Ny historie jeg skriver på.. {{forumTopicSubject}}

Kapitel 1
Karolina vidste ikke hvorfor hun hadede Tristan Vestergaard, men det gjorde hun fra første øjeblik hun så ham, faktisk næsten før. Måske var det det selvtilfredse smil, og udstrålingen der sagde han fuldt ud var klar over, at alle pigerne i klassen sendte ham drømmende blikke. Måske var det fordi hans navn ikke bare lød som en helt i en film, men at han også lignende en. Ikke at grunden betød det store, hun vidste bare at hun ikke kunne lide ham.
Hun var ellers ikke typen der gik rundt og hadede andre, og da slet ikke mennesker hun ikke kendte, men da deres dansk lære havde rømmet sig og præsenteret den nye elev, havde det løbet hende koldt ned af ryggen allerede før hun så op fra bogen og fik øje på den mørkhårede fyr der fik alle de andre piger til at sukke af længsel.
Jo hun kunne da selvfølgelig se han så godt ud, måske lidt for voksen til at gå i 1G på en eller anden måde, men han var slet ikke hendes type, med det vindblæste mørke hår, porcelæns huden og maskulint markerede ansigt, hun foretrak fyre som ikke selv mente de var alt for lækre.
Han smilte og satte sig på en ledig plads, fulgt af mange nysgerrige blikke. Karolina så ned i sin bog igen og sukkede, han skulle nok skabe ravage i klassen når de modigste af pigerne gav sig til at slås om hans opmærksomhed.
Tristan så sig om i klassen med kølig arrogance, jo der var vist udmærkede jagtmarker her, at finde egnede emner ville ikke blive et problem, ikke at det nogensinde var det, slet ikke nu om dage, pigerne var så nemme og tilbød sig glædeligt.
Hans øjne mødte et par store øjne, grå som en storm sky med grønne stænk i, de øjne forundrede ham, de lynede imod ham, hvorfor hadede denne pige ham ? Kunne hun se noget de andre ikke kunne ? Det foruroligede ham.
Karolina slog blikket ned, hvorfor stirrede idioten sådan på hende ? Hun lod sit mørke let krøllede hår falde ned som et gardin imellem dem, hun ønskede bestemt ikke hans opmærksomhed og ville ikke at han fik det indtryk at hun var interesseret i ham.
De fik begge ret angående de andre piger i klassen, da timen sluttede stimlede de mest selvsikre af dem sammen om ham for at udspørge ham og gøre sig til og han så ud til at nyde det. Karolina hovedrystende forlod klassen fulgte lyden af tøsernes fnisen hende.
Karolina gik langsomt ned til kantinen, hun købte en cola og satte sig i et hjørne med sin madpakke og en bog hun var i gang med. Rundt om hende sad folk i grupper og snakkede, grinede og råbte.
Det var ikke at Karolina var upopulær, hun var nærmere lidt usynlig, nok fordi hun foretrak at sidde alene og læse frem for i en gruppe sladrende piger. Men alle var flinke nok ved hende når de havde en grund til at snakke med hende, for det meste blev hun dog ignoreret af alle bortset fra et par enkelte veninder.
Pludseligt gik det op for hende at der var usædvanligt stille i kantinen og hun så op fra sin bog, alles øjne var rettet imod Tristan der netop var trådt ind af døren sammen med 2 fyre fra hendes klasse. Hun trak vejret dybt ind gennem næsen, kunne man da ikke være i fred for den idiot nogle steder ? Og hvorfor stirrede alle dog på ham som om han var verdens 8 vidunder, blot fordi han var ny og så nogenlunde ud.
Kantinen begyndte at summe af stemmer og latter igen og hun prøvede at koncentrere sig om sin bog, men hun kunne ikke lade være med at skæve over mod ham, han sad nonchalant på kanten af et bord og snakkede med 2 meget kønne blondiner fra 3G, der grinede og slog med håret.
“Hvad er du så optaget af ?” Mia som gik i Karolinas parallel klasse og var en af hendes meget få veninder, satte sig ned ved siden af hende og så nysgerrigt i samme retning.
Karolina sukkede, hun kendte sin veninde alt for godt også hendes syn på fyre, især af den type der lige nu sad lidt fra dem og flirtede med at par 3G tøser. “Bare min klasses og åbenbart hele skolens nye darling, Tristan der over, han irritere mig”.
Mia gjorde store øjne. “Irritere dig ? Hvordan dog det ? Ved at være så forbandet lækker at du ikke kan koncentrere dig eller hvad ?”
“Du praktisk taget savler Mia, men du kan jo stille dig i kø sammen med alle de andre trunter. Og nej, jeg synes faktisk slet ikke han er specielt lækker, han er alt for glad for sig selv, men han forstyrre fordi alle opføre sig tosset på grund af ham”. Svarede hun.
Mia rystede lettere opgivende på hoved. “Nej du, jeg er realistisk nok til at vide at jeg ikke har en chance der og da slet ikke med den konkurrence”.
“Pjat med dig, du har da langt mere at byde på en sådan et par trunter, men han er nok typen der kun dater model og cheerleder typer”. Karolina så på veninden, og måtte indrømme for sig selv at hun jo nok havde ret, den slags fyre så ikke den dejlige person bag ved venindens ret overvægtige ydre, hvilket jo var deres tab.
Men når hun nu tænkte over det, så havde veninden alligevel haft en del flere kærester end hende selv, nok mest fordi Mia gik en del mere op i det og viste fyrene noget mere interesse.
“Ærgerligt han ikke er din type, du ville jo være selvskreven som cheerleder hvis skolen havde haft sådan nogle, så du må da have en chance”. Mia blinkede og gav hende et let puf med skulderen.
Karolina rullede med øjnene. “Ih ja jeg er da vildt meget lige typen. Ikke at jeg ville have meldt mig til sådan noget hvis der havde været”.
“Du ser ikke dig selv særligt klart”. Mumlede Mia mest til sig selv.
Karolina mente nu hun så sig selv klart nok, hun var hverken specielt smuk ej heller grim, sådan almindelig, helt gennemsnitlig højde og slank med, i hende øjne lidt for, kvindelige former, som hun skjulte i løst tøj. Hun var tilfreds, men ikke ligefrem stolt af sig selv.
Tristan tænkte endnu engang over hvordan verden havde forandret sig da han gik fra kantinen, før i tiden havde pigerne trukket sig bort fra ham, ja ofte frygtet ham, men nu, ja de kastede sig jo nærmest for ham og tilbød sig selv, det var næsten blevet for let.
Pigen med de grå øjne havde også været i kantinen, hun havde igen stirret på ham, men ikke med fascination som de andre, med foragt nærmest had, han blev nysgerrig og usikker, hvad vidste hun om ham.
Tilbage i klassen gik det hurtigt op for Karolina, at Tristan ikke bare var et kønt ansigt, men tilsyneladende også kunne svare på alle lærernes spørgsmål uanset fag, hvilket blot irriterede hende endnu mere og hun tilbragte resten af dagen med at gøre alt for at undgå at se på ham.