Har du elsket en så højt? {{forumTopicSubject}}

Har du nogensinde elsket nogen så højt at du græder fordi du så inderligt ikke vil miste personen?

Sådan har jeg det med min helpart, Whitey.
Jeg elsker hende så højt, højere end jeg elsker halvdelen af min familie. Det kan slet ikke forklares på ord. Kun på kærlighed. Jeg startede med at passe hende d. 15 oktober 2009 - men holdte en lang "pause" da jeg fik min egen hest hjem d. 1 november, desværre ... så døde min krøllebølle d. 9 januar - og jeg er overhovedet ikke kommet over det endnu, og kan knap nok skrive eller snakke om hende før jeg begynder at få våde øjne.
Nå men - da hun gik bort begynte jeg med Whitey igen engang i slutten af Januar og har lige siden holdt på med hende.

Vi fik et godt bånd til hinanden uden godbidder og det gik egentlig rigtig godt med os. Der var både op og ned ture - og nu står vi her. Har haft så mange op og ned ture at jeg har grædt og grædt - mere på at jeg var bange for at vores venskab det var ved at falde fra hinanden eller vi på en måde trængte en "pause" fra hinanden.. Uanset - jeg søgte om hjælp herinde og fik en masse gode svar - dog enkelte der hjalp mig SÅ meget at whitey nu igen har lyst til at gå rundt med mig på folden(selvom jeg endnu ikke tør putte grimen på og få hende ud da hun bremser i når hun ser den lille fold - tror hun er "ked af det" over hun skal væk fra hendes flok også derind igen.)

Men siden da er det bare gået godt. Jeg har kun haft gode dage med whitey selvom vi har været lidt op og diskutere om at jeg ikke skulle gøre det imod hende og hun skulle altså ikke æde mine sko, mit kamera eller kommer med en hov på mit hovede. Uanset - så har jeg indset at jeg elsker hende mere end jeg har elsket min gamle helpart, Lunte(som betød mere end meget for mig)

Jeg kan ikke forstille mig et liv i fremtiden uden hende, det ser bare forkert ud i mit hovede. Jeg var nede hos hende her til aftenen og sige godnat hvorså de andre heste gik et andet sted hen, mens whitey gik med mig helt til lågen og blev der indtil hun ikke kunne se mig mere. Jeg har så snakket med min far og fortalte hvor højt jeg elskede hende - og vi har snakket frem og tilbage inkl. om at købe hende(hun er til salg for mig, og tilsalg for andre den dag jeg flytter eller stopper med hende). Jeg ved at det "største" problem er nok min mutter. Ikke fordi hun skulle sige nej - men fordi hun før har sagt "jamen så kommer du i tiende og har næsten ingen tid til hende også er det mig der står med en hest." eller "når du er 16 så kommer drenge og veninder ind i dit liv og så står jeg med en hest".

Og jeg ved ikke hvordan jeg skal bevise min mor at sådan vil det ikke gå. Der kan blive kontrakt på det - vidner på det. Og skulle det ske(som det jo ikke gør) så ville jeg sørge for hun fik kærlighed dagligt af en anden person ved at låne hende ud.

Jeg har allerede fået en pris på hende - selvom jeg synes det er for dyrt da hun ikke er racetypisk 1 eller 2 og kan derfor ikke kåres uden hun får lave poeng.

Men har i nogensinde det? Har i nogensinde haft det problem jeg netop har?
Fik i det væsen i elskede - og hvordan?

Det er simpelhen så svært ..