{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.838 visninger | Oprettet:

Når fremmede fodrer hestene? {{forumTopicSubject}}

Jeg kommer lige ude fra min ponys fold og da jeg var derude dukkede der to små piger op, som kiggede på de andre heste. Jeg troede først de var ude på vejen, men så kunne jeg så se at de faktisk var gået ind til foldene (som er beskyttet af et træhegn). Jeg holdt øje med dem imens jeg snakkede med ponyen og så at der altså ikke kom nogle voksne derhen, så det var vist ikke nogen af opstaldernes børn.

Det er egentlig ikke noget stort problem at de er gået lidt ind på grunden for at kigge på hestene, MEN da de så begynder at hælde æbler ind på foldene, så er jeg smuttet derned for at snakke med dem og høre om de har fået lov til det. Ja da, det har deres forældre givet lov til o_O
Nej, jeg mente om EJERNE af hestene havde givet lov - nej, det havde de ikke.

Nå, vi fik en pæn lille snak om det og at jeg nok skulle spørge om lov for dem (hvilket straks blev et nej), men altså - nu må jeg vist over og banke på hos forældrene og lige snakke med dem (og fortælle at det var et ret bestemt nej, til at give hestene æbler).

Det er bare ikke første gang at jeg har oplevet det, både voksne og børn der hælder alt muligt ind til hestene - er det bare helt normalt?

(Jeg har ikke selv så meget imod det, HVIS jeg bliver spurgt først, så jeg ved hvad min pony får. Men med en følsom pony, der har let til spiserørsforstoppelse og er lidt "rund", så er det altså bare ikke hvad, som helst der skal indenbords.)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når fremmede fodrer hestene?
  • #2   24. sep 2013 Har prøvet det hvor mine heste stod tæt på en skole...

    var ovre og snakke med skolen, da det ikke hjalp fik jeg lov at komme til et forældremøde, hvor jeg fortalte om hvad konsekvensen for at børnene fodrede vores heste med ting vi ikke vidste hvad var.. det stoppede at de kom over og fodrede dem...


  • #3   24. sep 2013 Der er mange der foder mine heste når du går forbi, selvom jeg faktisk har et lille skilt hvor der står at hestene ikke må fodres:| har sågar oplevet en mand give mine heste vand fordi han mente de ikke havde noget, men mine heste havde masser af vand... Det er da ok at gi en lille gulerod, men at blive ved og ved og ved det synses jeg er for meget:)

  • #4   24. sep 2013 Tidligere har der stået heste på en mark omme bag ved hvor jeg bor, jeg kunne godt gå rundt og plukke en spand græs og give dem.
    Der var ikke græs hvor de gik smiley
    Men det er også bare græs smiley


  • #5   24. sep 2013 Altså jeg ville heller ikke have så meget imod at de gav hestene nogle æbler/pærer what ever, det jeg tænker mest på, er at 2 små børn, går ind på en fold, med fremmede heste!
    Jo, heste der går og græsser på en fold ser da dejlig fredelige ud, MEN, hvad hvis de en dag går ind på en fold med en agressiv hest?! Eller en overbeskyttende følhoppe?
    2 små børn, eller generalt uerfarende folk, har jo ikke en jordisk chance for at klare sig, hvis en hest pludselig går til angreb!

    Jeg fik under ingen omstændigheder lov til at gå alene ind på en fold da jeg var lille, trods det jeg har været omkring heste hele mit liv (min mor er selv tidligere hesteejer), og selvom min mor var med, gik vi ikke ind på en fold til heste vi ikke kendte, hovedsageligt fordi det ikke var vores grund eller rideskolens, men også fordi vi ikke kendte hestene. smiley


  • #7   24. sep 2013 Jeg har aldrig oplevet det - ihvertfald ikke opdaget det, hvis det skulle være sket. smiley

    Men det virker som om, at det er ret normalt, at folk gør sådan. Både fodrer fremmede heste og går ind til dem på folden. Det er utroligt, at folk ikke ved hvor farligt det kan være, at gå ind til fremmede heste. Da jeg stod på et større opstaldningssted, gik jeg ikke engang ind på andre folde, end den min egen stod på. Det var der jo ingen grund til, selvom jeg da gerne måtte.


  • #8   24. sep 2013 Har de ikke fået lov, skal de ikke fodre min pony. Heller ikke bare gå ind og klappe den.
    Har selv gået ind på en fold og givet gulerødder, men jeg kendte til gengæld også hestene.


  • #9   24. sep 2013 Jeg ville blive mega sur !
    Kan du ikke se det havde været en forfangen hest/Pony så er det altså bare ikke godt at give den !
    Og hvis der skete noget med folkene der rendte derind så var det jo DIT ansvar..

    Mette W - Det kunne jo være der var en grund til de gik på jordfold eksempelvis forfangenhed .


  • #10   24. sep 2013 Altså min hest kan ikke tåle æbler hun bliver helt vild aggressiv når hun får dem .. Så derfor er jeg meget imod nogle står og fodre hende og de andre heste ...
    Dog er det okey så længe det bare er græs. .

    Men altså det er helt forkert at det der


  • #11   24. sep 2013 Pigerne gik ikke ind på folden - jeg er dog bange for de godt kunne finde på det. Og selvom det er nogle søde heste, så er de altså store og med æbler i syne, så kan de sikkert godt blive ret nærgående og...

    Hm, jeg må lige sende en besked rundt til opstalderne, så de lige ved det også (det ville jeg selv sætte stor pris på).


  • #13   24. sep 2013 hvad blev der af at plukke græs til hestene? smiley det gjorde jeg da som barn.. og fik strengt besked på at jeg ikke måtte fodre med andet end det!! og min mor er ikke engang heste menneske.. hun er faktisk dødsens bange for heste..

  • #14   24. sep 2013 Dem der mener folk ikke engang må røre deres heste, syns' jeg helt i skal vikle dem ind i bobleplast.
    Alle fremmed ( Som er venlige og gode med dyr! ), skal da have lov at røre min hest UDEN for hegnet. Det er straks en anden sag hvis det var bag hegnet, men uden for hegnet og de bare klapper den på halsen, og nusser den i hovedet, dør den ikke af.


  • #15   24. sep 2013 Man går simpelthen ikke ind og fodrer andres heste, især hvor det er en privat gård/stald da man ikke ved om hestenes temperament og hvad de tåler/ikke tåler. Da var på rideskolen i sin tid som lille kom der på et tidspunkt nogen fra en avis der ville interviewe mig og tage billede af mig med en hest der stod på en fold. Jeg sad på hegnet og gav hesten en håndfuld græs imens de tog billeder hvor de skrev om rideskolen og hvor godt det var for unge piger at have en hobby. Hestens ejer skældte mig ud fordi jeg havde givet hendes hest en håndfuld græs. Det var ikke fordi hesten ikke tålte græs men nok mere at jeg blev afbildet med hendes hest der var problemet. Dette kunne jeg dog intet for da det hele var meget tilfældigt. Der blev på ingen måde fremstillet som om hesten var min. Dette blev jeg ked af kan jeg huske...

  • #16   24. sep 2013 For mig er det også okay at folk nusser uden for hegnet - vil min pony nusses kan den gå over og vil den ikke, tjae, så holder den sig væk - MEN folk skal ikke gå ind til hende og man kan faktisk kun nusse hende hen over hegnet, hvis man går ind på privat grund. Der er et træhegn ud mod vejen og så en lille grusvej og SÅ foldene.

    Og så er der mine andre heste, der så står i løsdrift, med et kulturminde OG et stykke kunst inde på folden, hvor folk så skal gå ind i folden til hestene for at se det - det giver nerver, men heldigvis er der ingen der fodrer hestene smiley


  • #17   24. sep 2013 Isabel - Hvis Natash strækker sig over hegnet for at hilse på nogen, så er det selvfølgelig også helt okay. Det er så snart der er nogen som bare går ind på folden og vil klappe hende, at jeg ikke vil accpetere det :).

  • #18   24. sep 2013 jeg vil hellere have at de fodre min hest med brød og æbler og gulerødder
    end at de går ind på folden

    nu er min så heller ikke så høj i rang at hun får så meget af det der bliver smidt ind


  • #19   24. sep 2013 Der hvor mine står kom opstalderne pænt og spurgte om de gerne måtte give mine lidt brød, æbler osv - og selvfølgelig må de da det. Er da glad for at de spurgte (tænker mest fordi jeg har en lille, rund pony) - men havde de ikke spurgt var jeg altså ikke blevet sur og havde heller ikke kommenteret det. Sagde at de ikke skulle have bagerbrød (kage, for meget hvidt brød osv) - men rugbrød og frugt er helt fint.

    Der går en (fremmed) mand forbi folden (tænker at han gør det tit men jeg har kun spottet ham få gange) - han plukker græs og smider det ind på folden. Det rører mig ikke det mindste - hestene synes da bare at det er lækkert.

    Jeg ville tilgengæld gå totalt i selvsving hvis nogle gik ind på folden - med mindre der var noget galt (et dækken sad fast, en tabt grime - noget i den stil). Her trækker jeg grænsen - og uanset om det er voksne eller børn så skal de blive på den anden side af det afgrænsede hegn, færdig bum! Er jeg der kan folk spørge og ja, så må de meget gerne sige hej til hestene (også inde på folden) men ellers må folk altså respektere at man bliver på den anden side af hegnet og så kan man nusse derfra.

    Dette er ikke fordi jeg har et problem med at andre nusser med mine heste - folk er hjertens velkomne hvis de spørger om lov, men man ved bare aldrig hvad folk kan finde på og desuden kender de ikke hestene. De ved ikke at når min unghest bakker op af en vil han bare kløes over haleroden eller at hvis Shrek føler sig presset, ja så er han altså ligeglad med hvor du står - så vil han bare VÆK. Hestene kan misforståes hvis man ikke kender dem - jeg ved præcis hvordan Shrek ser ud i kroppen når jeg skal flytte mig lidt og jeg har 100 % tjek på at Moonwalk ikke vil sparke selvom han bakker mod en med hovedet rejst og jeg kan agere ud fra deres personlighed og væremåde. Det kan andre folk ikke - det er ikke en mulighed de har, for de kender ikke mine heste.

    Ergo: Adgang forbudt på folden. Det giver vel også lidt sig selv eftersom man har et stødhegn imellem heste og "omverden" - som jeg ser det går det hegn altså begge veje. Det er ikke kun for at holde mine heste inde det er altså også for at afgræse for andre udefra. Men har folk lyst til at smide lidt æbler eller rugbrød ind til dem og nusse over hegnet så giver de den bare gas. Så længe de står på den anden side er de selv "i sikkerhed" og det er mine heste også smiley


  • #20   24. sep 2013 Må indrømme at hvis folk bliver uden for hegnet og min hest giver til udtryk at hun gerne vil aes, jamen så er det helt okay med mig, bare de respekter hegnet. Alt bag hegnet er forbudt, også ifølge loven. Jeg kunne til nød acceptere det hvis en hest var kommet til skade eller havde risiko for det pga et iturevet dækken, snor/tråd om benet osv.

    At fodre hestene synes jeg ikke er okay og det er der egentlig flere grunde til.
    At man plukker en tot græs lige hvor man står og stikker ind til den, smider et æbleskrog osv, det er hvad det er, det er sku okay med mig. Det er mere hvis man kategorisk kommer hver dag/et par gange i ugen med en ordentlig sending af alt mulig, det vil jeg stille mig kritisk overfor. Men rigtig mange heste ejere kan godt lige at vide hvad deres heste får i løbet af dagen og beregner foderplaner derud fra. Der er jo en grund til at alle heste ikke nødvendigvis har den samme foderplan. Jeg smider heller ikke tørfoder over i naboens have til deres hund, eller fodre naboens kat der kommer rendende, det er jo i princippet det samme, det glemmer mange folk også bare. Nogen heste har altså også bare bestemte ting de ikke kan tåle, også selvom det handler om et uskyldigt stykke brød.
    Noget helt 3. er at der er rigtig mange folk som ikke ved at f.eks. blødt brød kan give store problemer hos hestene og kan derved skabe frygtelige dyrlæge regninger og i værste fald død. Min gamle pony blev også fodre af naboens børn engang og det var ALT hun fik. Der fik de altså afvide på en pæn og ordentlig måde at hvis de skulle give hende brød skulle det være tørt osv osv osv. Og det accepterede de fint. Har ihvertfald ikke opdaget andet smiley

    Jeg har heldigvis ikke oplevet det så tit og jeg er blevet mødt med forståelse når jeg har henvendt mig til folk og forklaret dem hvordan og hvorledes og det er simpelthen fordi mange ikke ved bedre og det er bestemt ikke i en ond mening. Men det ændre jo ikke på at det ikke er iorden.

    Mange her i tråden nævner også sikkerhed! Det er der også rigtig mange uvidende mennesker som ikke tænker over, at det kunne være til fare for dem selv. Ikke mindst fordi de fodre midt i en hesteflok, midt i en evt. krydsild.
    Andet er at det er ikke sikkert at alle heste er lige venlige, selvom de er lige så smukke når de står der på marken.

    Ja, fremmede BURDE kunne tænke selv, men som udgangspunkt synes jeg man skal henvende sig på en ordentlig måde hvis man ser dette, også selvom det ikke er ens egne heste. Hvis det ikke virker jamen så må man tage andre metoder i brug så som skiltning osv.


  • #21   24. sep 2013 Fortæl det dem pænt. smiley Og sig, at de skal huske at spørge, hvis de vil gøre det et andet sted.

    dog, vil jeg mene, at jeg ville være dobbeltmoralsk, at sige "NEJ, FREMMEDE MENNESKER MÅ IKKE GIVE MIN HEST NOGEN FORM FOR FODER!".
    1. Det gør jeg jo selv, dog kun græs. Men ærlig talt, jeg ved jo heller ikke om det græs jeg plukker ikke er sprøjtet med noget.
    2. Jeg gør det jo selv, nogle gange i stalden...

    Når det er sagt, så synes jeg da det er ærgerligt at man skal stille spørgsmål om, for reelle folk faktisk er. Giver de min hest noget? Hvad giver de min hest? Er det giftigt, det de giver hestene?
    For man kan sagtens selv kunne komme til at give en hest, noget man tror er helt i orden, fx er der nogen der giver deres hest nektariner, det er nok ikke alle heste der lige kan tåle den frugt. Men det gør man jo selv og andre folk kun i god tro?


    Og så er det absolut helt forkert at træde ind på en fold, uden at have noget at gøre der. Jeg kan blive så tosset! Det kan virkelig ende fuldstændig galt!


  • #22   30. sep 2013 Mette W..

    Hvis hestene går på en mark der ikke er græs på - så kan det være at de går der fordi de IKKE tåler græs. Så kan du ikke sige "det er bare græs" .. smiley

    Generelt skal man holde sig fra at give andre folks dyr noget at spise - man kan ikke vide om der er noget de ikke tåler. At give hesten noget at spise af "venlighed" er noget sludder, hvem er man venlig over for ? Hesten ? Den aner ikke hvad venlighed er når det drejer sig om mad, den æder bare.


Kommentér på:
Når fremmede fodrer hestene?

Annonce