Det at miste... Det at miste...

Hej allesammen.

Dette er ikke et "ha ondt af mig indlæg!" så til jer der tænker dette, forlad venligst tråden og læs en anden....

Mit stakkels lille hjerte er knust....
Jeg valgte i mandags at tage en hest til mig som har været kastet rundt de sidste, i hvertfald to år, som havde en rygskade. Folkene kunne ikke forstå hvorfor han ikke kunne rides og blev beskyldt for at være "problemhest!". Denne stakkels "problemhest" var simpelthen så misforstået at det halve kunne have været nok. Han var blevet presset ud i så mange forskellige øv situationer, som gjorde at han havde svært ved at stole på det menneske der håndterede ham. Da vi kom for at hente ham i mandags stod han bare der på staldgangen og så så sød ud. Han havde haft traumer med traileren før, så vi tog os god tid til at lade ham være rolig omkring situationen om at skulle i en trailer igen...
men hvordan mon han har tænkt "årh, hvor skal jeg nu hen?! - hvilke mennesker forstår mig så ikke det næste sted?! - hvad er det for et sted jeg nu skal hen?! - er der mon andre heste, er de mon søde eller aggresive...?!"
Hvis det at komme i trailer forbindes med altid at komme et nyt sted hen, så kan jeg sgu godt forstå han ikke bare sprang op! men med den rette tålmodighed og forklaring på hvad der skete og hvad der skulle ske, så kom han stille og roligt med op!
jeg havde igår snakket med tidligere ejere som kunne fortælle deres historier med ham, om hvordan han havde denne rygskade og havde haft det længe. Jeg besluttede så igår at fortælle Diego hvad jeg havde fået at vide og at jeg havde taget beslutningen om at han skulle have fred så han ikke blev kastet mere rundt, og jeg evt en dag ville møde ham på et eller andet marked eller hos en hestehandler.... nu skulle han slippe for at have smerter og bare komme op til et rart sted og lege med andre heste. Jeg sys dog at han fortjente en sidste tur på fold sammen med min lille Spirit - det var så den værste beslutning jeg nogensinde har truffet, men dagen inden gik det jo fint...
Diego og spirit løb rundt og gjorde sig til, og skulle lige vise hvem der bestemte.. og så skete det.... Diego får sparket Spirit så hårdt at jeg kan høre at knoglen flækker.... Spirit hoppede på 3 ben væk og jeg måtte bare ud og have Diego ind på stald og ud til Spirit igen....
Med et lille håb om at det "bare" var en knælåsning, kom ambulancen og hentede Spirit - men det var som jeg frygtede - en KÆMPE fraktur af femur - flækket lårbensknogle, som ikke stod til at rede..... Jeg måtte sige farvel til mit lille hjertebarn som jeg havde været så meget igennem med og lært så meget af - med kærlighed kommer man længst!
Lige som alt var ved at flaske sig så blev han revet fra mig jeg har ikke lavet andet end at græde siden igår kl 15.30 - selv i nat vågnede jeg grædende og håbede på at det hele bare var en dum drøm, men den tomme boks i stalden fortæller mig noget andet

Diego blev også aflivet igår - så to heste på én dag - det er ikke rimligt!
Har så dårlig samvittighed over at jeg lukkede dem sammen, men igen, det er jo heste og vi kan ikke kontrollere hvordan de reagerer i forskellige situationer...

Undskyld det blev lidt langt, men skulle bare lige ud med det!

Ha en god dag derude allesammen - nu vil jeg gå i stalden og nusse med de andre heste!