Tanker om mit hestehold - langt! Tanker om mit hestehold - langt!

Der var engang.....hvor jeg kun havde 2 heste og de stod opstaldet på fuldpas.
Tiden med min fjorddreng dengang var fantastisk og vi havde så mange gode og skønne oplevelser sammen og han var mit et og alt i hesteregi.

Så opstod muligheden for endelig, at få dem hjem igen (har altid haft hestene hjemme)
og langsomt men sikkert blev bestanden af heste øget t. 5 stk.

Min fjorddreng trives ikke mere, han er frustreret, meget dominerende overfor de andre heste og har fået et meget trist udtryk i hans skønne øjne.
Vores gode forhold til hinanden er gået fløjten, han afviser mig, ønsker ikke kontakt og her forleden kom han med pivende vrinsk som skar lige i hjertet....

( Da han stod opstaldet var jeg syg en overgang og kom kun forbi og hilste på ham i en periode på ca 1 md - her begyndte han at sparke i boksen, så sig gal på de andre heste og staldejer havde problemer med, at tage ham ud og ind.....da jeg blev rask og gik igang med ham igen, forsvandt alle problemer og han var igen glad )

Jeg solgte ham i foråret da jeg mente han var bedre tjent med et nyt hjem, hvor ridningen var mere seriøs og hvor ejer brugte al sin tid på ham og kun ham.
Det gik desværre helt i hårdknude på trods af, at den nye ejer var perfekt for ham både mentalt og ridemæssigt.
Han accepterede hende simpelthen ikke og blev voldsom overfor hende fra jorden af og ved ridning begyndte han til sidst, at smide hende af.
Jeg tog derned for at hjælpe hende og det endte med masser af tåre, da han vendte på en 25 øre da han så mig og var som han plejede, at være.
Den nye ejer mente, at der ikke var andet for end, at jeg skulle have ham med hjem igen og sådan blev det.

Men nu står han og jeg virkelig i suppedasen og jeg har tænkt MANGE tanker i mange dage - for noget må gøres.

Jeg ordner stald - muger ud, fylder wrap i hønet, giver rent vand, gør foder klar mv hver dag og jeg nyder det....men når dagen er gået og hestene er kommet ind, så er det tid til datteren og alt det huslige.
Og så er jeg træt!
Har ingen ridebane/hal - har skoven i baghaven....men der rider jeg ikke ind i mørke.

Lige nu står der 4 heste i stalden, da datterens pony døde i sommers.
Men selv 4 heste er for meget, når jeg står for det hele selv - de bliver passet i hoved og røv, men kvalitetstiden er væk.
Får slet ikke brugt tid nok på dem.....og allerede blot ved tanken om, at gå i stalden....der er 4 der gerne vil ordnes....4....
Var der kun 2.....sikke en lettelse det ville være - det ville være til, at overskue - det ville være hyggeligt og ikke så stressende....

Men som sagt så har tankerne været mange....for hvem skal blive og hvem skal væk? Er jo så pokkers glad for dem alle 4!
Og hvad vil jeg? Vil jeg bare have en hest som jeg kan tage en tur i skoven på i ny og næ eller vil jeg gerne igang igen?

Igår tog jeg så kontakt til en clairvoyant som jeg har brugt en hel del og som har behandlet min fjorddreng tidligere (healing mm).
Hun gav mig nogle hårde, men velmenende spark bagi og fortalte mig, at det jeg så i min fjord var spejlbilledet af mig selv - vi fik sat mange ting på plads under samtalen og nogle timer senere mærkede jeg lettelsen ved, at vide hvad jeg ville og skulle for, at få balance i livet sammen med hestene igen.

Brugte så et par timer på min fjorddreng i aftes og ingen tvivl om, at han mærkede hvordan jeg havde fundet ro omkring alle mine tidligere vaklende tanker - havde fundet den vej jeg ville gå.
Jeg fortalte ham også hvad der skulle ske indenfor den nærmeste fremtid og gik herefter igang med, at gøre ham fin, klippe hans man helt ned og ja...klargøre ham.....vi skal nemlig igang igen ham og jeg.

Det gav ham ro i sindet - igen så jeg gnisten i øjnene, jeg blev nusset og slikket til den store guldmedalje, fik kindkys og han viste mig af sig selv, at han ikke havde glemt de tricks vi i sin tid har leget med.

Det er ham jeg har haft min fortid med og nu skal nuet og fremtiden også indeholde ham - min usikkerhed omkring hvorvidt jeg ville beholde ham eller ej, har påvirket både ham og jeg rigtig meget, men nu ved vi begge hvad der skal ske og en mørk dyne er vitterligt lettet....!

Han skal lige gåes igennem af en kiro inden vi går igang, da min behandler kunne fortælle, at han har fået smerter omkring krydset - men det skal vi nok få styr på.

Men men men....hvordan gør man sig så hård og finder et nyt hjem til en af de andre som simpelhen er så skøn og dejlig? Og hvordan får man sig selv til, at skulle give en ældre vallak fred fordi han for alt i verden ikke skal ud i nyt hjem (astma, stress, væver, agressiv - men ellers dejlig skovturshest)
?????????

Føj hvor er det svært - ville ønske det bare var overstået.

Andre der stået i samme situation? At måtte skære ned fordi det efterhånden går op for en, at det at have hest skal være mere end bare pasning?
Og at man står med en hest som virkelig kræver man er der og giver udfordringer - ikke bare kan gå som foldbums og nøjes med en skovtur på gode dage?

Håber i kom igennem mit efterhånden lange indlæg...