Så mistede jeg min bedste ven :'( {{forumTopicSubject}}

Ja, i dag blev Charlie aflivet Verdens sødeste, rareste, sejeste og smukkeste pony
Jeg fik ham d. 10/10 2005. Min søster fandt ham herinde De første par år gjorde vi lidt af det hele, dressur, spring og en masse skovture. Men han var en ældre herre da vi købte ham, og han kunne efterhånden mindre og mindre, så det blev til lettere skovture og et par gange til ponytræk. Han var ponyen med det bedste temperament; frisk, men stadig fuldstændig klar i hovedet, blev aldrig bange for noget.
Min far tilbød mig at vi kunne sælge eller aflive Charlie og jeg så kunne få en anden, men stævnerne måtte vente, for min bedste ven kunne jo ikke følge med Folk på rideskolen rystede tit på hovedet over at de havde nået at skifte hest (nogle op til flere gang), og her var jeg stadig med min gamle krikke. Men en hest som ham kommer kun en gang i livet!

Han startede dagen ud med at være på fold, hvor jeg senere trak ham ud og striglede ham godt og grundigt. Min søster tog nogle billeder af os og så gik vi og græssede i en time. Charlie brød sig ikke om sprøjter, så¨det var lidt af en udfordring, men ellers gik det egentlig meget fint. Jeg valgte at få ham aflivet hjemme og jeg ville selv være der. Det følte jeg lidt at jeg skyldte ham.

Han er en pony der aldrig vil blive glemt, og altid være med i alt jeg gør! Jeg er taknemlig for at have haft Charlie