Så tog vi beslutningen :o( (langt) {{forumTopicSubject}}

Har i lang tid gået og overvejet vores lille 3'er ponys skæbne og er nu nået frem til en beslutning.

Vi havde sat hende til salg, men kom til at tænke på at et salg ville være syndt for hende. Hvis vi fik hende solgt nu ville der være 4 ejere på godt et år, og det er ikke en god skæbne for en pony.
Hun er en sær krabat som kan være svær at styre, hvilket er grunden til vi ikke kunne have hende mere selv. Men det er et problem som vi bare vil give videre og ikke få gjort noget ved. Det er syndt.
Hun har gigt i bagbenene. Hun kan godt klare sig med det og er ikke generet som sådan i godt vejr, men er det koldt og regner slæber hun benene, det er syndt for hende.
Hun kan ikke gå i trailer, for sidste gang faldt hun i den helt ned på maven, så man kan ikke flytte hende.
Og tror ikke hun har det helt godt fysisk mere, for hun er begyndt at tabe sig selv om hun burde blive tyk da hun pt. ikke rides.

Alt i alt er vi kommet frem til den konklussion at det bedste for hende er en aflivning :o(

Vi fortalte det til min datter i dag. Det er hendes pony. Min datter er 7 - nå ja ponyen er 18 så en ældre dame. Først græd hun meget og blev lidt hys, men forklarede hende grundlaget og fik hende til at forstå at det er mere syndt for hende at være kastebold. At hvis vi afliver hende mens hun er hos os, afliver vi hende et sted hvor hun har det godt og er glad og lykkelig. Det accepterede min datter. Selvfølgelig er hun stadig meget ked af det, og kan ikke nænne at skulle ud og sige farvel men det SKAL hun for ellers vil hun have svært ved at klare sorgen.

Bell bliver aflivet i næste uge. Tiden er bestilt til fredag, men kommer de nær hvor hun er opstaldlet inden fredag vil de aflive hende der. Min datter kommer ud på søndag og siger farvel til hende, og jeg vil være der når dyrlægen kommer og tage endeligt afsked med hende.
Tror det bliver rigtig hårdt. Har aldrig set nogen dø før, men hun skal ikke gøre det alene, og jeg elsker hende højt og beslutningen har været meget meget meget svær

Som en afskedscermoni for min datter har vi købt en kinesisk lanterne hvorpå der står "i love u" som min datter skal sende af sted den dag hun bliver aflivet for så kan den lyse vej for hende og hun kan finde hestehimlen hvor de andre heste vi kender venter på hende, og hvor oldemor Anna og oldemor Kirsten og oldefar venter på hende og skal forkæle hende og hygge om hende indtil vi selv kommer derop om mange mange mange år (det sidste er min datters ord).

Det er mega svært det her, og ved ikke hvordan jeg skal klare sorgen for er nødt til at være stærk for mine pigers skyld, men bare nu i skrivende stund har jeg tårer i øjnene og tror jeg bryder sammen når hun dør foran mig...

Hvordan klarer man det her? har overbevist mig selv om det er det bedste, men det gør stadig vildt ondt! pis.........