Andet jeg kunne have haft gjort? (Gjordkramper) {{forumTopicSubject}}

Dette indlæg omhandler en hest fra mine teenage år af, som havde et meget stort problem med massive gjordkramper. Jeg rider ikke hesten mere, men jeg kunne godt tænke mig at vide om der var noget andet jeg kunne have haft gjort end det jeg gjorde.Mest af alt fordi, jeg ikke ved om jeg vil få en lignende hest mellem hænderne på et eller andet tidspunkt.

Da jeg var 17 år, lånte jeg en hest af min mors veninde som jeg fik til låns, i håbet om jeg kunne hjælpe hesten på en eller anden måde.Hesten var angst for at blive sadlet op, og få en rytter på ryggen, på grund af den led under meget intense og kraftige gjordkramper. Det var noget der var opstået efter den havde været forsøgt solgt til nogen mennesker der desværre ikke fattede hvad det ville sige at bruge hovedet i deres omgang omkring hesten! Den blev sendt hjem næste dag, efter at have bragt manden og datteren på intensiv afdeling. Hesten som jeg har kendt siden den kom ud af sin mors mave, havde førhen ALDRIG gjordkramper af nogen art, og den var ligeså godmodig, kærlig og rolig som dagen var lang. Den blev forsøgt solgt, og fik som sagt sendt både far og datter på intensiv afdeling da de havde forsøgt at ride den dagen efter dens hjemkomst, og hesten blev sendt tilbage samme dag. Familien mente det var hesten der var sindsyg oven i rugen, men nægtede samtidigt at fortælle noget som helst om hvad præcist det var der egentlig skete og hvad det egentlig var de havde lavet med hesten.

Hesten kom tilbage som en hest der lige pludseligt ikke kunne rides, og som man ikke kunne sadle op heller. Forsøgte man, vendte den det hvide ud af øjnene og gik decideret talt i panik. Efter et halvt års tid, blev det så bestemt at jeg skulle prøve og arbejde mig ind i dens sind og se om jeg ikke kunne afhjælpe den dens problem.

Jeg arbejdede i 4 måneder fra jorden af, med bare at komme ind på psyken af den, ved at pusle om den, strigle den, nusse om den, snakke med den og almen longering i ridehuset og på banen. De første 3 måneder, var det et problem at få den til at spise. Den nægtede at æde noget som helst andet end gulerødder, og blev noget udmagret. Den opførte sig faktisk som en hest med anoreksi, skønt hendes totale mangel på lyst til at spise skyldtes psykisk stress. Det var takket være ridecenterets ejere, og deres geniale idé om hvordan man MÅSKE kunne få hende til at æde sit foder, der gjorde at hun begyndte at spise igen. (Skære 3 kg gulerødder ud i små stykker og blande dem op i foderet, sammen med en håndfuld smuldret klidmelasse.)

Efter 4 måneder, forsøgte jeg så stille og roligt at lægge sadlen op på den igen, og spænde gjord. Havde i løbet af de fire måneder trænet den i, atter at være okay med bare at have sadlen liggende på ryggen, uden at have sin gjord spændt. Den fik som resultat af jeg forsøgte at spænde gjorden, gjordkramper og gik så meget i panik at den fløj i luften med et knald, hamrede ned på jorden, rejste sig og løb ad helvede til ud af spiltover, hvor den knak de to jernkæder der holdt den inklusiv sin nylongrime. Jeg fandt så ud af, jeg nok måtte gøre det arbejde med hesten ENDNU MERE stille og roligt. Jeg begyndte så at lægge sadlen på ryggen ude i spiltovet, men først begynde at spænde gjorde inde i ridehuset, og lade hende gå rundt imens. Det var lidt besværligt at gøre tingene på den måde, men der var ikke så mange andre måder at gøre tingene på.

At komme op og ride på hesten, var samme problem. Blev hun bedt om at stå stille på jorden som en hest normalt bliver bedt om når man skal op på ryggen af den, fik den OGSÅ gjordkramper og gik i panik. Så for at komme op på ryggen af den hest, måtte man lege cowboy og springe op på ryggen af den imens den enten skridtede eller travede rundt, og så bare holde sig fast på ryggen af den til den lige havde var faldet ned på jorden igen.

Jeg havde hesten i godt og vel 1½ år, og jeg nåede rigtig langt med den på rigtig mange punkter. Men med opsadlingen og få en rytter op på ryggen, det kunne jeg ikke hjælpe den af med. Det fortsatte med at foregå ved at spænde gjord i ridehuset mens den skridtede rundt, og springe op på ryggen af den mens den skridtede eller travede, på grund af de gjordkramper der gjorde at dyret gik i direkte panik.

Hesten, ja den kender jeg endnu og har stadigt kontakt med. Men jeg tænker lidt på, om der mon var bare et eller andet ekstra jeg kunne have gjort for den end det jeg gjorde. Mit største ønske for den hest var, at jeg kunne afhjælpe den dens lidelser med gjordkramper og panikanfaldende derved, for altid.

Denne hest, med hende er der desværre tale om en helt og aldeles almindelig og normal hest der på blot et enkelt døgn blev smadret for livstid, og min veninde har aldrig nogensinde kunnet få ud af dem der købte hende dengang, hvad i alverden det var de havde foretaget sig med hesten.