Mit farvel til Sir {{forumTopicSubject}}

min elskede pony.
Du blir aldrig glemt.
Alt det gode du har bragt så mange mennesker, og ikke mindst mig.
Du vil være savnet for evigt. Hullet i mit hjerte, tomheden i min krop, det vil aldrig forsvinde. Jeg vil huske dig, i alt hvad jeg resten af mit liv vil fortage mig.
Hvil i fred, min soulmate.
Tak for støtten, Mikkeline & Henrik.
Ved ikke hvad jeg sku gøre uden jeres støtte og omsorg.
Jeg ved godt at ingen andre end min mor nogensinde kan forstå, den måde jeg er knyttet til Sir på, eller hvordan jeg har det nu, hvor han er væk.
For alle andre er han bare en hest.
Men han var noget helt specielt.

Gud har taget sin engel tilbage.
Tak for tiden med dig, Sir Alex. Tak for al det du har givet mig i 10 år.
Jeg elsker dig. Altid.
Du er væk. Det kan ikke passe, jeg kan ikke tro det.
Min største frygt, i alle de år. Nej, det kan ikke være, ikke endnu.
Du er kun 13 år, vi havde masser af år tilbage, så mange planer, drømme og oplevelser. Du var endelig blevet MIN, vi boede sammen, du har aldrig været gladere, smukkere.
At se dig ride rundt med Freja i ridehuset, så sent som i torsdags. Jeg sagde til min mor "Se lige hvor hans øjne stråler, se hvor glad han er!" Hvis bare jeg stadig ku være den der sad på din ryg. Du var så glad, og fuld af liv.
Vi sku være sammen for altid, vi har fundet hinanden igen efter 4 år.
Alt var så godt.
Hvis bare jeg ku ha' hjulpet dig.
Da du lå i boxen og jeg masserede dig. Du lagde dit hoved på mit skød. Følelsen af tillid, jeg var sikker på at det nok sku gå, du sku nok klare den.
Vi gik rundt, i flere timer sammen. Tættere på hinanden end nogensinde før.
Du virkede okay. Vi kom hjem. Du ville stadig ikke spise.
Jeg begyndte at føle afmagt. Tænkte at nu måtte det snart stoppe. Vi masserede, og gjorde hvad vi kunne for dig.
Jeg ku godt se at det ikke hjalp. Du ændrede ikke adfærd. Men din mave. Den rumlede, og jeg tænkte, at nu var du snart rask igen.
Mor gik ud, bekræftede mine tanker. Du havde det bedre, du ku godt klare dig resten af natten. Vi gik ind, kl var 23.30.
Kl 01.30 gik jeg ud for at sige godnat. Du stod i boxen, men kom hurtigt hen til mig. Du ville ud og gå. Vi gik et par runder.
Jeg stilte dig ind, og du gik ind i boxen igen. Du stod stille, og ville ikke rulle dig. YES tænkte jeg, han er okay i morgen.

Jeg så dig aldrig mere. Det var sidste gang, jeg så det, som var min pony.

Næste gang jeg så dig, lå din krop på gangen. Du var væk.

Jeg kunne ikke fatte det. Hvorfor rejste du dig ikke op?
Halvdelen af mig, er forsvundet med dig. Den halvdel blir aldrig det samme.
Hvorfor blev jeg ikke hos dig? De 4 timer. Hvorfor?
Du må ikke rejse endnu. Vi har brug for dig. Candy, mor & jeg.
Det er for tidligt!