Burde jeg rette min lederhoppe? Jeg er bange. {{forumTopicSubject}}

Jeg må indrømme, for 2 gang er jeg faktisk bange for Jasmin. Og det har bare sat sig i mig.

Vi kender alle det, at bliver man sparket, så føler vi en frygt for bagbenene som er svær at komme af med?

Jasmin har i 3 år kun gået med hendes føllebølle. Så der er ingen tvivl om at her findes ingen hieraki. Mor bestemmer og sådan er det bare. Jeg ved intet om de resterende 5 år i hendes liv.

Da Jasmin ankom til Vasehus og blev min havde hun i starten meget svært med hesteadfærd. Hun var knyttet til én hest og ellers gik hun meget alene... Efterhånden blev hun mere hesteagtig, begyndte at løbe frivilligt ned til de andre og fik et par venner til - men gik stadig en del alene. Her for kort tid siden, inden hendes venner flyttede, var hun gode venner med alle, galopperede ned til dem, hyggede med dem og kunne finde ud af at sige fra. Det var så skønt at se.

Hendes venner er flyttet nu og på det sidste er der jo kun flyttet nye ind. Hun er så den eneste tilbage af "de gamle" så hun valgte at tage chancen og blev en lederhoppe. I starten var hun da en kælling, men skønt at se hun var kommet så godt ind i hesteadfærd og omgivelser at hun nu kunne tage et ansvar.

Sådan er det desværre ikke længere. Igår da jeg ville rense hove på Jasmin tager jeg hoven ned igen da jeg kan se hun står forkert, så hun får lov til at stå rigtigt... Da jeg så beslutter mig for at tage hoven op igen sparker hun ud efter mig ved at svinge benet, så der klapper jeg hende en i numsen, ikke engang særlig hårdt da jeg ikke rigtig når at reagere hurtigt nok til at klappe hende ordentligt. Heldigvis er jeg glad for jeg lige pt. ikke gjorde det, for hun vælter at svinge røv og sparke med begge bagben ud på mig. Jeg når lige at komme væk, men snitter mig på hoften. Min mor skælder så ud med høj stemme og tager fat i torvet og "rykker ned af". Dette hjalp, for hun løftede fint bagben bagefter uden problemer.

Lige siden derfra har jeg været bange for hendes bagben for endnu engang i dag vælger hun at smide røven mod mig og truer når jeg ber hende om at flytte sig så der er plads til mig(dette er på den anden side end igår.). Skælder ud med stemme og tov og prøver igen og så er der intet.

Problemet er jo at hun næsten lige er blevet førerhoppe på folden og jeg kan se det er et alt for stort ansvar for hende. Det rummer for meget og hun kan ikke have overblik over det, og derfor er det bedst bare at slå ud igen og igen ude på folden og skælde alle ud, så alle holder sig fra hende, undtagen hendes bedsteveninde... Dette påvirker jo også hende i håndteringen, for hun er blevet rigtig træls at have med at gøre når man trækker med hende, når hun skal strigles og sadles op, hun har travlt konstant og vælger at overhøre alt og alle.

Jeg er ikke i tvivl om at hvis der var en som tog ansvaret ude på folden så ville Jasmin falde til ro - et sted hun hører til og kan slappe af. For man ser jo ikke den store forskel når man er der hver dag, men når jeg tænker tilbage til juni/juli, så var hun så rolig og så konehest og fredfyldt. Hun var i det hieraki hun hører til i.

Jeg har overvejet at høre udlejer om næste hest, uden sko, hvis den er "mand nok" til at tage ansvaret kunne komme ind i flokken, så vi kunne få et roligt område igen. Alle på folden frygter hende og flytter sig for hende konstant.

Men hvad havde I gjort?

Vi har fået tjekket for om hun har ondt - og det er hun, i nakken, hun er øm efter en ny position i ridning fordi hun bruger nye muskler - dette har dog intet med bagbenene at gøre, og hun har intet dårligt haft med dem. Det var et "slår du, slår jeg" og meget det som det ligner på folden, at hvis en vælger at sige fra, tæsker hun tilbage. Er så øv, for jeg har ikke råd til at være bange for hende. Jeg vil ikke være bange for hende.. Jeg vil have hende som hun var igen