Jeg giver op. {{forumTopicSubject}}

Jeg har det som om jeg giver op, som om jeg giver slip
Som om jeg giver slip på alt inden i og lader det glide væk
Alle de følelser der en gang var så stærke fader nu langsomt væk
Ingen ser det, ingen bemærker det

De bemærker ikke neglene der skære dybt ind i huden
Ej heller de opgivende ansigtsudtryk og skjulte tåre
For det hele er jo okay, jeg har det jo så skide godt
For siden hvornår kan jeg ikke tage presset,
siden hvornår har jeg ikke kunne stå alene?

Alt det jeg vil have, alt de jeg begære
Det kan ikke nås, for de ved ingenting
Det eneste de ser er pokerfjæset der smiler stort
Og lader som om at alting bare er skiiide skønt

Men de kender ikke til følelsen der ligger inden i
Den følelse der æder mig op inde fra
En ubeskrivelig følelse, en slags blandning af had og jalousi
Netop denne følese er den der får mig til at krydse stregen
Tage en lidt for stor bid og prøve lidt for meget at være med i legen

Livet er en leg der bliver smidt væk
Ikke spillet ordentligt, ikke brugt ordentligt
Slet ikke når man træder på andre, dog uden at de ved det
Når man kender til folks hemmeligheder, er folks hemmelighed

Det knækker mig at tænke på alle de ting
Tænke på hvordan det her måske en gang kunne ende
Hvis jeg nu forsatte og røg længere ud
Eller hvad hvis jeg stoppede?
Ville jeg så bryde sammen og ende i ulykkelighed?

Men ræset forsætter, dagene forsvinder
Koldheden blusser op, samvittigheden er jo skredet
Jeg kan tage et sammenbrud eller to
Der er jo stadig et par flim der mangler og knæk
Det er derfor jeg forsætter til den dag jeg bliver helt væk