Når drømmehesten står til salg Når drømmehesten står til salg

Må på forhånd undskylde. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg. Må bare lige ud med det

I slutningen af 2010 var jeg på udkig efter min helt egen hest efter mange år med parter. Jeg var ude og kigge på rigtig mange forskellige. Til sidst fandt jeg en hoppe, der var alt det, jeg ledte efter, men hun røg i handelstjekket.
Efter det havde jeg svært ved at finde interesse for nogle af de andre heste, jeg prøvede. Indtil en dag, hvor jeg ved lidt af et tilfælde (kun fordi det var tæt på hvor jeg boede) tog ud til en, der havde en del heste til salg.
Det var en familie, og de virkede meget flinke. De havde for mange heste og "havde svært ved at sige nej", sagde de, så nu var de nødt til at tynde lidt ud i bestanden.
De viste mig et par stykker, der stod på en fold, og umiddelbart kunne jeg godt lide en palominohoppe. De havde så også 3 vallakker, men jeg har altid mest haft noget at gøre med hopper, og fungeret bedst med dem, så det var ikke mit første valg og jeg kiggede nærmere på palominoen. Fandt hurtigt ud af, vi ikke rigtig klikkede, og igen ved et tilfælde skulle hestene lige trækkes ind og jeg blev sat til at trække den ene af vallakkerne.
Ja, størrelsen på ham passede - men det var så også det. Han var slet ikke en hest, jeg ville have valgt at høre mere om hvis jeg så ham til salg på nettet: Farven, alderen, den robuste bygning - nej, det var ikke noget godt match.
MEN da jeg gik hen og hilste på ham, skete der noget, jeg ikke har prøvet før i de 10 år, jeg har haft med heste at gøre. Jeg har selvfølgelig haft kemi med mange andre heste, og nogle af dem har jeg virkelig holdt af, min gamle pony elskede jeg. Men det med ham var noget helt særligt. Jeg trak ham ind i stalden og ind i boksen, hvor jeg næsten ikke kunne holde ud bare at skulle stå udenfor og vente på han spiste. Jeg ville bare ind og nusse med ham og lære ham at kende Bagefter striglede jeg ham og aftalte med ejeren at jeg måtte komme igen og prøve ham senere på ugen.
Da min mor og jeg satte os ud i bilen bagefter, var det første jeg sagde til hende: "Det skal være ham."
Sådan - der var ikke nogen tvivl. Jeg havde lyst til at stige ud af bilen og sige jeg ville betale for ham på stedet. Var nærmest ligeglad med at prøve at ride ham. Ville bare gerne have ham med hjem med det samme.

Nå, men der gik et par dage, og jeg fandt ham oprettet herinde på HG. Pigen, der havde oprettet ham, skrev, at han havde fejlet noget, og jeg blev selvfølgelig mistænksom. Fandt ud af, han havde gået rideskole, og var blevet solgt til en hestehandler, hvorefter dem jeg havde været ude hos købte ham. Ringede til både hestehandler og rideskole for at forhøre mig om sygdommen. Fra rideskolen kunne de ikke engang huske hesten, hestehandleren kunne godt huske ham og sagde han ingenting fejlede.
Jeg havde derudover lagt mærke til, at han viste tegn på headshaking. Da jeg spurgte de nye ejere om det (sagde ikke noget om den påståede sygdom som hans tidligere rytter fra rideskolen havde snakket om) ville de ikke rigtig ud med noget. De blev svære at få fat i, selvom jeg stadig på trods af mulige skavanker var interesseret, og til sidst modtog jeg en sms om at de ikke ville sælge alligevel, da datteren var for glad for hesten.
Jeg var fuldstændig knust, for jeg tænkte, at jeg aldrig ville finde en hest som ham igen.
Jeg har nu haft den hest, jeg endte med at købe, i et halvt års tid, og han er rigtig sød og jeg er glad for ham.
Men jeg finder nu nok aldrig noget, der kan sammenlignes med den hest, der "røg" for næsen af mig
Derfor faldt jeg næsten ned fra stolen i dag, da jeg opdagede en salgsannonce fra den anden ende af landet hvor "drømmehesten" stod til salg!
Wow, jeg er i vildrede med, hvad jeg skal føle nu
For mig at se, har jeg spurgt ind til noget "afslørende" omkring hesten, og de har syntes jeg var for nysgerrig og derfor sagt de ikke skulle sælge alligevel. Derefter har de solgt til en hestehandler i den anden ende af landet, som nu har ham til salg (for en rigtig høj pris i forhold til, hvad han pengemæssigt er værd, selv uden skavanker).
Det lader i hvert fald til, at han nu har været ret mange steder på kort tid - og at han bliver solgt uden der fortælles om hans sygdom, når ny ejer opdager det bliver han så solgt videre igen
Og han er bare den mest vidunderlige, fantastiske hest. Havde jeg pengene til en hest mere, ja, så tog jeg over og hentede ham i morgen Men det kan ikke lade sig gøre. Plus nuværende ejer sikkert hellere vil sælge til en, der ikke kender til hans fejl, og derved betaler prisen for ham.

Som sagt, langt indlæg som der ikke er så meget i, andet end mine frustrationer som jeg lige måtte ud med