{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
644 visninger | Oprettet:

At miste .. {{forumTopicSubject}}

Jeg tænkte at de fleste små børn på HG må sove nu, så nu kommer der en lang smørre fra mig ..

Har i nogensinde prøvet at miste det der betød alt for jer?
At pludselig var det væk ..
Uden man havde fået sagt farvel ..
Har i prøvet at sætte al jeres kærlighed på en enkelt skabning? At bygge hele sin hverdag og liv op omkring den kærlighed ..

Hvad så når den er væk ..
Når man er alene ..
Hvor længe går der før man accepterer tabet?
Lærer man nogensinde at leve trods det at der ingen grund til at leve er?

Der er gået 3 ½ måned siden det blev slut ..
I den tid har jeg tilbragt størstedelen af tiden i sengen ..
Jeg har været fysisk fraværende 50% af tiden på min skole, og når jeg endelig dukker op er jeg mentalt ikke til stede ..
Når jeg er hjemme ligger jeg i sengen ..

Jeg sover ikke rigtig længere .. Har skubbet folk fra mig, og kan generelt ikke klare at være i nærheden af mennesker .. Så går jeg i panik ..
Angstanfald er jeg også begyndt at få ..

Har i prøvet det? Ikke at ane hvor man skal gøre af sig selv, når man mest af har lyst til at forsvinde ..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At miste ..
  • #1   22. feb 2010 Altså, jeg havde det sådan lidt med Santos.
    Han var hele mit liv og alt drejede sig stort set kun om ham.

    Jeg havde lige stået og grint af ham, da han pludselig dør på stedet. Jeg når ikke at sige farvel.
    Det er stadig svært for mig at være sammen med andre, for jeg føler ikke, at jeg kan tillade mig at have det sjovt overfor ham.

    Åh, jeg får det helt dårligt af at tænke på ham smiley
    Nu flyder tårerne igen.


  • #2   22. feb 2010 Jeg kender det udemærket godt ..

    Da min lille Brégo døde mistede jeg en stor del af mig selv.
    Var tæt på en depression og brød fuldstændig sammen ..

    Her kl 9:30 er det præcis 3 mdr siden at han døde og jeg bryder stadig voldsomt sammen i gråd og sorg ..

    Ingen i min omgangskreds forstår mit tab ..


  • #3   22. feb 2010 Ja .. alt for godt med lunte og spring .. )':

  • #4   22. feb 2010 Sipo:
    Der er heller ingen i min omgangskreds, der forstår det.
    "Det var jo bare en hest", siger de.

    Men nej, det var ikke bare en hest. Det var hele næsten hele ens liv og dens liv var afhængige af os. Man får opbygget et helt specielt bånd sammen, som intet kan erstatte. D. 23 februar kl 9.36 er det en måned siden, at jeg mistede ham.

    Jeg har været til terapeut, men det hjælper ikke noget. Mangler ham bare i min hverdag smiley


  • #5   22. feb 2010 MICHELLE W:

    "Mangler ham i min hverdag" .. Lige præcist ..
    Alting var bygget op omkring det at have hest .. Det er noget helt andet end at miste en ven ..
    Når jeg sidder i bussen på vej hjem fra skole kommer jeg stadig til, at tænke "Lækkert vejr, iiih hvor skal vi have en god ridetur" men nej .. det skal vi ikke ..
    Og når jeg bliver spurgt hvad jeg skal i min ferie, weekend eller bare i løbet af ugen er svaret ikke længere "Jeg skal lige finde ud af med hensyn til fodervagter, og hvilke dage jeg skal ud til hesten" ..
    Hun var første prioritet .. Altid ..


  • #6   22. feb 2010 Jeg kender det - min kæreste døde efter en tragisk ulykke i september og jeg har det simpelthen af helvedes til. Droppede ud af skolen pga for højt fravær, droppede psykologen osv.

    Har egentlig ikke lyst til at lægge hele min historie ud på HG men lov mig at srkive, hvis du føler for det!


  • #7   22. feb 2010 PERNILLE:

    Nej hun er ikke "død" ..
    Jeg er blevet bortvist fra gården den 8. november kl 13.34 ..
    Jeg har forbud mod at nærme mig hende og gården ..
    Men hun lever endnu .. tror jeg..


  • #8   22. feb 2010 okay...Lyder da bestemt ikke rart, må man spørge hvorfor?
    Nu har jeg kun været inde på din profil et par gange men husker den som du var MEGET glad for hende.
    forstår godt du har det svært hvis alt det bare er blevet revet fra dig


  • #9   22. feb 2010 Netop.
    Det er forfærdeligt at blive skilt fra det, man elsker aller mest i hele verden. Ingen kunne forstå det forhold, Santos og jeg havde. Vi var bare noget helt specielt for hinanden, som forstod hinanden og hinandens tegn - og ingen andre kunne forstå det.
    Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg kommer mig over det. Aldrig. Det vil altid sidde dybt indeni mig.

    Hvordan bliver man nogensinde glad igen?


  • #10   22. feb 2010 det kan jeg ikke klare at forklare nu ..
    Mange har spurgt og jeg skal nok en dag, men ikke nu ..

    og ja jeg ER meget glad for hende ..
    Hun betød og betyder fuldstændig usigelig meget for mig, og det bare .. uden hende så .. intet tilbage ..


  • #11   22. feb 2010 MICHELLE W:

    Lige præcist ..
    Bliver man nogensinde glad igen?
    Jeg er begyndt at kunne smile og indimellem grine, men jeg føler bare intet .. jeg gør det for omverdenens skyld ..


  • #12   22. feb 2010 Jeg har aldrig prøvet at miste, eller følt tab jeg har grubbet og fået depressioner over. Men jeg kan tænke og føle mig til hvordan det må være at miste sit liv..

    alt min tid går til Jake, og når jeg ikke er hos ham savner jeg ham. selvom jeg faktisk også er hos ham, rider ham, hygger om ham, kan jeg få en forfærdeligt mavefornemmelser af at han kan blive taget fra mig hvornår det end kan være.


  • #13   22. feb 2010 Afroditte:
    Det kan også ske meget pludseligt.

    Min hest forsvandt fra mig på under 5 sekunder.
    Sæt pris på hvert enkelt sekund du har med den. Virkelig. Og sig ordentligt farvel, når du går og vær glad og lykkelig, når du ser den.
    Hvis du har en dårlig dag, så glem det til du kommer hjem, for din hest har intet gjort. Gør alt for at vise den al den kærlighed, du har for den, så den og du ved, hvilket specielt bånd der er mellem netop jer.


  • #14   22. feb 2010 Det sker pludseligt ..
    Jeg var lige vågnet, møgtræt efter koncert aftenen før .. Loggede på facebook og skrev noget om hvilken fantastisk koncert det var .. smuttede i bad, og så lå mailen der.. og lige efter opkaldet.. og så var det slut ..


  • #15   22. feb 2010 Michelle:
    Du bliver glad igen! smiley Husk jeg godt vil lytte til dig, og du kan ALTID låne ferrari at snakke med, ved godt han ikke er det samme som santos. smiley


  • #16   22. feb 2010 Har gemt det væk, for kan ikke klare smerten.

    Undgår helst at kigge på billeder af Baby eller tænke på ham i længere tid ad gangen, for det gør simpelthen for ondt.


  • #17   22. feb 2010 Jeg mistede Jess i December 2006.
    Og jeg kommer mig aldrig over det.
    Aldrig.
    Hun var noget helt specielt, og hun stolede kun på mig, så at sige hun skulle aflives, har været det sværeste for mig nogensinde.

    Men nej, jeg skubber det bare væk. Jeg ser ikke på billederne af hende, eller lignende.
    Heldigvis minder hendes føl ikke voldsomt meget om hende - det ville være for hårdt.


  • #18   22. feb 2010 - jeg blev også forbudt mod at se lunte .. s': jeg kan slet ikke forklare følelsen .. jeg græd og græder hele tiden . Jeg har lukket andre ude og været sur ! Jeg forstår det viiirkelig ikke smiley jeg havde fået lov til at se ham igen engang imellem, men siden jeg kom op og skændes med ejeren har jeg ikke måtte nærme mig .. Jeg fortryder det så meget s':

    - Og endelig når jeg kommer hjem fra en ferie og skal se krølle igen får jeg og mor en opkaldning ved at hun har sat sig fast og er gået i panik ... )': alt gik bare så super godt indtil fredag aften hvor hun gik ind i væggen, fik kramper, og .. var bare ikke sig selv .. alt gik bare så hurtig pludselig .. s': og jeg var den eneste der måtte give hende mad og vand for hende ..

    Ved en lille følelse af dig og Lille lyn, Andrea .. I var virkelig nogle glade væsner der nydte tiden sammen .. Trist med det sidste ! ):


  • #19   22. feb 2010 CAMILLA:

    Ja det du har været igennem kan jeg virkelig bare forstå hvor forfærdeligt det må være ..

    Det er ulideligt at et enkelt skænderi kan ødelægge så meget for en ..
    Og det værste er, at man kan ikke engang sige til sig selv "Prøv at tage det roligt, det er ikke din skyld"
    FOR JO! Det er min skyld .. at sidde hver dag og fortryde, at man ikke bare opførte sig så lille som de ville have en. At man ikke bare holdt sine følelser for sig selv .. At man ikke bare kunne lade som om ejerne havde ret, og man selv var lille og dum .. at man ikke bare kunne blive sammen ..

    jeg forstår ikke det sidste du skrev?


Kommentér på:
At miste ..

Annonce