Træk vejret roligt og tæl til 10 {{forumTopicSubject}}

Det der med at tælle til ti og trække vejret roligt er som regel noget jeg siger til min kæreste når han er sur, men lige idag skulle jeg selv gøre det.

I kender vel det når hesten og en selv ikke rigtig kan enes - det virker som om hesten vil et og ikke vil adlyde det andet du vil.

Mit temperament har ligget på is i de sidste 2-3 år da Maja aldrig kunne få mig til at koge over, blive irriteret eller frusteret. Jeg tog alting som det kom og havde den tid det nu tog.
Så skidt da med at hun ikke satte i galop med det samme eller kun travede 10 meter.
Jeg kendte hende vældig godt og vi løb derfor aldrig ind i uenigheder om signaler, hvilken vej man skal på tur osv.

Men nu med Zolo jeg kun har kendt i 2 måneder så opstår der de der problemer. I dag på tur ville han som sidst meget meget gerne ned i et bestemt hjørne ( hvor der går en sti fra hjemmad, dog ikke den jeg kommer af ), så han trak der hen imod, stivede sig fuldstændigt i galop og trak der ned imod, efter spring dykkede han ned af og styrtede der ud af osv.
Også løb mine frustationer af med mig og ja, det burde det jo ikke.

Frustrationerne og måden jeg fik dem ud på via. signaler osv. til ham hjalp ikke vitterligt på problemet.
Så var det ned i skridt og så lagde jeg strategien om.
Blev istedet helt rolig, hidsede mig ikke op, øvede stop hele tiden i trav, roste ham når det var rigtigt, var vældig blid i signaler osv og i det hele taget meget rolig.

Og tænk - pludselig ændrede det sig og han blev medgørlig og vi forstod hinanden igen.
Så det var muligt at det var ham der ville hjemmad, men det var stadig ved mig fejlen lå..

Måske i kender til det - det med at det ikke hjælper sig at hidse sig op, være voldsom, hård og sur?