{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
697 visninger | Oprettet:

At miste {{forumTopicSubject}}

Jeg kan stadig ikke kommer over tanken Amadeus ikke er her mere. Hver gang jeg er i stalden og ser den tomme boks så skære det i hjertet.
Det skære også i hjertet min pony har mistet sin bedste ven.
Bliver man nogensinde klar til at miste?
Jeg frygter den dag med Sonny..
Er der andre som har mistet og hvordan kom i hurtigst ovenpå igen??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At miste
  • #1   9. jan 2016 Man bliver aldrig klar til at miste, men i det mindste kan man da sige, at man møder nye og lige så dejlige heste og mennesker, som dem man har mistet. Troede aldrig, at jeg skulle komme mig over tabet af min part Petsy, men så mødte jeg Forglemmigej, som fik mig på rette køl igen smiley

  • #2   9. jan 2016 Jeg mistede min Gawain, for små fire måneder siden. Jeg havde haft ham i 9,5 år, han var min første hest og ham der havde lært mig alt. Det var meget spontant han blev syg, han blev aflivet tre timer efter jeg opdagede at han var syg.
    Det var en voldsom oplevelse, men jeg ved at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes, for at rede ham, det giver mig meget ro i sindet.

    Jeg savner Gawain hverdag men er taknemmelig for alt det han har lært mig og for alle de gode oplevelser vi har haft sammen.

    Jeg købte min nye hest Ca to måneder efter Gawain døde, selvom jeg troede at jeg aldrig skulle have hest igen.
    Jeg kan ikke rigtig undvære det at have hest, og så faldt jeg over en smuk uspoleret hoppe med et fantastisk sind.

    Jeg tror aldrig man bliver klar til at miste, men man kan lige så godt mindes de gode ting smiley


  • #3   9. jan 2016 Man bliver aldrig klar..

    Har selv mistet to parter, hvilket tog meget hårdt og tænker stadig på det.
    jeg kom heldigvis ovenpå efter lidt tid da jeg har min fantastik pony pige der bare gør alle de svære tider nemmere.

    Frygter for tiden den dag min højtelskede pige skal væk. Hun er 22 og holder nok ikke så mange år i nu. Den tanke er enten svær for mig.



  • #4   9. jan 2016 *enormt

  • #5   9. jan 2016 Mistede for lidt over et år siden min pony, og det var - og er til tider stadigvæk - utrolig hårdt. Der gik utrolig lang tid før jeg kunne tænke på hende uden at bryde sammen.
    Jeg står desværre nu igen og skal have endnu en hest aflivet lige om hjørnet, og jeg har svært ved at se, hvordan det lige skal komme til at gå. Jeg har allerede nu store problemer med at sove og derfor også med at få hverdagen til at fungere, så jeg er kommet på sovepiller igen igen, som jeg også var nødsaget til, da jeg mistede min pony, hvilket måske også siger lidt om, hvor hårdt det tager på mig. Hestene betyder alt.
    Og nej, jeg tror aldrig det bliver 'lettere' at miste - personligt har jeg i hvert fald enormt svært ved at komme videre. Der er en konstant frygt i mig for, at jeg også skal gå hen og miste den næste hest.


  • #6   9. jan 2016 Tiden læger alle sår, så giv tiden tid.
    Men ja, selvom man kan lære at leve med tabet, og smerten en dag forsvinder, så vil der altid være en snert af savn, og tab. Det er med til at danne den person du er.


  • #7   9. jan 2016 Jeg mistede min hoppe den 3 september 2015 efter lang tids sygdom. Hvis jeg ikke tænker over det, så lever hun stadig. Fortæller du mig så, at der står en anden hest der ude, når jeg at tænke haha du er vel nok sjov..... Men så husker jeg, selvom jeg har fået en skøn ny hest savner jeg hende hver eneste dag smiley
    Jeg fik en halskæde med en lille rund plade med hendes forbogstav indgraveret i, selv om det ikke er noget fra hende direkte føler jeg mig tættere på hende.
    lang tørn og hvad prøver jeg præcist at sige? Nej aldrig bliver man klar til at misten en man elsker lige meget om det er et dyr eller et menneske, det vigtigste er bare at rejse hovedet igen med tårer eller smil og se fremad smiley For heldigvis kan de aldrig forlade vores hjerter.


  • #8   9. jan 2016 Jeg har også mistet min Pone. Jeg savner ham hver eneste dag! Han var på Højgård en fredag, og da vi kørte hjem derfra tog jeg beslutningen om aflivning. Han blev aflivet i starten af ugen efter, og jeg var fuldstændig ødelagt. Jeg græd helt vildt i dagene op til, og frem til mange dage efter.

    Pone betød alt for mig, og ingen vil nogensinde kunne erstatte ham. Jeg købte Acasilla rimelig hurtigt efter, og der hjalp da lidt på sorgerne. Fik noget andet at tænke på. Jeg kan stadig græde når jeg tænker på ham, ingen tvivl om det. Men på et tidspunkt går livet altså bare videre, og man lære at mindes alle de gode ting.

    Jeg tror ikke på at man kan lære at være okay med at miste. Hvis nogen eller noget betyder meget for os, er det jo helt naturligt at det vil gøre ondt at miste. Jeg vil sige at det hjælper at græde, man får på den måde sine følelser ud, hvilken i den anden ende vil hjælpe os videre.

    Bare husk at tænk på alle de gode ting i har haft sammen, nyd minderne. Få snakket med andre om det, at være åben omkring sit savn og sine følelser, vil give ro og tryghed igen. smiley


  • #9   9. jan 2016 Man bliver aldrig klar, også selv om det er den helt rigtige beslutning.
    Jeg har mistet et par stykker gennem tiden, 4 stk, af forskellige årsager. Man kommer heldigvis videre, men det betyder jo ikke at man glemmer sin gamle hest. Jeg savner min gamle hest helt enormt, men hun var også noget ganske særligt, og jeg vil aldrig finde en der kan matche hende. Det betyder ikke at jeg ikke er glad for den hest jeg har nu, men hun er ikke en erstatning, hun er heldigvis en helt anden hest.

    Nu er jeg jo også en halv gammel kone, med over 40 års hesteliv i bagage , men jeg har heldigvis stadig lysten og glæden til at have hest.


  • #10   9. jan 2016 Tak for svar, det gav da lidt en følelse af man ikke sidder alene med tankerne.
    det der gør mest ondt er vel jeg føler jeg forsømte ham den sidste del af hans liv. jeg fortryder så inderligt det valg jeg tog ikke at passe ham. det er dette som gør ondt på mig og giver mig en form for skyldfølelse selvom jeg ved at hans tilstand intet havde med at gøre med forsømmelse.
    Han var ikke min hest men min mors, jeg passede ham dog i 2 år som min egen.


  • #11   9. jan 2016 Du er bestem ikke alene om det. Tror vi alle sammen har prøvet at miste noget betydningsfuldt.. smiley

  • #12   9. jan 2016 Det ved jeg selvfølgelig godt, men når man står i situationen føler man sig pludselig alene om det.. så så mange andre ting i livet.

  • #13   9. jan 2016 Det kan jeg sagtens følge dig i. Har selv prøvet det. Så kender følelsen

Kommentér på:
At miste

Annonce