkede jeg.
    Vi spiste ikke sammen til aften, for min mor syntes at hun skulle se en krimi, og jeg ville se en film i TV. Taking Lives, eller noget. I hvert fald var den med Angelina Jolie, og den viste sig også at være rigtig god.
    Men den sluttede så også klokken 2, så jeg smuttede bare i seng, smadret efter en lang dag.

    Jeg vågnede jeg at min mobil brummede. Jeg havde åbenbart glemt at slukke den i går. Selvom jeg stadig sov, vidste jeg at klokken ikke var mange. En form for fornemmelse.
    Og ganske rigtigt. Klokken var kun lidt over syv. Hvem fanden skriver på sådan et tidspunkt? Det er da ikke et tidspunkt for civiliserede mennesker. Eller åbenbart. For det var Booboo.

    *Hej!<3 Kommer du ikke forbi mit hotel? Jeg skal spørge dig om noget vigtigt. Du bestemmer tidspunkt, jeg er oppe fra nu af…<3*

    *Hej…<3 Hvad fanden er det for et tidspunkt at skrive på? ;s<3 Du vækkede mig.. -.-<3*

    Han svarede hurtigt, så han måtte altså være vågen. Sådan for alvor.

    *Sorry Bella. Troede din mobil var slukket når du sov ;)<3*

    *Det plejer den også at være.. Men glemte det i går xD Kommer ved 8 tiden, okay?<3*

    Nu hvor jeg var oppe, kunne jeg lige så godt bruge så meget af vores meget sparsomme tid, sammen med Booboo. Han skulle jo rejse lige om lidt…

    *Okay, great! Ses skat!<3*

    SKAT! Han kaldte mig skat! Ihh! Pludselig var jeg helt vågen, og sprang ud af sengen, for at få tøj på, noget makeup i fjæset, og spurte igennem København og ind til hans hotel. Selvfølgelig ville jeg ikke gøre det… Så kunne jeg ikke være der til tiden, desværre.
    Men det med tøjet og makeuppen gjorde jeg. Hurtigt! Eyeliner er simpelthen noget af det sværeste af skynde sig med…
    Jeg hoppede på 2A ind mod byen, og stod af ved Booboos hotel.
    Jeg var der 5 minutter for sent, men det var også bare bussens skyld. Eller det ville jeg ønske, men den kom faktisk til tiden, og kørte heller ikke særlig langsomt, selvom det var myldretid.
    Jeg gik ind af døren, og hen til skranken for at finde ud af hvilket værelse han boede på.
    “Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte kapselmennesket bag skranken. Og ja, jeg kalder folk uden personlighed for kapselmennesker!
    “Kan du fortælle mig hvilket værelse Booboo Stewart bor på?” spurgte jeg høfligt.
    Kapselmennesket kiggede på sin lille computerskærm og sagde: “Navn?”
    “Isabella,” sagde jeg.
    “Der står desværre ikke dit navn på listen. Der står kun Bella. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig,” beklagede han.
    “Den idiot.. Han burde vide at jeg ville opgive mit rigtige navn, og ikke mit kælenavn,” mumlede jeg.
    Og så fandt jeg min telefon frem, og ringede til ham.
    “Hey Booboo!”
    “Hej! Hvor bliver du af Bella?” spurgte han. Han lød en smule nervøs.
    “Ja, jeg står nede i hallen, fordi NOGEN har glemt at opgive mit rigtige navn, men i stedet mit kælenavn, så jeg er ret stuck her,” mukkede jeg.
    “Åh, sorry! Jeg kommer lige ned,” lo han, og lagde på.
    2 minutter senere kom han ud af elevatoren.
    “Hej smukke,” sagde han, og trak mig hen til elevatoren. Jeg forstod godt hvorfor han ikke hilste overstrømmende på mig. Der kunne være journalister alle steder. Ikke godt. Slet ikke for opmærksomhedshadende mig.
    Da vi kom op på hans værelse, bad han mig om at sætte mig på sengen et øjeblik. Mens jeg sad der, gik han rundt i ring, og mumlede noget for sig selv. Det jeg opfattede var.
    “Jeg troede ellers jeg vidste hvad jeg skulle sige..”
    Mere mumleri.
    “Men hvad skal jeg egentlig sige?”
    “Hvad fanden er det jeg laver?!”
    “Det kan jeg jo ikke bede hende om!”

    “Booboo! Jeg er her faktisk stadig,” smålo jeg, for at dække over min nervøsitet. Hvad var det han ville? Hvad var det han ikke kunne bede mig om?
    “Ja undskyld… Nu spørger jeg altså bare. Det kan alligevel ikke gå andet end galt,” mumlede han.
    “Hvad er det så?” spurgte jeg, og vendte al min opmærksomhed mod ham, da han satte sig på sengen, ved siden af mig.
    “Altså… Jeg skal jo rejse i morgen. Og så tænkte jeg på… Kunne du måske… Have lyst til at tage med? Jeg ved godt at det er meget at bede om! Og jeg kan godt forstå hvis du ikke vil. Jeg mener, jeg beder dig jo om at forlade din mor, dine venner… Din hest!”
    Jeg fik vist ikke sagt andet end: “Øhh..” i ret lang tid.
    Det havde jeg ikke regnet med. Her havde jeg gået hele ugen, og forberedt mig på at sige farvel til ham. Jeg er stærk, havde mit mantra været. Og det plejer også at passe. Men lige da han kom med sit spørgsmål, gik det op for mig, hvor ondt det ville gøre at skilles fra ham. Og god damn, det ville gøre ondt!
    Men jeg ville savne min mor. Og jeg ville savne Maja noget så frygteligt. Og Martell… Martell, det ville nærmest være uudholdeligt. Men jeg har mistet en hest før. En der betød meget mere, og jeg er stadig i live.
    Så jeg tog chancen…
    Da tavsheden næsten kvalte os, brød jeg den.
    “Det vil jeg gerne. Hvis det er okay med min mor, pakker jeg med det samme,” smilede jeg.
    “Seriøst! Ej hvor er det vildt!” lo han, og kyssede mig. Det gjorde at jeg fik endnu mere lyst til at tage med.


  • #103   9. apr 2011 Kapitel 10.
    Epilog


    Min mor sagde heldigvis (men mod al forventning) ja.
    Fantastisk!
    Så da jeg kom hjem, pakkede jeg alt mit tøj, sådan næsten, min makeup, mit elskede glattejern, og en masse andet grej jeg ikke kunne leve uden. Som for eksempel min computer, og et billede af Martell, og min elskede gamle pony Pepsi.
    Og så var det nærmest tid til at gå i seng. Ikke at jeg regnede med at kunne sove, men min mor ville have mig i seng alligevel.
    Og jeg havde ret. Jeg kunne ikke sove.
    Det virker også lidt urealistisk ikke. Dagen før man skal man sin overdejlige, Mega fantastiske kæreste til USA, som man aldrig har besøgt før, for at følge optagelserne til ens fremtidige yndlingsfilm (og det var jeg ikke i tvivl om at den ville blive) kan man jo nok ikke ‘bare’ sove, vel?
    Men jeg faldt vel i søvn, cirka en time før jeg skulle op. Og at sove en time lyder som lidt, men for mig… Er det faktisk meget normalt, og slet ikke ringe.
    Da jeg mødtes med Booboo inde i lufthavnen sammen med min mor, efter en noget forhastet morgenrutine, kunne jeg næsten ikke vente med at komme op i flyet.
    “Hej Bella!” råbte han, fra den anden ende af gaten, og vinkede.
    Der stod en masse piger på min alder og stirrede på ham, men heldigvis på behørig afstand.
    “Hej Booboo,!” sagde jeg, da jeg nåede derhen.
    Han gav mig et stort knus, og hviskede mig ind i øret: “Tak.”
    Og da jeg havde sagt farvel til min mor, og stod på flyet sammen med min utrolige kæreste, følte jeg virkelig hvor rigtigt det her var.
    Det var det rigtige valg jeg havde truffet.
    Det troede jeg i hvert fald den gang…


  • #104   9. apr 2011 Så er nummer 1 slut xD

  • #105   9. apr 2011 fedest mere mere

  • #106   9. apr 2011 Ja, nu skal jeg jo liiige have skrevet ATVS færdig, ikke? smiley

  • #107   11. apr 2011 Mere :D.

  • #108   12. apr 2011 Der kommer jo ikke mere smiley

  • #109   12. apr 2011 Why not?!?!

  • #110   12. apr 2011 Fordi den er slut! Ö
    Men jeg skal skrive en 2'er... Stine skal bare lige hjælpe mig med noget research xD


Kommentér på:
Fanfiction - Booboo Stewart :D

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce