{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.633 visninger | Oprettet:

Giver snart op! {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen
Jeg skriver nu endnu en gang om min hoppe, Fleurie.
Jeg aner simpelthen snart ikke hvad jeg skal gøre, så jeg har brug for nogle råd!
Jeg forsøger at gøre det her så kort som muligt.
Fleurie er en meget nervøst anlagt hest, og hun vil helst ikke have hvis der sker noget der ikke plejer at ske. Hun har meget let til at gå i panik - og hendes panikløsning er, at stejle.
Jeg købte hende for 4 år siden som min dressurhest, men det viste sig at være et dumt køb. Hun kan ikke gå i trailer, har seperationsangst, kan ikke gå dressur (det skyldes nu nok også lidt hendes pilot = mig), og blev faktisk ret farlig at ride for mig.
Vi har været igennem en hel masse sammen, og både hun og jeg blev bedre. Vi begyndte at ride ture, og det gik super fint. Hun glemte lidt det der med at stejle så meget.

Men her til vinter er det bare blevet værre igen. På banen stopper hun pludselig op og stejler, og hun nægter at trave med mig. Jeg får hende altid i trav, men gud hvor er hun gal på mig, og det er bare slet ikke en fornøjelse.
På tur går hun nogle dage super godt, og kan sagtens både trave og galopere uden problemer. På en god dag stejler hun måske højest 3 gange.
Men så er der de dårlige dage... Der stejler hun over det mindste, og hvis jeg bliver gal og trykker til hende, så stejler hun bare endnu mere. Hun laver ikke små stejl som er lette at sidde fast på - hun stejler mange gange og danser rundt samtidig - altså står hun ikke ret godt fast. Og hvis hun kan komme til det, står hun gerne lodret. Jeg har lært at hænge så godt fast, at vi ikke smutter bag over mere (det er sket to gange), men det er tæt på¨nogen gange.

Som i nok kan høre var der ikke meget positivt i den historie, og jeg er snart på bar bund med hende. Jeg er så stædig at jeg nægter at give op, men jeg kan bare mærke på mig selv, at det altså ikke er fedt at få en dårlig oplevelse 9 ud af 10 gange når jeg rider hende. Jeg kan simpelthen ikke se nogen fremgang.

Så søde HG, hvad skal jeg dog gøre? Alle råd modtages med kyshånd!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Giver snart op!
  • #1   7. apr 2013 Har den mon ondt? Har du prövet med en underviser?

  • #3   7. apr 2013 Hvor er du dog sej, ros til dig! Mit eneste råd er at hvis du har redet det væk før, kan du gøre det igen smiley

  • #4   7. apr 2013 Har du haft dyrlæge på hende? Fordi det lyder som om hun kunne have ondt siden hun stejler på den måde. Jeg ville nok også for lavet et røgten af ryg og evt ben for at se om der skulle gemme sig noget der.

  • #5   7. apr 2013 Har du prøvet at longere hende først så hun er kommet af med det værste krudt ?

  • #6   7. apr 2013 Uhh det lyder ikke rart! smiley

    Måske har hesten ondt?


  • #7   7. apr 2013 Ville først tjekke om den havde ondt
    Og ellers kontakte Laura schumann hun er så dygtig, og god til at forklare smiley


  • #8   7. apr 2013 Det lyder meget voldsomt. Jeg ville umiddelbart ikke råde dig til at ride hende. Det virker mere eller mindre som om du leger med ilden.

    Har du fået hende dyrlæge tjekket af evt. flere forskellige?
    Har du overvejet om noget af udstyret ikke passer?

    Jeg tænker i alt fald der er noget helt galt. Enten har hun ondt eller så er der nogle adfærds problemer der siger spar fem.


  • #9   7. apr 2013 Hun er tjekket af dyrlæge samt kiropraktor, og der er intet mere. Det har der været, men det er overstået nu, og hun er efterfølgende tjekket for at være sikker.
    Jeg får undervisning (men har dog stået stille her i vinter grundet frossen bane)
    Jeg fik professionel hjælp forrige sommer, og det gik meget bedre i perioden efter. Det er faktisk hele grunden til at jeg tør ride igen. Og det er også den eneste grund til at jeg fortsætter - fordi jeg ikke er bange mere. smiley
    Emilie: Tak for det smiley
    Jeg har jo fået reder hende lidt op, men jeg har aldrig haft den der følelse af at "hold nu kæft hvor går det bare godt nu". Og det er lidt den jeg savner! smiley


  • #10   7. apr 2013 Hvad med at søge hjælp hos hesteleg/ horesmanship måske. Vores hest har været i trænning hos en dame der tilrider og hjælper med nogle heste der har fået en dårlig vane. Men jeg kan godt se at hvis din hest er bange, og det er derfor den stejler......

  • #11   7. apr 2013 Hyggerytteren: Det er forsøgt - hun kan ikke krudtes af, da hun ikke decideret er overgearet. Bare træls

    Sara: Det tror jeg du har helt ret i, at jeg gør. Jeg burde nok også lade være!
    Og ja, hun er faktisk tjekket af 4 forskellige dyrlæger smiley
    Sadlen er specialtilpasset af sadelmager, og lige rettet til for ikke ret længe siden, for at være sikker på, at den stadigvæk passede.
    Og jeg tror desværre du har ret i det med adfærden!

    loveDITTE
    Jeg laver meget tillidstræning med hende, så det i hvert fald ikke er der problemet ligger. Jeg forstår ikke helt din sidste sætning? smiley
    - Tak for buddet!


  • #12   7. apr 2013 Du skrev at din hest stejler fordi den er bange

  • #13   7. apr 2013 Ej undskyld min fejl.......

  • #14   7. apr 2013 Ah ja - det gjorde jeg. Det gør hun sådan set også nogen gange. Andre gange tror jeg bare det er en dårlig undskyldning smiley

  • #15   7. apr 2013 Som jeg ser det, er der 2 muligheder:

    1. Den har ondt. Få den tjekket den igennem fra hoved til hale, tænder, hals, overlinje, ben, hele svineriet. Hvis hesten fx går rundt med en uopdaget KS, eller sadlen trykker, er der ikke noget at sige, til at den stejler.

    2. Den er signalforvirret. Nogle heste er utroligt følsomme for om den anholdende og den fremaddrivende hjælp er skarpt adskilt. Er man bare et splitsekund for langsom i sin eftergíft af et signal, kan en følsom hest reagere, som din gør. Jeg ville få fat i en BBH-instruktør, de er drøngode til at få skilt signalerne ad...



  • #16   7. apr 2013 Kan klart anbefale dig et besøg hos Ute Lehmann.
    Kender efterhånden en del, der havde problemheste, problemerne forsvandt helt væk, efter et besøg hos hende.

    Havde tidl. en ridelærer, der havde præcis samme problem som dig.
    Hun tog op til Ute på weekend-kursus. og efter ½ års træning, blev problemhesten til en drømmehest!


  • #17   7. apr 2013 Hov, du overhalede mig lige, ¨så jeg ikke så, at den var tjekket af div dyrlæger smiley

  • #19   7. apr 2013 Jeg synes det lyder som om hun har lært, at hun kan få en pause for pres, når hun stejler. Når hun gør det, læner du dig frem og slipper presset i biddet og med benene - ikke sandt?

    Så hun har med lidt hjælp fra dig fået lært, at det hjælper hende at stejle, hvis hun føler, at presset på hende er for stort.

    Opgaven er så, for at få stejleriet væk - at lære hende, at der er andre bedre løsninger til at få presset væk. Jeg foreslår, at du starter med at træne det fra orden, for det er lettere for dig så at holde styr på hende og holde presset på hende imens hun stejler.

    Jeg synes derudover faktisk også, at du skal søge hjælp hos en dygtig professionel. Jeg kan anbefaler Tine Sørensen, Susan Kjærgård, Ute Lehmann, Stine Joy Langkillde... Jeg ved ikke hvordan det står til med, hvor, hvornår og om de overhovedet tager udenbys. Men jeg synes det lyder som om I har brug for, at det snart bliver bedre, og det vil disse folk kunne hjælpe jer rigtig mget med.
    Og med hensyn til trailerlæsning og seperationsangst vil de også kunne hjælpe jer. Maiken Lysholm Steen ville sikkert også kunne give en rigtig god hjælpende hånd med det. smiley


  • #21   7. apr 2013 Jeg vil anbefale dig at arbejde med hesten fra jorden - se evt. min hjemmeside.
    På mig lyder det uden tvivl som om at i to skal lære at kommunikere med hinanden og lære at forstå hinanden smiley


  • #23   7. apr 2013 Tusind tak for alle Jeres inputs! Jeg forsøger lige at svare Jer alle sammen smiley

    Stine:
    Som du selv lige opdagede, så er hun tjekket over alt, ja smiley Der er også taget røntgen og scanning. Jeg fik at vide, med den skade hun havde (som dyrlægen troede hun havde), hvis røntgen så viste noget i knæet, så måtte hun aflives. Der var HELDIGVIS intet på røntgen. Men du har helt sikkert ret i, at hun er meget signalforvirret. Så snart jeg gør noget forkert, kan jeg meget tydeligt mærke det på hende. Og derfor er jeg også meget obs på hvad jeg gør. Tak, jeg vil undersøge det med en BBH-instruktør smiley

    M.C.H. Tak, har haft en snak med Ute - hun kører helst ikke helt ud til mig, og da min hest ikke kan læsses kan jeg jo ikke komme til hende. Men hun har givet mig mange gode råd i forbindelse med traileren, og har lovet også et kunne komme ud hvis jeg slet ikke kan finde andre løsninger.

    Ina Teresa K
    Ja, hun har været i røntgen af både ryg og knæ - der er intet at se. Hun bliver 10 i år - jeg har haft hende siden hun var 6.
    Ja det med kemien har jeg også været inde over, men jeg tror nu ikke det er der problemet ligger, da der intet er i stalden og fra jorden - der er vi bedste venner. Hun er som regel også rigtig glad for at se mig - ligesom jeg jo er glad for hende på mange måder. Men ridningen - nej smiley

    Ane
    Jo, jeg slipper helt presset. Nogle gange hopper jeg også af når hun har stejlet tilpas mange gange på tur, fordi jeg alligevel ikke får hende frem, og så stejler hun mere. Og det har hun selvfølgelig forstået. Stejleri = rytteren giver mere eller mindre fri. Desværre!
    Jeg tror ikke jordtræning hjælper på stejleriet, da det er yderst sjældent at hun stejler fra jorden. Der kan jeg nemlig meget lettere håndtere det, da jeg ikke er bange for at ryge af.
    Og ja, det var helt klart en god idé med prof hjælp.

    Anna
    Jeg tror nemlig også bare hun "trækker håndbremsen" som du skriver. Ja, hvis jeg først når at trave på tur, så er der som regel intet mere. Men hun er bare ikke altid til at få i trav. Hvis hun ikke vil, stejler hun ved pres for benene. Jeg arbejder også meget med fremaddrift - men også det bliver hun sur over. Suk! Men mange tak for buddet,

    Lisette
    Tak, jeg kigger lige på hjemmesiden smiley

    *CER* Photo
    Mange tak for det!
    Grunden til at jeg ikke har opsøgt professionel igen er, at det simpelthen er så dyrt, Og så er det også rigtig svært at få hende nogle steder, da hun jo er bange for traileren, så jeg skal leje en lastbil hver gang hun skal flyttes. Det er også et utroligt stort stress-moment for hende. Jeg satte hende i ridning i en måned, og det virkede jo også rigtig fint - men vi er gået i stå igen, og jeg er ikke sikker på at det hjælper at få hende i ridning.

    Og endnu en gang tak for Jeres god råd!


  • #24   7. apr 2013 jeg ville ligge ridning på hylden i lidt tid, og fokusere på jordtræning og opbygge et bånd, samt langsomt vende hende til ting, så som plastik, paraplyer osv, så hun kan se at nye ting ikke gør noget smiley

  • #25   7. apr 2013 Nu har jeg lige været inde og kigge på din profil og læst lidt om jer. Og det ser jo ikke sindssygt godt ud. Der er meget at sige, men jeg vil forsøge at gøre det så kort som muligt og trække mine vigtigste pointer frem.

    1: Smertereaktion.
    Du siger hesten er tjekket - men så vidt jeg kan se, er den kun tjekket for det, den har været skadet for? Få en røngten og evt. en ultralyd af ryggen. Hun kunne godt lyde som en KS-hest. Så den teori skal bare aflives med det samme. Hvis hun har KS, så hjælper det intet om du får kompetent undervisning.

    2.: Opdragelse.
    Hvis vi antager, at det ikke har noget med smerte at gøre, så er det jo opdragelsen den er gal med. Og så vidt jeg kan læse, bøvler du også lidt med hende fra jorden af? Noget med, at hun bliver lidt hyper, nervøs, panikker osv., og kan finde på at stejle og danse rundt når du trækker med hende? ... og at hun jokker på dig?
    Det lyder somom du ikke er helt god nok til at rette hende ind, og her er kompetent undervisning essentielt. Jeg er selv undervist i Akademisk Ridekunst, hvor jeg er startet fra jorden af, og siden har fået rideundervisning. Det er superfint at starte fra jorden af. Man lærer ikke kun at longere, man lærer også hvordan man kommunikerer med hesten. Jeg har fået undervisning af Michelle Wolff på Sjælland, hun kan varmt anbefales. Men ellers så find en underviser som du deler synspunkter med, og sig, at du gerne vil lære noget om kommunikation fra jorden som det første.
    En anden ting er sadlen: hvis du er i tvivl om den passer, så køb en bomløs eller en lammeskindssadel. Så er du fri for at bekymre dig om det.


  • #26   7. apr 2013 Min var så småt begyndt på det sidste år, jeg fik så det råd at dreje ham og det hjalp,han gør det ikke mere . Han gjorde det af ren og skær utålmodighed, i parader og hvis han ikke syntes det gik stærkt nok .
    Det ville være farligt for dig at gøre det samme, da hun stejler så højt, men måske du kan nå det inden .


  • #27   7. apr 2013 Det ER dyrt at få hjælp af en rigtig dygtig prof. Men det VIRKER! Og langt de fleste er simpelthen så gode til at give dig værktøjerne til selv at træne videre uden deres hjælp. Så der skal ofte ikke ret mange besøg til. smiley

  • #28   7. apr 2013 Jeg er nødt til at skrive noget mere.

    3. Kronisk smerte.
    Nu er jeg jo ved at uddanne mig som fysioterapeut. Og jeg synes det her om kroniske smertepatienter er sindssygt spændende - bl.a. fordi jeg selv har været det. Ja - HAR været.
    Kroniske smertepatienter er patienter, der - i fysioterapeutisk sammenhæng - bliver ved med at have ondt, selvom der ikke klinisk er noget galt med dem. Det er typisk patienter der har haft en skade længe, som de måske er blevet opereret for. Selvom operationen og genoptræningen har været vellykket, er der nogle patienter, som bliver ved med at have ondt.
    Og det er ikke fordi de ikke har ondt. Det er ikke fordi, de er syge oven i skallen. De HAR ondt.
    Og man kender ikke hele forklaringen endnu.
    Men, man VED, at hvis man har ondt længe, bliver nervebanerne mere sensible overfor stimuli. Dvs., selvom skaden måske er væk, er der et stærkt indgroet system af nervevæv, som ved den mindste stimuli sender smertesignal til hjernen. Og hjernen er meget tunet ind på at opfatte smerten, fordi man hjernen igennem lang tid har modtaget mange smerteimpulser. Så selvom skaden klinisk set er væk, reagerer nervesystemet somom der stadig er en skade.
    Sådan er det for mennesker.
    Måske er det også sådan for dyr...
    jeg ved det ikke.

    I hvert fald: Det er ikke normalt at en hest reagerer så voldsomt. Så endten har den ondt, eller også er den virkelig dårligt opdraget. Og det er jo kun dig selv der kan vurdere, om det er en opdragelsesting. For vi kender dig jo ikke. Og vi kender ikke dit og hestens forhold.
    Jeg har selv haft en KS hest, og fik det først tjekket efter 2 år. Jeg kunne have sparet mig selv for meget, men jeg gik jo ud fra, at det jo nok var MIN skyld, og at det var mig som træner, der igen og igen fejlede. Det var det så ikke. Og det er jo meget rart at vide.
    Nu hvor jeg har fået en ny hest, som ikke fejler noget, kan jeg jo godt se, hvor sindssygt det var, at jeg troede, at det var MIG der ikke kunne finde ud af noget. Min tidligere hest med KS, havde jo opførst sig fuldstændig ulogisk. Han havde aldrig i sit liv haft nogen grund til at smide sin rytter af. Og han var aldrig blevet fejlopdraget.

    Du kan bedst selv vurdere det.


  • #29   7. apr 2013 Equus Academicus
    Tusind tak fordi du tager dig tid til at læse om hende, samt skrive så meget til mig!
    Det med jordproblemer er så småt overstået (jeg er lidt dårlig til at opdatere profilen med hende). Hun stejler ikke op ad mig mere - det sker ganske sjældent. Det er dog sket en gang her i vinter, men det er mere undtagelsen end reglen. Hun er røntgenfotograferet i ryggen, netop fordi vi havde mistanke om KS. De billeder viste intet, men jeg har dog fået at vide af en clairvoyant samt af en kranio-sekral terapeut, at de mente hun havde tætsiddende torntappe. Jeg må nok indrømme, at jeg heller ikke helt er sluppet af med den teori om KS. Det eneste rigtige ville nok være at køre hende til Højgård og få hende tjekket - men der har vi trailerproblemet endnu en gang. Derfor er der også kun taget røntgen med transportabelt røntgen. Jeg burde nok få det tjekket endnu en gang da det også er nogle år siden nu.
    Du har helt ret i, at det ikke er normalt at reagere så voldsomt, og det er også derfor jeg bekymrer mig for, om hun stadigvæk har ondt. Dog kommer tanken mig om, at hun bare er dårligt opdraget ret tit. Jeg ved det ikke rigtigt.
    Jeg tror egentlig ikke det er opdragelsen - jeg tror bare hun er så misforstået, at hun går lidt i forsvar selv over for små ting..
    Teorien om kroniske smertepatienter tror jeg helt klart også godt kan være til stede ved heste - man ved jo, at det kan tage lang tid for en hest at vende sig til, at den faktisk er smertefri. Det har jeg også ofte fået at vide når hun har fået behandlinger: "Det vil ikke løsne noget lidt nu, men om et par uger vil hun finde ud af, at hun ikke har ondt mere, og du vil få en helt anden hest". Det er dog desværre nogle lidt for lange uger smiley
    Sadlen er jeg sikker på passer, da den er specialtilpasset - og det var nu dyrt nok i sig selv. Desuden bryder jeg mig ikke om at sidde i en bomløs sadel. Så rider jeg hellere uden - hvilket jeg også har gjort en periode, for at være sikker på, at det ikke var sadlens skyld.
    Men endnu en gang mange tak for det lange svar. Det var helt klart brugbart!

    Hyggerytteren
    Hun klarer helt fint selv at dreje rundt smiley
    Jeg tror desværre det bliver for farligt, som du selv nævner. Men ellers mange tak for buddet!

    Ane
    Ja, det har du helt ret i. Hvis jeg skal have prof hjælp denne gang, så bliver det helt klart også en som kommer et par gange og hjælper samt giver råd smiley


  • #30   7. apr 2013 Equus Academicus

    Det er en fornøjelse at læse et indlæg som virkelig har bund i sig - og som kan bruges. Faktisk kan jeg bruge noget af det du skriver om smerte trods ingen kliniske beviser - tak smiley

    Ballonfisken : held og lykke med det videre forløb smiley


  • #32   7. apr 2013 Vi må sgu bytte heste smiley

  • #33   7. apr 2013 Tak for endnu flere svar smiley
    Jeg er lige på mobilen, så jeg svarer i morgen. Men lige hurtigt - jeg bor på midtfyn smiley
    Ja Salina - det tilbud tager jeg gerne imod!


  • #34   8. apr 2013 Lisette
    Tak for beskeden!
    Hun har haft problemer i lænden og i bagknæet. Jeg kan ikke lige huske præcist hvad der var galt, men hun var i hvert fald ikke låst. Det var vidst bare nogle små ting han rettede på. Desuden var hun lidt stiv i nakken.
    Knæet kunne de ikke finde ud af hvad der var galt med, og derfor tog de røntgen. Endda flere gange - men røntgen viste intet.
    Ja, dyrlægerne kan jo sagtens have overset noget, desværre. Men det koster jo hver gang man tilkalder dyrlæge, så det skal overvejes lidt nøje når nu hun er undersøgt så mange gange i forvejen smiley

    Ja konsekvenserne er store - det er allerede gået galt et par gange, og det har givet varige mén. Man skal passe lidt på.


  • #35   8. apr 2013 Jeg synes det lyder til at du har været omkring nærmest alt og gør alt hvad der står i din magt for og finde årsagen til hendes modvilje.

    Aner ikke om du er villig til det selv, men stod jeg i dine sko lige nu, så ville jeg spendere 650 kr på og få Winnie Stubkjær "på" hende.
    Hun har hjulpet mig og Sebrano så meget videre....!



  • #37   8. apr 2013 Horsemind - vil du forklare lidt mere om hende? smiley Det er ikke ret mange penge, så det kan jeg sagtens hvis hun kan hjælpe.

    Lisette:
    Nej, det tror jeg ikke han har faktisk.
    Det er okay du skriver det - jeg vil meget gerne vide hvad pokker jeg kan gøre for at hjælpe hende og mig smiley
    Knæet skulle være helt fint igen.


  • #39   8. apr 2013 Har du evt et link hvor jeg kan læse om det?
    Og ellers får jeg lige kiropraktoren ud og tjekker smiley


  • #41   8. apr 2013 Okay - kunne godt være det også stod et sted på nettet smiley
    Men i hvert fald mange tal for dine gode råd!


  • #42   8. apr 2013 http://www.win-healing.dk/

    Der er flere herinde der har meget gode succesoplevelser med hende, ligeledes på HN - prøv evt og søge på hende.



  • #43   8. apr 2013 Kender en der har en hest, hvor symptomerne minder meget om det du skriver. Hun var bange for at det var KS. Men efter at den var blevet undersøgt på Himmerland dyrehospital, fandt de ud af, at den havde spændinger fra tungen. Hun har fået nogle afspændingsøvelser, hvor hun skal rykke den i tungen. Og hun har fået en helt anden hest.


  • #44   9. apr 2013 Mange tak for link - jeg kigger lidt på det smiley
    Tak for det Rasmus - jeg fik faktisk at vide, at hun havde noget der generede hende i munden. Derfor skiftede jeg bid for et godt stykke tid siden, og det havde større tungefrihed. Men det kan sagtens være der er spændinger jeg ikke kender til.

    Jeg samler alle Jeres muligheder og læser lidt op på det. Noget af det vil jeg så foreslå for dyrlægen (som også er kiropraktor) når han kommer igen. Det gør han alligevel for at vaccinere om ikke ret længe.


  • #45   9. apr 2013 Jeg synes det er vældig modigt af dig at turde oprette sådan et emne og ikke bare stejler overfor folk. Flere trådstartere som dig tak! smiley

  • #46   9. apr 2013 Mange tak for det - det hjælper alligevel ikke noget hvis nogle parter bliver negative. Det er mig der efterspørger hjælp, og så må jeg tage alle kommentarer med. Men jeg synes nu alle her, har skrevet i en rigtig pæn tone smiley

  • #47   9. apr 2013 Ja smiley

  • #48   24. maj 2013 Det er godt nok lige nogle dage siden jeg oprettede emnet, men jeg ville lige opdatere Jer. Det går meget bedre på banen (når jeg vel at mærke husker at ride ordenligt). Hun går efterhånden nogenlunde, og det har hjulpet en del med undervisningen.
    Hun smed mig dog lige af i går, men det skyldtes rytterfejl.
    På tur er hun stadigvæk en djævel, og jeg har måtte hoppe af de sidste to gange. Hun er simpelthen blevet for farlig. Desværre (for hende) betyder det så bare, at vores afslapning ikke ligger i turridning. Hun hader godt nok banen, men det er hun selv skyld i!

    Dyrlægen har været og har vaccineret hende samt tjekket tænder og ryg. Hun havde meget små tandspidser (ikke mere end normalt, så intet generende). Hun havde spændinger i nakken, men det skyldes primært at hun simpelthen ikke bliver redet korrekt. Vi longerer en del hvor hun arbejder med at få hovedet ned og ryggen op. Disse spændinger forstyrrer hende ikke på tur, så det er ingen undskyldning. På banen kan hun godt stive sig lidt og bakke af når vi arbejder med at ride til biddet, og hvis jeg er for langsom til at fatte jeg skal slippe, så smider hun mig af. Men det lærer jeg jo også af smiley
    I hvert fald endte det okay i går.

    Men ja, kort opdatering!


  • #49   24. maj 2013 Det er ALTID dejligt med fremskridt smiley

  • #50   24. maj 2013 Sejt at du har mod på det, og tillykke med fremskridtet smiley . Håber du skriver et jubel indlæg om nogle måneder .

  • #51   24. maj 2013 Mange tak! Det håber jeg også jeg gør smiley

Kommentér på:
Giver snart op!

Annonce