Mit syn på Avalons død ... :'/ {{forumTopicSubject}}

Hvor blev du af min elskede.

Dagen var kommet hvor et så fint hingste føl skulle komme til verden, og til verden du kom sund og rask og fuld af livsglæde.
Du voksede dig større og større og blev fravendt, du kom ud til en der havde andre 1’årige og 2’årige så du havde nogle legekammerater.
Men som tiden gik blev du mere og mere forsømt, tynd og var bare ikke det plag vi havde sendt afsted mere.
Du kom hjem før aftalt med din nye bedste ven, Du kom hjem på gården igen og der gik du bare og hyggede dig indtil du skulle rides til. Du var en bisse med sadel på J
Du prøvede altid din rytter af i starten men det blev bedre men man kunne stadig ikke ride ud på dig.
Alt gik godt indtil din frækhed blev til smerte.
Hvorfor trak du vejret så underligt under rytter ?
Hvorfor gik du ikke fremad?
Hvorfor bukkede og stejlede du?
Fordi dine ben svigtede dig og intet kunne gøres, du blev dødsdømt.
Den 27/10-08 gik du bort.
Aftnen før var jeg hos dig, striglede dig, kyssede dig, græd ved dig men, du spiste bare dit hø som intet skulle ske dig, helt uviden om det der skulle ske dig dagen efter?
Jeg husker det så tydeligt, jeg lagde for sidste gang mine arme om din hals, lagde for sidste gang mit hoved mod dit, gik for sidste gang ud af din boks, gik med tunge skridt og tårene trilende ned ad kinderne ned af staldgangen. Vendte mig for sidste gang om mod den hest der kiggede efter mig og bare sagde med sit udtryk og de skønne øjne ”vi ses imorgen Mathilde”, men jeg svigtede dig. Jeg kiggede for aller sidste gang min bedste ven i de klareste øjne og jeg ser dem stadig, hver eneste dag ser jeg det billed af dig jeg har fået i mit hoved det sidste øjeblik med dig.
Jeg gik ud i porten og tog min cykel og cyklede hjem ad med den følelse jeg aldrig har følt før, følelsen af at være en morder.
Kom hjem og lagde mig på sengen og tud brølede med billeder i hånden af dig , tanken om at der skulle ske dig noget dagen efter tanken om at du skulle dø gjorde mig så ked af det kunne slet ikke have at jeg kom til at gøre dig ondt selvom det gjorde en endelse på dine lidelser?
Jeg vile ikke være der, jeg var i skole og da tidspunktet kom hvor jeg vidste det var slut med at sige ” Dig & mig Avalon” brød jeg sammen.
Var knust, tanken om at jeg aldrig ville se dig igen gjorde mig så tom indeni, følte ingen ting udover det had jeg havde til mig selv og at jeg allerede savnede dig? ;’/
Tanken om at jeg aldrig kommer til at røre dig igen, kysse dig igen, mærke dig igen, se dig igen gør mig stadig tom indeni. Den for min hverdag til at være intet værd så længe du ikke er her;/ ?
Og nu har jeg fundet ud af hvor meget du betød for mig.
Avalon en dag kommer jeg til dig og vi vil svæve udover du evigegræsmarker sammen igen og jeg vil kunne sige ” Dig & Mig” igen.
Jeg elsker dig ! og du vil altid være i mit hjerte der har du fået en evig plads.

R.I.P. min dreng (L) !



undskyld det blev så langt men, kender i det når man bare skal ud med det :l ?