er to heste i en "flok" for lidt? er to heste i en "flok" for lidt?
Jeg har to islændere som indimellem flipper totalt på hinanden - undrer mig over, hvad det kan være.
Den ene er en islændervallak på 13 - sød og god og from på alle måder. Jeg har haft ham i ca. et år, og han er min ridehest.
Han havde tidligere siden sidste sommer og indtil for 1½ måned siden en vallak-foldven - islændervallak på samme alder. Der var aldrig ballade - de kunne dele både wrapbunke og krybbe og alt muligt - og var samtidig ikke så afhængige, at de ikke kunne undvære hinanden, når den ene blev taget ud. De tog nogle gevaldige kapløb af og til og legede meget.
Jeg vidste så godt, at selskabsvallaken havde et problem med sin lænd og hen over vinteren blev det klart, at han måtte slagtes.
Jeg fandt så en islænderhoppe på 17 år med henblik på, at jeg senere vil lave et føl, der skal være min ridehest, når min nuværende ikke kan mere.
Jeg fik hoppen hjem for ca. 2½ måned siden. Ingen problemer i at sætte hende ind til vallakkerne - alle enedes og der kunne stadig deles krybber og wrap osv.
Fik så slagtet selskabsvallakken, da jeg var sikker på, at hoppen var faldet godt til - og siden da er de to tilbageværende begyndt at slås af og til - jeg kan ikke se noget mønster i det (som f.eks. brunst). Har lige for 15 minutter siden været ude og skille dem ad, hvor de stod røv mod røv og sparkede løs - så voldsomt at jeg kunne høre det ind i huset. De stopper med det samme, jeg går ud og råber af dem. Og lige nu kan jeg se dem ud af stuevinduet stå og gnubbe hinanden igen.
De er begge hver for sig gode stabile heste, der kan nusse i timevis - tages ud sammen eller hver for sig uden problemer. Ved fodring og andet er der heller problemer. Står tit helt tæt sammen i løsdriften og sover - eller den ene står og våger mens den anden sover lige ved siden af på folden. De jager aldrig hinanden - når de slås er på den måde med røv mod røv, hvor ingen af dem giver sig.
Så hvad dælen sker???
Har de simpelthen brug for en trejdemand til at være "lynafleder"?
Egentlig burde hoppen jo bare bestemme på grund af sin alder og det faktum, at hun er hoppe. Vallakken er på ingen måder dominerende eller hingstet og har aldrig været aggressiv overfor andre heste.
Jeg er selvfølgelig bekymret for skader - ikke mindst fordi vallakken går med 4 sko - men også på sigt, hvis det bliver ved og hoppen skal ifoles, er jeg jo bange for, at der kan ske noget med føllet...
Har I forslag til årsager og/eller løsninger?
maj 2011
Følger: 24 Følgere: 21 Heste: 2 Emner: 28 Svar: 156
Som regel enes vallakker bedst sammen, så de sure hopper ikke blander sig i deres "drengestreger" - Dog ikke altid.. Min hoppe plag fungerede bedst med vallakker, og synes hopper var forfærdeligt sure
Men det kan sagtens være tilfældet her.. at den ene vil opdrage og den anden ikke vil acceptere ...
er to heste i en "flok" for lidt?