{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
905 visninger | Oprettet:

En rigtig enmandshest!!! {{forumTopicSubject}}

Hej,

Jeg har min underskønne pony, som virkelig virkelig er mit et og alt.

Han er en enmandshest med kæmpe store bogstaver, og det er derfor mig, der håndterer ham bedst. Dette kan jeg selvfølgelig godt lide, det varmer om mit moderhjerte, at han er så tæt knyttet til mig.

MEN.

Jeg har lige været 14 dage på ferie, hvor min veninde så har passet ham. Hvilket også er dejligt. Dog fortalte hun, at han nogle gange er lidt nervøs. Og jeg oplever ham aldrig som nervøs. Han er bare så cool og nervefast i mit nærvær.

Men på folden må hun ikke komme til ham, og mærke hans fedtdepoter (Han har EMS, og vi passer på med mængden af hø osv, for at han ikke skal blive syg, derfor mærker vi om hans depoter bliver hårde)

Og forleden havde jeg spurgt om hun ville lægge regndækken på ham, og han havde næsten sitret, da hun havde haft fat i ham, for at lægge det på.

Hun har ALDRIG gjort ham noget, behandler ham altid godt.

Og han vælger ALTID mig fremfor andre. Selvom de fx står med godbidder, og jeg ikke gør. - Dette er selvfølgelig sødt nok.

Hvis andre rider ham kan jeg stadig styre ham ved blot min stemme, selvom de prøver og styre ham.

Jeg er super glad for min enmandshest, men det er måske en tand for meget? Er der nogle, der har oplevet det samme?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En rigtig enmandshest!!!
  • #1   13. aug 2011 Hm, det lyder lidt voldsomt..

    Men kender det udemærket godt, min er også enmandshest! Hun har overhovedet ikke haft det nemt, hun har i sine unge år været presset ALT for hårdt nede i Tyskland, hvilket gjorde at hun blev stejlehest, og da opgav man hende og lod hende stå som avlshoppe. I 2004 blev hun importeret til Danmark og sat i ridning igen, men selvom alle kunne se hun var talentfuld var der ingen der kunne presse hende, og derfor blev hun hurtigt kastebold og i 2007, efter at have været i 12 forskellige hjem, med endnu flere forskellige ryttere, blev hun købt af en kvinde som lod hende stå på en mark i 3år indtil juli 2010. Dér blev hun sat i ridning igen, og 3mdr efter, i oktober, købte jeg hende.
    Da jeg fik hende var hun ekstremt signalforvirret, stresset og usikker, og mange gange var jeg tæt på at opgive hende... Men jeg valgte ikke at gøre det, på trods af at hun begyndte at stejle lidt igen, at hun var så følsom for schenklen at jeg måtte ride med to skridttæpper, sko med blød hæl og sørge for ikke at ramme hende bag gjorden, da hun ellers løb som en sindsyg... Hun var hvad man kan kalde nærmest uridelig. Ydermere stolede hun ikke det mindste på mig, hun virkede deprimeret og jeg var ikke særlig glad for hende...
    I februar valgte vi at rykke ud på min gamle rideskole, og derude fik jeg øjnene op for, at det måske i virkeligheden var mig der var hele problemet... Jeg havde ikke fået noget afvide om hendes fortid af hende jeg købte hende af, og med tiden som folk begyndte at henvende sig til mig og fortælle mig dårlige ting om min hest, des mere kunne jeg stykke tingene sammen og se hende som problemet.
    Men ja, jeg begyndte at se på mig selv, og langsomt i takt med at jeg begyndte at føle mere efter når jeg red hende, jo mere begyndte hun at lytte til mig. Pludselig begyndte hun at åbne op, og i marts måned stod jeg med en hest, som var vendt 180 grader.

    Nu, næsten 10mdr efter jeg købte hende, er vi uadskillelige smiley Hun er blevet min øjesten. Det er kun mig hun stoler på, og kun mig der kan ride hende. Sætter andre sig op og laver andet end at skridte for løse tøjler går hun fuldstændigt i baglås, stejler, løber, og stresser helt op. Hun brummer når hun ser mig, kommer løbende når jeg kalder på hende på folden...
    Man skal opleve det smiley

    Hi hi, længere historie... Men man får nogle gode historier at fortælle når man har en enmandshest smiley


  • #2   13. aug 2011
    Tror ikke rigtigt på det med enmandshest må jeg indrømme smiley
    Men tilgengæld så tror jeg på at dig og din pony kender hinandens handle måde, hinandens signaler og det hele er meget indforstået.

    Derfor kan det være svært for en at komme ind og lige klare det helt lige så godt. Så bliver man måske lidt nervøs nu presset ligger på en, så derfor smitter det også af på hesten og ens håndtering.
    Din veninde skal såmend nok bare lige lære knapper, temperament, handle måde osv. og kende.


  • #3   13. aug 2011 Krikken: Det er ikke første gang hun har passet ham, og hun er begyndt og få lov at ride ham hver onsdag.

  • #4   13. aug 2011
    Stadig - hvis du har haft din pony et stykke tid, så tager det tid at lære hinanden og kende og komme ind på dyret.
    Måske hun bruger andre signaler end dig, måske hun udtråler andet end dig osv.


  • #5   13. aug 2011 Krikken: Har selv tænkt din tanke, med teorien osv. Og det er også rigtig nok det du siger. Der er utrolig meget rutine og tryghed forbundet med mig. Jeg synes bare det er vildt at han reagerer sådan. Specielt fordi hun som sagt har passet ham mange gange før. Og hun har aldrig nævnt det før i dag.

    Og begrebet "enmandshest" er noget vi pålægger dem, det ved jeg godt. De er meget tryghedssøgende og rutinepræget.
    Meeeen for hyggens skyld må man gerne sige det smiley

    Han havde også engang en part, som det gik fint med, indtil hun blev nødt til at stoppe, blandt andet fordi han var begyndt og jagte hende, når hun hentede ham fra folden.


  • #6   13. aug 2011 Min kan bedst med mig, og gårdejeren. Rikke, som gårdejeren hedder, har flere gange lånt og redet ham for mig. Han er nem at håndterer for både mig og hende, men når der er en anden, er de næsten direkte bange for ham da han er lidt speciel når der er fremmede mennesker.

Kommentér på:
En rigtig enmandshest!!!

Annonce