Kan ikke føle rigtig glæde længere.. {{forumTopicSubject}}

Som overskriften siger, jeg kan ikke føle rigtig glæde længere. Jeg kan sagtens grine, smile osv. men ikke som jeg kunne engang. Jeg er altid blevet beskrevet som en glad og altid smilende pige.
Det var jeg godt nok også, alt var perfekt, jeg havde masser af gode venner, en dejlig familie og verdens dejligste hest, som jeg elskede af hele mit hjerte! Han var godt nok en skolehest og der var mange der ikke kunne li' ham. Men jeg synes at han var vidunderlig.

Den hest var Kordian. Jeg fik part på ham i Maj månede sidste år. Vi havde godt nok vores "kampe" og jeg var tit ved at give op, men alligevel, jeg elskede ham! Hvis jeg ikek havde været der ude i to dage savnede jeg ham så forfærdelig meget, så meget elskede jeg ham.
Men d. 24/2-11 begyndte han at halte, jeg tænkte ikke på noget godt, da jeg før har mistet heste pga. de haltede. Jeg fik 'ret' en månede og tyve dage efter han begyndte at halte, var han hos dyrlæge, jeg fik at vide han skulle aflives. Jeg fik at vide at der højest gik to uger.
Der gik dog kun to dage (læs eventuelt mere om det på hans profil). Han blev aflivet d. 15/4-11.

Siden da har jeg ikke følt rigtig glæde, føler at jeg ikke har noget at stå op til om morgen og se frem til og jeg græder mig tit i søvne. for at gøre det nemmere, jeg har altid hans død i baghovedet.
Jeg har ikke sagt det til nogen af mine veninder, da jeg ikke tror at de kan forstå mig. De ville nok bare tænke "kom over det, det jo bare en hest".
Jeg har heller aldrig overskud til noget, jeg gad ikke engang at holde konfirmations festen..

Hvorfor jeg skriver det? Tjo, det er vel fordi jeg ville ud med det, når jeg ikke vil sige det til mine veninder eller forældre..