En godnat historie {{forumTopicSubject}}

Der var engang en lille nisse, han var så ked af det, da han aldrig fik risengrød på den gård, hvor han boede. Menneskene på gården troede ikke på nisser.

Den lille nisse som hed Tjalfe tænkte og tænkte. Han måtte da kunne få dem til at tro på nisser på én eller anden måde. Bondemanden, som hed Karl og hans kone Mathilde, sled og slæbte på gården hver eneste dag. Og lagde aldrig mærke til Tjalfe's gode gerninger.

Den ene dag i december hvor Karl var ved at feje gårdspladsen fri for sne, knækkede kosten. Karl bandede højlydt, for han havde ikke penge til en ny kost. Nå men sneen måtte så blive liggende.

Der gik nogle dage, og så midt i december stod Mathilde grædende i stalden, deres eneste ko var lige død af blodforgiftning. Hun gik hen til Karl, og de drøftede hvor uheldige, de havde været på det sidste. De kunne slet ikke forstå det. Det plejede de aldrig at være.

To dage inden jul blev Karl meget syg, og Mathilde fik ikke lavet meget på gården, da tiden gik med at passe og pleje Karl. Så gården fik lov til at passe sig selv. Nissen Tjalfe lå og sov og tænkte. Tænkte og sov. På et eller andet tidspunkt, måtte det da gå op for bonden, at det var hans skyld, at gården gik godt?

Det blev juleaften. Gårdspladsen var fyldt med sne, og bonden og hans kone havde ingen mælk, Karl lå med høj feber, og de havde ingen penge til medicin.

Om aftenen d. 24 dec. dukkede julemanden pludselig op hos Tjalfe. "Tjalfe, Tjalfe, Tjalfe" sagde han. "Dit job består i at passe på menneskene og gården, og få dem alle til at være glade, hvorfor har du forsømt dit arbejde?". Tjalfe blev flov "fordi jeg ikke får risengrød af menneskene" sagde han.

"Tja..." sagde julemanden "selvom du ikke er værdsat, kan du ikke lade din familie i stikken, og slet ikke på en juleaften". Med disse ord vendte julemanden om og gik. Tjalfe var i syv sind. Han havde lyst til at hjælpe Karl og Mathilde, men han ville også give dem en lærestreg. Hvad skulle han?

Ka-bum krasch..... Karl og Mathilde blev flået ud af deres søvn af et vældigt spetakel. De fór ud af soveværelset og blev mødt af et mærkeligt syn. Midt i deres stue stod der det flotteste juletræ med to fine gaver under. En aflang til Karl og en lille gave til Mathilde.

Karl åbnede sin gave. En helt ny og dyr kost. Han så på Mathilde. "Nej, nej det var ikke mig" sagde hun. Mathilde åbende sin lille bitte gave. Indeni lå der en lille sølv medaljon. Hun blev meget glad. Hun sad og så på Karl. "Hvordan har du det nu min søde husbond?" spurgte hun. Karl så forundret på hende, "jeg har det faktisk rigtig godt" svarede han med en undren i stemmen.

Hun kom i tanke om, at hun havde glemt at give kattene mad, da hun havde været så træt, efter at hun havde våget ved Karl's seng i flere dage. Hun gik derfor over i laden med noget kød til kattene. Over i laden fik hun sit livs chok. Kattenes skål var fyldt med det lækreste kalkun, og i stalden hvor koen plejede at stå, stod der en ny ko.

Hun fór tilbage i huset til Karl vildt ophidset, og forklarede ham stammende om synet i laden. Karl lignede et stort spørgsmålstegn. Mathilde og Karl stod lidt og diskuterede, hvem der kunne stå bag spøgen. For det kunne da ikke være andet end en spøg?

Da lød en lille stemme "se i medaljonen". De tav begge og så på hinanden. Mathilde åbnede forsigtigt medaljonen. Indeni var der et billede. Et billede af en lille fræk nisse med et glimt i øjet.

Den aften fik Tjalfe sit livs største skål risengrød.


Historien er kuperet fra KG.,syntes den var så god at i også skulle have en godnat historie herinde.