ÅNDER. {{forumTopicSubject}}

Heej!

Jeg har altid troet på ånder og sådan noget, nogen ville kalde mig overtroisk men fuck det, NO HATE TAK.

her er min seneste historie. (sker en gang HVERT år)
Min far, lillebror Mads og Magnus sov og min mor sad ude i drivhuset og røg... (er ikke stolt over at hun ryger!) jeg lå oppe i min seng på mit værelse og kunne ikke sove så jeg sad bare og nørdede Instagram;) pludselog hørte jeg nogen fodtrin på trappen, jeg troede det var min mor der kom for at sige godnat til mig, så jeg tænkte ikke mere over det... dumt.. jeg tænkte pludselig over det igen da jeg hørte fodtrin på mit værelse mens jeg var alene 20 min. efter det andet, jeg spurgte om det var nogen men fik ingen svar.
jeg glemte det hurtigt igen.
pludselig hørte jeg fodtrin IGEN og det begyndte altså at blive reeet spooky! også høre jeg så: "aannnaaa!!!" sagt med en hæs stemme FRA mit værelse hvor jeg var A L E N E. jeg blev rigtig bange og skrev så til min mor hun skulle skynde sig ind til mig fordi jeg grad...
hun kom hurtigt ind til mig og så mig ligge og gemme mig under dynen, hun spurgte hvad der var galt og jeg brød bare ud i gråd og sagde jeg var bange..
grunden til at jeg reagere så hårdt er at sådan noget kan ske dagligt for mig (ja man skulle nærmest tro man vender sig til det men, NEEJ) men det går kun så vidt en gang om året.
jeg har prøvet at der kom en klairvoant (Staves!) hen til mig på gaden hvor jeg gik med en veninde og så siger hun: "pas på! han er efter dig... de følger dig... onde.... dit hus.. ondt.. skynd dig væk!" jeg spurgte hende så: "hvem er efter mig!?" og min veninde så bare mega bange ud og så siger damen: "HURTIGT VÆK" jeg gik så og ja, jeg har ALTID vidst at der er både onde og gode ånder efter mig, og jeg har ALDRIG følt mig tryk her hvor jeg bor nu.